Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EFTERAARETS VAABENAUKTIONER
Topografen, Museumsinspektor, Kaptajn Otto Smith giver her en
Oversigt over Vaabenauktioner i Aaret 1925 og faar derved Lejlighed til at
give Vaaben-Samlere forskellige nyttige Oplysninger og Vejledninger.
EFTERAARSMAANEDERNE af 1925
bragte ikke mindre end tre
Vaa-bensamlinger paa Auktionsbordet:
General Ryes Samling, der sidst ejedes af
Godsejer A. F. Lassen, Den Hegelske
Vaa-bensamling og en, der formenes at have
tilhørt Veksellerer Lamm.
Desværre viste disse Auktioner i et
forfærdende klart Lys, paa hvor lavt et Trin
vore hjemlige private Vaabensamlinger
staar. Vaabensamlere i stor Stil har
Landet aldrig ejet, den danske Adel har aldrig
vist den Interesse for deres Forfædres
Vaaben, som deres Frænder i vore Nabolande,
og det er derfor yderst lidt af virkelig
vaa-benhistorisk Værdi, der herhjemme findes
udenfor den historiske Vaabensamling paa
Christian IV.s gamle Tøjhus.
Af de tre omtalte Samlinger var Olaf
Ryes vaabenhistorisk set den værdifuldeste.
Ganske vist gav dens Ophængning paa
Auktionsstedet og den Omstændighed, at
Vaabnene ikke maatte tages ned derfra,
ingen Lejlighed for eventuelle Købere til at
undersøge deres Bestanddele og deres
Værdi nærmere, men den gjorde et umiddelbart
tiltalende Indtryk.
Hovedaarsagen hertil var dens
Homogenitet. Den aabenbarede ikke dette Jag
efter at eje et Eksemplar af hver
Specialitet inden for baade Haandskydevaaben og
blanke Vaaben, det være nær sagt, enten
det er ægte eller ej, som misklæder de
fleste andre danske Samlinger. Den var jævn
og tilforladelig, øjensynlig samlet af
Generalen selv og hans Fader, med
Hovedvægten lagt paa de Vaaben, der
karakteriserede deres egen Tid eller den umiddelbart
foran liggende. Den erhvervedes som
Helhed af 1. Regiments Soldaterforening og
skænkedes Regimentet.
Den Hegelske Samling var en forvirrende
Blanding af godt og ondt, saaledes som en
Samling bliver det, naar der samles uden
Kritik og uden Sagkundskab. Dens
Hovedbestanddele var saadanne Vaaben, der maa
betegnes som »sammenbragte Børn«, hvori
et enkelt Stykke godt og gedigent dannede
Basis for en Opbygning af et Vaaben, der
vel sjældent vil faa Betegnelsen »falsk«,
fordi der nu engang er noget ægte deri,
men som helst burde have denne
Betegnelse for at undgaa, at Begreberne
forvirres hos de desværre alt for mange
umyndige paa disse Omraader.
At samle paa Vaaben er maaske det
sværeste af alt! Det fordrer ikke blot et uhyre
omfattende Kendskab til den foreliggende
Litteratur, men det fordrer en teknisk
Viden, som det er de færreste beskaaret at
komme i Besiddelse af.
Der betaltes paa denne Auktion fra
110—-360 Kr. for Hjullaasgeværer, hvis faa
originale Dele, man skulde lede længe efter,
og hvis indlagte Skæfter røbede et saa
haarrejsende Falsum, at et Barn burde have
set det — rent bortset fra at Laasene bar
indgraverede Motiver fra 1700’erne,
naturligvis udført i samme Aarhundredes
Gravørstil.
At et overordentlig smukt forarbejdet
Jagtgevær af Löbnitz gik til en Pris af kun
31 Kr., er lige saa forbløffende — i
modsat Retning.
Et Par Hjullaaspistoler af tysk Form med
store Kolbekugler, kan føres ind under
samme Kategori som Hjullaasgeværerne,
men betaltes dog med 440 Kr., medens en
Række Stenlaaspistoler af jævnt Arbejde,
der solgtes for en Pris mellem 30 og 50
Kr., viste en bedre Vurdering af deres
Værdi. Iøvrigt skal Enkelthederne, der
undertiden bragte en forbløffende Mangel paa
Dømmekraft hos Køberne for Dagen, ikke
fremdrages her. Blot skal det nævnes, at
en Pris af 324 Kr. for et Par dobbeltløbede
Stenlaaspistoler fra Arnold Niquet i Liége,
opfordrer til lidt mere end til at trække
paa Smilebaandet.
Selvfølgelig afhænger en Auktionsvares
Værdi af Efterspørgslen, men Grænserne
maa ikke afstikkes saa snævert, at vi i
vort lille Land kommer til at betale Priser
for Vaaben, som var de Unica, medens der
paa Verdensmarkedet er Overflod paa dem.
