Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•_BOGEN-
OM TEGNING FOR BOGBIND
OG BINDESBØLLS EFTERLADTE UDKAST
„Var icke Bindesbøll titanen, den overstora resultanten av flere komponenter".
(Gregor Paul&son. Deti mja arkitekturen. Stockh. 1916).
THORVALD Bindesbøll
har-cellerede en Dag over, at
Hørup-Monumentets
trekantede Granit-Fodstykke var
tænkt og tegnet med saa slankt
forløbende Hjørnespidser, at
Stenhuggerne, til Ærgrelse for
Kunstneren, maatte oplyse ham
om, at Granit ikke lader sig
hugge i denne Form, det
springer. Sligt hænder, naar
Kunstneren ikke har sat sig
tilstrækkeligt ind i Materialets
Egenskaber, Værktøjets Ydeevne og
Arbejdets Teknik, eller har
forsømt i Tide at raadføre sig med
den Haandværker, der skal
realisere hans Idé
Paa det lille Omraade, der
hedder kunstnerisk udført
Bogbind, møder man desværre
jævnlig Forslag, som ikke lader
sig udføre i Praksis. Der kan
da følge lange Konferencer
med Sammenligninger af
Bindets Dekoration i Fortid og
Nutid, saa der næsten bliver Stof
til et helt Foredrag, om hvad
man teknisk kan tillade sig.
Papiret er jo saa taalmodigt, det
sarte Skind og det blanke Guld
fordringsfuldt. En Kunstner
tegner f. Eks. til
Udstillings-brug sin Pennetegning som han
plejer, med rig Modulation i
Linjernes Sværhed fra fin til
bred og grov. Ja, det kan
gøres, men kun ved at skære
Tegningen ophøjet i en Metalplade
og trykke den i Maskine, og
Bindesbøll Udkast til et Bogbind
det vil være et kedeligt Spild af Penge at
anskaffe et saa kostbart Stykke for kun at
trykke det én Gang og aldrig faa
Anvendelse for det mere. Selv om man paa den
indbundne Bog maaske kunde trykke Siden
efter Tegningen, saa maatte man dog
opgive at behandle den krumme Ryg paa
samme Manér, den kan ikke
niaskintryk-kes, men kun haandforgyldes, Tegningen
maatte da deles i Smaabidder af
begrænset Omfang, Stempler skæres, sættes paa
Skaft og efter Tegningen sammenstykkes
Stump for Stump; atter en urimelig
Bekostning for ét Binds Skyld. Saa tager vi
hellere det forhaandenværende Værktøj
frem og forsøger om der ved Hjælp af det,
med eventuelle Suppleringer, kan faas
noget andet frem. Der er Smaastempler i
fintgraverede Mønstre, som passer sammen
Udført efter Tegning af Bindesbøll
i Sæt, der er simple lineære
Former, geometriske
Ornament-Detaljer, som kan stilles
sammen Led for Led og danne en
Uendelighed af Mønstre som
Glasstykkerne i et Kalejdoskop.
Rette Linjer til Rammer findes
altid og Krumlinjer til
Trykning af Ornamenter i Kontur,
roligt forløbende, svajende,
snirklende, blot ikke for
smaa-ligt tegnede og ikke skiftende i
Linjetykkelsen. Der er Rulletter
med indgraverede Mønstre, som
paa Kanten af en Specie, de
kan kun rulles lige ud eller med
svag Krumning, og de kan ikke
holde bråt op, de kan aldrig
danne en god Ramme med
Hjørner i Gering. Denne
Afhængighed af det forskellige
Værktøj slipper man ikke
udenom, og den, der vil tegne fil et
enkelt Bogbind, som skal
bindes paa bedste Maade og
dekoreres med Haandforgyldning,
maa have set Redskaberne i
Brug for ikke at spilde Tid og
Kræfter paa umulige
Tegninger. Man maa holde sig
indenfor de givne Former; men
Spændetrøjen er forresten slet
ikke saa stram, som den
maaske føles ved første Forsøg, og
adskillige af vore bedste
Kunstnere har befundet sig vel i den,
uden at den har hæmmet deres
Fantasi: Heilmann, Jerndorff,
Bogbind udfort efter 2 Skitser. 1925
232
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
