- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
38

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BOGEN

d. o. moldenhawer som samler

Boghistorikeren, dr. phil. Ada Adler fortaller om Overbibliotekar D. G. Moldenhawers
Privatbibliotek, dets Indhold og dets Skæbne. Artiklen supplerer meget interessant Fruens Doktordisputats,
der netop behandlede Moldenhawer og hans Betydning for dansk Bog- og Biblioteksvæsen.

I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede var det største
danske Bibliotek i privat Eje Overbibliotekar
Moldenhawers. 1 Hovedtrækkene kan det rekonstrueres efter
Auktionskataloget fra 1824, suppleret med
Fortegnelserne over de Bøger, der skænkedes Det kongelige
Bibliotek i 1820 og 1824; men allerede tidligere havde han
efter et Brev fra hans

Arvinger, hvormed
Werlauffs Udsagn
stemmer, ubemærket udfyldt
Mangler i Biblioteket
med sine egne Bøger.
Da han saa godt som
aldrig skrev Navn i
Bøgerne, kan disse ikke
nærmere bestemmes.

En vigtig Del af
hans Samling
udgjordes af Haandskrifterne,
hvoraf han i 1820
skænkede det kgl.
Bibliotek over 100, dog ret
betydningsløse Stykker;
mens hele Resten,
sikkert efter hans egen
Bestemmelse, tilfaldt
Biblioteket efter hans Død
1823. Denne Gave
omfatter Hovedmassen af
Bibliotekets spanske
Haandskrifter,
hvoriblandt Dokumenterne
til Inkvisitionens
Historie er overordentligt
værdifulde, flere
udmærkede græske og
latinske Bibelhaandskrif-ter og vigtige Kilder til
Frankrigs og Danmarks
Historie, desuden hans egne Optegnelser og
Korrespondance. Nedenfor gengives en Side af et mærkeligt latinsk
Haandskrift, der dateres til ca. 1000; det er et Fragment
af den latinske Bibeloversættelse i en speciel Form; af
særlig Vigtighed er de gamle Randnoter, mærkede h, der
tager Hensyn til den hebraiske Tekst. Af Haandskrifter
med Miniaturer findes kun faa i Samlingen, men deriblandt
2 meget fremragende. I Bibliotekets Udstilling findes som
Nr. 74 et Breviar fra Norditalien med skønne og
velbevarede Miniaturer; Stemplet paa Bindet viser, at det har til-

Hieronymus’ Oversættelse af det gamle Testamente. (Ny kgl. Samling,
1 Fot. 32 X 25 cm. Kgl. Bibliotek)

hørt et af de parisiske Jesuiterklostre, der blev ophævede
i 1763. Et Haandskrift fra det 12te Aarhundrede, der
indeholder Macrobius’ astrologiske Skrift, stammer fra det
berømte Benediktinerkloster St. Germain des Pres i Paris;
heri findes interessante astrologiske Billeder og Initialer,
der er reproducerede i Værket om de middelalderlige
Miniaturer i
Skandinavien-Samlinger.

Allerede i mit
Katalog over Bibliotekets
græske Haandskrifter
1916 antydede jeg, at
Moldenhawer ikke var
kommet ærligt til alle
sine Haandskrifter, et
Thema, jeg uddybede i
min Disputats om hans

Haandskriftsamling
1917. Hans
Bevæggrunde var ikke
Havesyge eller Bogmani; saa
godt som alle Stykker,
hvor ulovlig
Erhvervelse kan bevises, har han
taget for Indholdets
Skyld. De fleste er
lærde Optegnelser og
Breve, der dengang ikke
havde nogen
Pengeværdi, men som var af
Interesse for Forskeren.
Moldenhaver var nemlig
slet ikke Bibliofil; det
var Bøgernes Indhold,
ikke deres Ydre, han
lagde Vægt paa. Paa
hans ældre Dage
traadte dette stærkt frem og
blev Aarsag til
Stridigheder mellem ham og Molbech, der var en fin Kender
ogsaa af Bøgernes Ydre. Men heller ikke i de talrige
Optegnelser fra de Rejser, han foretog som yngre, spores
Interesse for smukke Bind eller Miniaturer, skønt en stor
Del handler om Bøger og Haandskrifter. Han havde stor
Interesse for editiones principes og andre gamle Tryk,
men dette var allerede da almindeligt, og man
overvurderede endda den textkritiske Betydning af saadanne, der
nu ofte er ringe, fordi de til Grund liggende Haandskrifter
kendes. Alligevel har han ejet Tusinder af de pragtfuldeste

30

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free