Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde have fundet sig i saa meget som en Time. Det faldt
ham heller ikke ind at hjælpe unge, kæmpende Forfattere.
Den ganske unge Chatterton begyndte at sætte sig i
Forbindelse med Walpole, paa Grund af »Anecdotes of
Pain-ting in England«, som udkom paa Walpoles eget Trykkeri,
men Forfatteren af denne elskværdigt skrevne
Kunsthistorie mente ingenlunde, at
Forfattere burde hjælpes
— de havde deres Pen, og
der var Publikum, lad
Tingene have deres naturlige
Gang. Og Chatterton
indledte Forbindelse paa en
rent forkert Maade, ved at
sende nogle Digte, der
udgaves for at være skrevne
for mange hundrede Aar
siden og først nu fundne,
noget lignende som Fergusons
»Ossian«. Walpole gik først
i Tøjet, men da han blev
gjort opmærksom paa sin
Fejltagelse, blev han ked af
at have noget at gøre med
Chatterton og forsømte at
læse, hvad Drengen senere
sendte ham. Det er bleven lagt for Walpoles Dør, at
Chatterton senere begik Selvmord. Men det er ikke godt at vide,
hvordan Sagen var falden ud, om den begavede Dreng
havde fanget an paa en mindre underfundig Maade.
Walpole blev meget bedrøvet over Begivenheden.
I 1742 var Horace’s Fader, den mægtige Minister ved
Slutningen af sin lange
Løbebane. En saadan
Mand har gerne Fjender
nok, og saarbare
Punkter kan man altid finde,
saa der kom en Dag,
hvor Sir Robert Walpole
fandt det rigtigst at
trække sig tilbage fra
Politiken. Der var Tale om
en Undersøgelse af hans
Forhold, men den løb ud
i Sandet. Horace, der var
Medlem af Underhuset,
holdt sin eneste
betydelige Tale til Faderens
Forsvar. Kongen græd, da
han skulde skilles fra sin
dygtige Førsteminister,
og gjorde ham til Jarl af
Orford. Sir Robert, nu Lord Orford, bosatte sig for
stedse paa sit Gods i Norfolk, Houghton, hvor han
tilbragte Dagene med Friluftsliv, Jagter og med at svinge et
højt Bæger sammen med Naboerne. Han gjorde dette med
sin sædvanlige Ligevægt og gode Humør, selv om han
uden Tvivl savnede sin forrige Magtstilling. Den yngste
Søn boede lange Tider ad Gangen paa Houghton; han
elskede baade sin Fader og Moder højt, men sine Søskende
Interiør fra Strawberry-Hill
Interiør fra Strawberry-Hill
brød lian sig ikke ret meget om. Hans Breve fra den Tid
giver et godt Begreb om, hvordan han i Længden befandt
sig med Omgangen med den lavere Landadel, og det kan
godt siges, at han er et mandligt Sidestykke til H. C.
Andersens Prinsessen paa Ærten. Som Søn af Huset og et
velopdragent Menneske gjorde han sin Skyldighed med at
underholde Gæsterne fra
Egnen, men til sine Venner
kaldte han dem for
»Klumper af Oksekød, der kun
tilnærmelsesvis er tildannet i
Menneskeskikkelse«. Naar
han havde tilbragt en Aften
med at tale om »Vind og
Vejr og Ingenting« med eti
Flok af disse landlige
Væsener — som maaske aldrig
havde været saa langt som i
London — syntes han, at de
havde plaget ham, saa han
befandt sig, som om han
havde Mennesker i
Lommerne, i Folderne paa sin
Dragt, paa Hovedet og
Skuldrene, allevegne, og
han blev ikke tilpas, før han
var flygtet op paa sine Værelser, væk fra det hele, og skiftet
Dragt og helst vadsket sig godt.
Men der var et stort og særdeles passende Arbejde for
ham paa Houghton. Lord Orford havde i Tidens Løb
samlet sig en meget betydelig Malerisamling. I de Tider kunde
mange gode Ting faas for en Slik, og desuden havde
adskillige Mennesker følt
sig foranlediget til at
forære Førsteministeren
værdifulde Gaver — i det
samme Haab som
Bonden, der gav sin So
Flæsk. Resultatet var for
Nutidsøjne imponerende.
Der var Perler af de
fineste Navne, Rembrandt,
Leonardo, Rafael og hans
Elever og de senere
Italienere og Nederlændere.
Horace gjorde sig megen
Umage med Ordning og
Ophængning og
forfattede et beskrivende
Katalog over Samlingen.
Han var rigtig i sit Es
ved dette Arbejde, og
man kan derfor let tænke sig hans Sorg og Ærgrelse, da
hans Neveu, mange Aar senere, solgte det hele for 40,000
Pund Sterling til Katharina den Anden af Rusland, der,
som alle Parvenuer, ønskede sig en Malerisamling, eier var
noget ved, og købte Malerier, i dette Tilfælde en gros,
gennem en londonsk Handlende. Horace var rystet, ikke
alene over Neveuens Gerning, men ogsaa over at en
Kejserinde vovede at tilbyde at betale i tre Rater! Nu var han
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
