- Project Runeberg -  Samleren / 1925 /
230

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig saaledes ophidse paa en Auktion, og mail kan jo slet
ikke vurdere en Bogs Værdi efter en saadan Auktionspris;
men følgelig bliver Publikum jo ikke saa lidt desorienteret,
hvad ogsaa vil fremgaa af følgende: En Bog bydes op paa
en Auktion af Publikum til, lad os sige, 100 Kr., derpaa
Tavshed, til man
hører en
Kommissionær pludselig
sige 300 Kr.; atter
Tavshed — og
Forundring, hvorpaa
Auktionarius siger:
»ingen højere« —
og derpaa
Hammerslag til 300 Kr. For
det almene
Publikum vil dette jo
være en Gaade,
hvorfor kunde ikke
næste Bud være f.
Eks. 110 Kr.
—Sagen er, at der i
Forvejen har været
afholdt en Slags

privat Auktion
hjemme hos
Kommissionæren, og nu
kommer vi til det

Raad jeg vilde give vore Bogsamlere: Spørg aldrig
Deres Kommissionær om hvad han mener den eller den
Bog vil gaa i paa Auktionen — det kan han nemlig
lige saa lidt sige som De selv; — nej, spørg ham
om Bogens Værdi, og giv ham derefter Deres Bud, vi vil
da ofte blive fri for de ganske sindssvage Priser, som slet
ikke har noget med Bogens
Værdi at gøre. Thi Forholdet
er jo nemlig dette: Spørger
De Kommissionæren om, hvad
Pris han tror Bogen vil gaa
til paa en Auktion, vil han
meget ofte under Hensyn til
de meget høje Auktionspriser
i de sener Aar sige en Pris, der
ligger ikke saa lidt over dens
virkelige Værdi. Lad os nu
sige, at føromtalte Bogs
virkelige Værdi var 100 Kr., hvad
jo meget kunde tyde paa, da
ingen af hele
Auktionspubli-kummet bød mere, der er da al
mulig Sandsynlighed for, at
vedkommende Kommissionær
har sagt til en Kunde, der har
spurgt om Prisen paa
Auktionen: Ja, jeg tror, at Priserne bliver høje paa denne Auktion,
under 200 Kr. tror jeg ikke De kan faa den. Køberen har da
givet Tilladelse til, da han gerne vil have Bogen, at gaa til
200 Kr. Hvis nu Kommissionæren nægtede at modtage
yderligere Ordre paa denne Bog var der jo Sandsynlighed
for, at han kunde faa den for 110 Kr., eftersom Budene

Bibliotekets Holbergsal

Villaen med Bibliotekstilbygningen

jo holdt op ved 100 Kr.; men Kommissionæren har
sandsynligvis næste Dag sagt til en anden Kunde, der
ogsaa ønskede samme Bog: Ja, der er Bud paa 200 Kr.,
og hvis De vil have den maa De give 225 Kr., —
og saaledes ruller Lavinen videre. Men det er jo i
Virkeligheden Kommissionæren, der ved at
sætte den første
Pris til 200 Kr. paa
en kunstig Maade
har drevet Bogen i
Vejret — kun til
Glæde for ham selv.

Hvorledes bliver
man i Grunden
Bogsamler?

Ja, jeg husker, at
mine første
Lommepenge gik til at

subskribere paa
Tegner-Udgave af

Ludvig Holbergs
Comedier — altsaa
2 Binds Udgaven
— til den dyre
Jubel-Udgave var der
skam ikke Raad,
nej, 60 0. pr. Hefte,
(jeg tror det var hver 3. Uge), var saamænd mere end nok
for Budgettet den Gang, og denne Udgave danner den
oprindelige Begyndelse til min Holberg-Samling. Jeg
erindrer ogsaa, at jeg i min Barndoms Periode klippede alle
Feuilletonerne ud fra de Blade, jeg fik fat i, og lod dem
indbinde, — den Gang fremtraadte de nemlig med bred
Margin og Side-Antal lige
til at klippe ud. En af dem der
gjorde størst Indtryk paa min
barnlige Fantasi var »Et
Søndagsbarn«, af
Heimbür-ger«, og denne Bog,
sammenflikket af 100 Aviser, ejer jeg
endnu, — den indvirkede den
Gang stærkt paa mit Sind,
maaske fordi jeg selv er født
paa en Søndag? Saa kom
jo Gyldendals Bibliotek,
som jeg selvfølgelig ogsaa
maatte subskribere paa, og lidt
efter lidt begyndte Interessen
for virkelig gode og smukke
Bøger at vaagne hos mig, men
samtidig begyndte Kampen
for Brødet i Forbindelse med
Ungdommens Ret til at leve
Livet. Det blev derfor i mange Aar kun smaat med
Forøgelsen af Biblioteket, men da jeg omkring 1905 havde
faaet Stolen under eget Bord og Forretningen gik godf,
begyndte Længslen efter Bøger atter at vaagne hos mig,
nu da jeg havde Raad dertil. Nogen Opmuntring fik jeg
ogsaa i det heldige Tilfælde, at min Nabo i Silkegade, lige

230

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1925/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free