Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bogen
FRA ET GAMMELT BIND
Overbibliotekar, Dr. phil. il. O. Lange indleder det Bogafsnit som Samleren
herefter regelmæssig vil bringe med et interessant Bidrag til dansk Boghistorie.
DET er jo en velkendt Sag, at
Bogbinderne i det 16de Aarhundrede
selv lavede deres Pap, som de
brugte til Bogpermer, idet de dertil
anvendte Makulatur, enten""
betrykt eller beskrevet, som
de klæbede sammen med
Hvedemelsklister.
Bogsamlere og Bibliotekarer har
jo længe været
opmærksom paa, hvad der kan
hentes ud af disse gamle
Bind, og det er undertiden
en ret spændende Jagt at
bestemme trykte
Fragmenter, der saaledes kommer
for Dagen. Paa det
kongelige Bibliotek er der
fremdraget en hel Række
saadanne Fragmenter af
danske Bøger, der
repræsenterer de eneste kjendte
Eksemplarer af Tryk,
udgaaede fra danske Trykkerier.
Bekjendt er saaledes
Overbibliotekar Chr. Bruun’s
Fund af den ældste Udgave
af Broder Rus’s Historie
paa danske Vers.
Jeg erindrer saaledes, at
jeg for mange Aar siden i
et Bind fandt adskillige
Eksemplarer af et
Afladsbrev i lille Patentfolio trykt
af Bogtrykkeren Pynson i
London ca. 1520. Ved
nærmere Undersøgelse viste
det sig, at det var et
ganske ukjendt Stykke, og
Biblioteket kunde overlade et
Eksemplar til det
Bodlei-anske Bibliotek i Oxford
ved dettes 300 Aars
Jubilæum.
Men det er et ganske
bestemt Fund, som jeg her
skal omtale, der drejer sig
om en dansk Inkunabel, der
ikke er uden Interesse.
En Dag fik jeg fat paa
en Mappe, hvori der var
indlagt en broget Samling
Makulatur, der var udtaget af gamle Bind.
Naar Operationerne var foretaget, vidste
ingen, heller ikke forelaa der nogen Notits
om, fra hvilke Bind disse Fragmenter
stammede. Mappen havde aabenbart ligget
upaaagtet i mange Aar. Blandt disse større
eller mindre Stumper og Stykker af betrykt
Papir udsondrede jeg en Del, der kun var
trykt paa den ene Side, og jeg forsøgte at
stille dem sammen for at se. om der kunde
Den hellige Hildegards Profeti (Kgl. Bibliotek, Kjøbenhavn)
komme noget helt ud af dem. Det var ikke
et Korrekturark, — saadanne kan man
ogsaa finde i gamle Bind, — alt tydede
paa, at det var en Plakat i Patentfolio. Det
viste sig, at man kunde rekonstruere et
fuldstændigt Eksemplar, og at der yderligere
var større Dele af to andre Eksemplarer.
— Bladet indeholder paa Latin en Profeti
af den hellige Hildegard fra Bingen, der
levede i det 12. Aarhundrede, rettet mod
Tiggermunkene, hvis
Undergang forudsiges. Denne
Profeti er aabenbart et
Falsum, der er forfattet
langt senere i
Middelalderen; den foreligger bl. a. i
et Haandskrift fra d. 15.
Aarhundrede i det kgl.
Bibliotek, og paa
Reformationstiden blev den ofte
optrykt som Flyveskrift i den
heftige Agitation mod den
katolske Kirke og særlig
mod Munkevæsenet.
Spørgsmaalet opstod nu,
hvor denne Plakat, — thi
som kun trykt paa den ene
Side maa Bladet nærmest
betegnes som en Plakat til
Opklæbning, — er trykt.
Den bærer hverken Navn
paa Bogtrykker eller
Trykkested, og Typerne, der
pege paa Tiden omkring
1520, kunde ikke
umiddelbart fortælle noget om, i
hvilket Land Bladet er
trykt. Der er anvendt fire
forskellige Slags Typer af
nærmest tysk Snit.
Imidlertid var der dog et lille
Fingerpeg, idet der nederst
paa Bladet findes et latinsk
Digt af Mathias Gabler fra
Stuttgart, der derved viser
sig at have medvirket ved
Bladets Trykning. Denne
Mathias Gabler var nemlig
en kort Tid Professor i
Græsk ved Kjøbenhavns
Universitet; han var en af
dem, som Christiern
Tær-kelsen Morsing i 1520 paa
Kongens Opfordring
hentede hjem fra Wittenberg.
Hans Ophold i Kjøbenhavn
varede dog næppe mere
end et Par Aar.
Der forelaa altsaa den Mulighed, at
Plakaten kunde være trykt i Kjøbenhavn
under Gablers Ophold her, og det vilde jo i
høj Grad forøge dette Tryks Betydning
og Værdi. Man maatte da undersøge, om
Typerne kunde paavises i danske Bog-
193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
