Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rødt-hvidt, der fanger Øjet paa lang Afstand. Blot Døren
er rød og sort, og den truende Livsfare anskueliggøres af
en guldbronzeret Ansigtsmaske og et sølvbronzeret
Kranium. Dertil faar han en morsom, ornamental Virkning ud
af de store, hvide Porcelænsklokker. Sammen med
Led-ningstraadene fremhæver de tillige Bygningens
Bestemmelse paa udmærket Maade — i disse Ting har Sauvage
ligesom søgt et Symbol for selve Elektriciteten.
Helt »moderne« — d. v. s. en Kunstner, for hvem
»moderne« Formsprog og »moderne« Idealer er naturlig
Være-form — var derimod Rob Mallet-Stevens, sammen med
Interiørarkitekten Francis Jonrdain de to eneste helt
»moderne« franske Kunstnere, man saa paa Udstillingen. De
er »moderne« ved
deres rationelle
Æsthetik og det dobbelte
Formaal: baade
æsthetisk og praktisk,
der ligger til Grund
for deres Arbejde,
dette, at hver Virkning
(Proportioner,
Rum-virkninger, Farver) er
nøje beregnet og
bundet til en bestemt
afgrænset æsthetisk
Funktion og tillige har
en praktisk Mission.
1 deres Hænder faar
denne »moderne« Stil
da ogsaa en fransk
Form. Medens den hos
Hollænderne og
Cze-koslovakerne som oftest kendetegnes ved plastisk Tyngde:
svære Masser udadtil og demonstrative Rumvoluminer
indadtil, saa er disse to Kunstnere franske ved deres Esprit,
den Elegance og letløbende Fantasi, hvormed de tumler
deres Virkemidler. Deres Rum bliver lette og luftige,
ligesom klangfulde, Luften i dem føles frisk, det er et fysisk
Velvære at bevæge sig i dem, saa fine og sikre, som de er
i Proportioner. Deres Behandling af Farver er dristig, de
faar meget ud af smaa Ting. I den høje, luftige Hall, som
Mallet-Stevens havde udført i den franske
Mønster-Ambassade paa Esplanade des Invalides, havde han anbragt nogle
enkelte Lister i veronesegrønt mod de hvide Puds-Vægge
— saa lidet og tilsyneladende ligetil, men dog saare
udtryksfuldt. Hele Rummets Farvevirkning og festlige
Stemning afhang af disse faa tynde Lister.
Mallet-Stevens har bygget sin »Pavillon du tourisme«
ved Grand Palais og det lille Oplysningsbureau for
Pariser-Trafikken paa Cours la Reine af Cementplader, som han
tumler paa en meget aandfuld Maade. Hans Bygninger er
lette af Karakter og livligt talende udadtil. Der er en stærk
Bevægelse i deres Komposition, særlig tydelig udtrykt i
den førstnævnte: ind i Oplysningsbureauet, ud af
Sprøjterummet ved Siden af. Man fanges ind i Bureauet af
Indgangens hele Anordning, Pladerne over den, det Blik ind
i Rummet, der møder én — ja selv af Mønstret i
Flisegulvet. Sprøjterummet er trukket frem, fortil dækket af en
208
langt fremspringende Plade og malet gloende rødt
indvendig. Baade den kompositionelle Bevægelse og Farven
ligesom støder til Side: Plads for Sprøjten. Ligesaa
fantasifuldt var hans lille Haveanlæg paa Esplanade des Invalides.
Med fire morsomme, kubistiske »Træer« (de skimtes
længst til venstre i Billedet, »Samleren«, S. 140, øverst) af
Cementplader gav han her en lille Antydning af, hvad der
kan gøres med dette Materiale og i denne Stil.
Dette er virkelig Udstillingsarkitektur, baade i Stemning
og af den rette interimistiske Karakter. Det er Synd, at
denne Arkitekt ikke har faaet Lov at låve hele Udstillingen
alene. Han havde sikkert kunnet gøre det med storslaaet
Resultat, Lad os mindes, at Svenskerne vandt deres Sejr
i Gøteborg derpaa, at
de overdrog det hele
til een Mand (eller i
alt Fald eet
Arkitektfirma) 1 Nu stikker
hans Bygninger
mærkeligt af mod den
massive Højtidelighed,
der omgiver dem. —
Hermed sluttes
Omtalen af »Exposition
Internationale des Arts
Décoratifs et
Industriels Modernes ä Paris
1925«. I
Overensstemmelse med
»Samle-ren«s Interesser har vi
undveget den mere
specielle,
kunstindustrielle Side af Udstillingen og holdt os til, hvad der var
af almindelig og videre omfattende Karakter. Vi har
udelukkende beskæftiget os med, hvad der virkelig havde
Betydning, og derfor ladet saadanne Lande som
Storbritannien, Belgien, Spanien, Grækenland og Tyrkiet ligge —
for ikke at tale om det officielle Italiens Kunst. Vi har
langt fra udtømt vort Emne i ønskeligt Omfang — har f.
Eks. slet ikke berørt Sverige, vilde gerne have gaaet
nærmere ind paa den østrigske Kunst i Almindelighed og
ogsaa beskæftiget os med slige Omraader som den
italienske Futurisme, Sovjetruslands Kubisme og mærkelige
Scenekunst. Uholdbare Eksperimenter er nogle af disse
Ting maaske nok, men de har i alt Fald som Fænomener
en langt større Interesse og Betydning, end man her
hjemme plejer at tillægge dem. Der er imidlertid Grænser for,
hvad man kan overkomme paa saadan en Kæmpeudstilling
med den Tid, der staar til ens Raadighed. Jeg har da valgt
at søge at afvinde faa Ting en. virkelig Interesse i Stedet
for at fare hen over dem alle meel Harefod.
Udstillingens Betydning i kunstnerisk Henseende er
vistnok af overvejende agitatorisk Art. Den viser den
øjeblikkelige Tilstand (som langt fra er de mange Medailler
værd!) og de Retningslinjer, hvorefter der arbejdes. Efter
Krigens Forstyrrelser sætter den atter de Stilbestræbelser,
den Kamp om en ny Stil i Gang, der har fundet Sted
i fortsat Udvikling siden Henry van de Veldes Fremtræden.
7 (7
felvvl^
Czekoslovakiet. OtakarSvec: Motorcyclist. Fotografi efter Gibsmodellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