Vilde vore Vaabensamlere specialisere sig
og rette Blikket mere udad, kunde den Slags
undgaas.
For de blanke Vaaben var Forholdet det
samme. 1700’ernes Dragtkaarder betaltes
med jævne Priser, men der er jo ogsaa et
stort Antal af dem paa Markedet hos vore
Antikvitetshandlere; men ogsaa blandt
Sværd og Kaarder var der, foruden
absolut falske Stykker, en Mængde
»sammenbragte Børn«, hvoraf kun skal nævnes, at
af fire Schiavona’er, der alle havde gode
stemplede Solinger-Klinger, var kun een helt
reel. ToOfficersespontoner betaltes med
ikke mindre end 244 Kr., medens en Række
Sabler og Palasker holdt sig i rimelige
Priser. En Sabel, der havde tilhørt Fr. v.
Dannemand, erhvervedes ret naturligt af
Aastrup Gods for 50 Kr.
En stor Del orientalske Vaaben gik til
ret låve Priser, skønt en Del af dem alene
ved deres Udstyr med Sølvbeslag o. 1.
maaske kunde have ventet højere Priser. Der
synes at være opstaaet en Række yngre
Vaabensamlere, der specialiserer sig paa
disse Vaaben, noget, der kun kan hilses
med Glæde, da enhver Specialisering paa
Vaabensamlernes Omraader kun kan være
af det gode.
Den sidste Auktion vakte — trods en
ihærdig Opreklamering — kun saa megen
Opmærksomhed, som den fortjente. Ingen
af vore Vaabensamlere var mødt frem og
selv Antikvitetshandlernes kendte Ansigter
manglede I
Ogsaa her dannede de orientalske
Vaaben den bedste Bestand, og da de var i
bedre Udstyr og var bedre vedligeholdt end
de Hegelske, var Priserne ogsaa højere, til
Tider endda ret kraftige. Naar de fra
Auktionarius’ Side ofte omtaltes som rene
Unica og sjældne Pragtstykker, kan det
kun skrives paa Uvidenhedens Kappe.
Blandt de europæiske Vaaben var der
hverken Sjældenheder eller særlig
udmærket forarbejdede Ting. En Æressabel 1835
til Oberst C. v. Hinck ved oldenborgske
Regiment, betaltes med 200 Kr. Tolv Palasker,
der betegnedes som stammende fra
Hestgarden — en almindelig udbredt forkert
Opfattelse — betaltes med fra 25—50 Kr.
De var alle falske, hvad et Blik paa
Klingerne, hvoraf næppe to var ens, hurtigt
vilde have overbevist om, og hertil kom,
at Fæsterne var Efterstøbninger af de
originale, overordentlig smukke, som i sin Tid
var en Pryd for det Dragonregiment, der
bar dem.
Samlingen rummede ogsaa et Par
»Rustninger« med rig Ætsning. De betaltes med
372 og 487 Kr. Materialet var det, der
blandt Vaabenhistorikere paa Dansk bedst
kan betegnes som Sardindaaseblik, og man
undrer sig kun over, at der er ofret saa
meget Udsmykningsarbejde paa saa uædelt
et Grundlag. Maaske kan de være meget
interessante Dekorationsgenstande i et
Hjem, men med Rustninger har de intet at
gøre. De kan sikkert føres tilbage til den
Udrensning paa Frederiksborg Slot,
hvorved man for nogle Aar siden befriede sig
for en Del Genstande, der ved ukritiske
Køb havde fundet Plads inden for dets
Mure.
Vor Tid er meget stærk i det, der
kaldes »falsk Varebetegnelse«. Inden for vore
Auktionslokalers Mure kan man gøre
herlige Studier heri. Naa, det meste vil
sikkert kunne skydes ind under Ukyndighed
og deraf følgende »god Tro«.
Bestræbelserne for at skaffe saa store
indtægter som muligt ved Auktionen, maa
ikke foranledige til at give Publikum et
forkert Indtryk af Varens Værdi.
Auktionarius kan ikke her skyde sig ind under, at
det maa blive Publikums egen Sag at skabe
sig Grundlag for en Vurdering af
Genstandens virkelige Værdi i Handel og Vandel,
Naturligvis foretager Publikum i de fleste
Tilfælde selv Reguleringen af Forholdet
gennem deres Bud. Det er selvfølgelig
kedeligt for Auktionsholderen, der tror at
bringe en værdifuld Samling under Hammeren,
at høre, at Køberne ikke har ganske den
Opfattelse, som han gennem Reklamer og
Avismeddelelser har søgt at bibringe dem;
men bør dog ikke forlene ham til
ligefrem at haane Publikum for deres låve
Bud!
Otto Smith.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
