Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fabriken havde imidlertid med sit herlige »Påte tendre«
erobret Førerpladsen i Europa. Dens bløde
Porcellæns-masse ydede i langt højere Grad plastiske Muligheder etui
Meissens haarde Masse, og Farverne fik en betydelig rigere
Glans og Fylde ved Forening med dens Glassur. For at
forsøge at genvinde det kunstneriske Supremati havde man
1764 i Meissner-Fabriken oprettet en Kunstskole for
Formere, Billedhuggere og Malere. Hofmaleren Christian
Ernst Wilh. Dietrich blev samtidig Leder af Fabriken, og
saavel Herold som Kändler maatte underkaste sig denne
Mands Bestemmelser. Fra Frankrig hentede man
Billedhuggeren Michel Victor Acier og ansatte ham som
Modelmester uafhængig af Kändler. Hans Ansættelse
foraarsa-gede en ny, om end rent forbigaaende, Blomstringstid.
Arbejder fra hans Haand, der tilhøre Sén-Rokokoen,
udmærkede sig ved en levende Fantasi og en udpræget fransk
Ro-koko-Grazie. De ejer vel ikke Kändlerarbejdernes
Dristighed og Kraft i Foredraget, men var til Gengæld udført med
en legende Ynde og Lethed i Linieføringen, som fandt et
yderst velvilligt Publikum. Man fandt Behag i hans sirlige,
overmaade sentimentale Hyrdescener og Amorettefigurer;
en kort Tid syntes denne Rokokostil atter at skulle
genrejse den sunkne Prestige. Men en skabende Kunstner af
Kändlers Proportioner var Acier ikke. Hans naturtro
Gengivelse af Samtidens Liv med al dens kunstlede Sødme
ejede intet af Kändlers overlegne, djærve Naturlighed, som
havde skabt en Uendelighed af fantasifulde, kunstnerisk
fribaarne Figurer og Grupper. Kändler vedblev dog lige
til sin Død i 1775 at være toneangivende paa
Figurplastikens Omraade, selv om hans Stilling var truet og hans
Anseelse i denne Tid delvis fordunklet af Aciers. Dennes
yndefuldt rytmiske Rokokosnirkler og ret smaaborgerlige
Genre, som efterhaanden udartede til den rene
Sentimentalitet, blev mærkværdigt nok i nogle Aar foretrukket for
de mægtigt bevægede og kraftigt slyngede Rokokolinier og
for den frodige kunstneriske Frihed, som ogsaa i
Rokoko-tidens Slutning kendetegner Kändlers Arbejder. Den
saakaldte »danske Gruppe« (af hvilken det danske
Kunstindustri-Museum ejer en Afformning), som stammer fra 1767,
er, ligesom »Phøbus Apollon« af en stor Bordopsats, som
Kändler fra 1772 til 74 udførte paa Bestilling af Katharina
II af Rusland, Vidnesbyrd om Kändlers usvækkede Evner
paa dette sene Tidspunkt, hvor man — træt af den
herskende Unatur, som fra Rokokotidens Liv var overført i
Kunsten — havde faaet Smag for Efterligninger af den
antike Kunsts strenge Former. Nyklassisismen med dens
Sværmeri for Symmetri, for de lige Linier og enkle
Former, blev lidt efter lidt eneraadende. Under denne
Indflydelse skabte Kändler en af sine sidste Grupper (en
Løvinde, der angribes af Hunde), hvis Fundament bærer
tydeligt Præg af Empiren. — Men lige saa velegnet
Porcellæ-net var for den vredne Barok- og Rokokostil, lige saa lidt
egnede det sig for den nyklassiske Stil med dens rolige,
lige Linier. Man søgte da ogsaa i Bisquiten at iinmitere
Marmor- og Metalarbejder, og hvad Vaser og Kar angik,
overmalede man nu disse fuldstændig med Farver og
Forgyldning, som dækkede hele Porcellænets Overflade. Men
hermed var i Virkeligheden Porcellænets Betydning som
saadant til Ende, og der skulde hengaa opimod hundrede
Aar, før en Renaissance infandt sig, før skabende
Porcel-lænskunstnere havde indset, at Porcellænet maatte
behandles med en finfølende Sans for dets specifike Natur, hvis
de paa dette Omraade vilde opnaa virkelig kunstneriske
Resultater.
norske kunst notitser
Siden »Samleren« sist ihneholdt litt om
de gotiske hoder og den strid ders
ankomst til våre nordlige breddegrader vakte
i Oslos kunstverden, er de injuriesaker
striden avfødte mellem professor Rasmussen
og direktør Thiis og vice versa pådømt ved
Oslo meddomsrett.
Saken blev i pressen sensasjonelt utstyrt,
men manglet fullstendig den dramatiske
spenning som mange ventet.
Dertil bidrog jo også at den
kunsthistoriske side av saken blev holdt helt
uten-for. Dette blev bestemt, fordi de opnevnte
utenlandske sakkyndige ennu hadde hodene
til undersøkelse for om mulig å konstatere
ders ekthet, og fordi dir. Thiis’s advokat
ellers vilde ha saken utsatt til uttatetsen
herom forelå.
I flere dage strevde derfor retten
ute-lukkende med å utfinne det ekte eller
falske i de mange gjensidige injurier og kom
enstemmig til resultatet: De påklagede
ut-trykk blev mortificerte.
Straks efter at meddomsrettens dom var
avsagt, kom så de sakkyndiges erklæring
om hodene. De to herrer, direktøren for
Trocadero-museet i Paris, M. Enlart og
direktøren for South-Kensington-museet i
London mr. Macion, hvis dom altså skal
være afgjørende i denne sak uttaler:
De to hoder som er erhvervet av
Nasjo-nalgalleriet i Oslo synes å være ekte.
Hodet av jomfru Maria bør henføres til det
14de århundrede. Det er i fransk stil.
Hodet tii St. Peter hører til retningen
fra slutten av det 15de eller begyndelsen
av det 16de århundrede.
I følge den tidligere refererte opfatning
av Marquot de Vasselot hører dette hode
til den stilart som er karakteristisk for
egnen ved Toulouse. De sakkyndige skulde
snarest være tilbøielig til å søke dets
op-rinnelse i det nordøstlige Frankrike.
Hodene er efter denne uttalelse ikke så
lite yngre enn fra først av omtalt.
Men aldrig så galt at det ikke er godt
for noget. Hodene blev ved innkjøpet ikke
betalt. Efter den lange strid er
valutaforandringen så gunstig at prisen nu blir snart
bare det halve av hvad den dengang var.
♦
Av separatutstillinger i Oslo kan nevnes
en med Joronn Sitjes fantastiske kunst som
lite hører denne syndige jord til, videre
Chr. Neuberths, Eugen Lahells og
Christine Rivertys alle i Kunstnerforbundet.
Arne Kavli, T. Torgersen og Rich.
Schielderup, dertil Frida Hansen med vævninger
og Eva Sartz med tegninger utstiller hos
Blomqvist. Der har også været en stor
vakker utstilling hos Lars Jorde i anledning
hans 60 års dag, likesom der pågår en
utstilling av den i 1896 avdøde fortrinlige
landskapskunstner Ludv. Munthe, også hos
Blomqvist.
Krf. E.
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
