Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa dyre, som man skulde tro, og dertil bliver de for
Øjeblikket saa meget billigere for os som Følge af den
overordentlig låve Franc-Kurs. Danske Bogsamlere har
bekvem Adgang til det franske Bogmarked, idet der i Paris
findes en dansk Boghandel: Librairie Franco-Scandinave
(31 Rue Bonaparte), hvis Indehaver er vor Landsmand
Frits Helms. Under de nuværende gunstige Forhold kan det
maaske være nyttigt at henlede Samleres Opmærksomhed
paa denne Adresse.
fßtwi^
svensk bo o- udsti l l ing i boghallen
I Rækken af de fortjenstfulde
Præsentationer af udenlandske Bøger, som
Boghallen (Alfred O. Hassing) Tid efter
anden arrangerer, er man nu naaet til
Sveriges — just i disse Dage er aabnet en
særdeles repræsentativ Salgsudstilling, der
er vel værd at tage i Øjesyn. Den siger os
nemlig noget andet og mere end de tid-
andet; man sammenligne det typisk
danske Forlagsbind, der er et Bogskabsbind
og ikke et Brugsbind, men hvor Bogen
»hænger«, hvis den er blevet læst af fire
Familiemedlemmer.
Denne Repræsentation af svensk Bogavl
er et værdifuldt, skønt og nyttigt Memento
som »Boghallen« baade fortjener Ære og
Udbytte af at have arrangeret.
Privatbind far A.-B. Nordiska Bokhandeln
Iigere engelske og franske Udstillinger, der
ikke gav særlig Anledning til
Sammenligning med dansk Bogproduktion; men
overfor Sverige mener vi ihvertfald baade paa
den ene og den anden Vis at kunne hævde
os — og saa viser denne Udstilling i
Boghallen saa tydeligt, at Sverige er en
Stormagt paa Bogproduktionens Omraade ved
Siden af det lille Danmark, hvor man dog
altid taler højt om det »kulturelle Niveau«.
Der er i Snesevis af Bogforetagender i
Sverige, som danske Forlæggere vilde slaa
sig ihjel paa, hvis de forsøgte en
Realisation: store illustrerede Værker i nitid
Udførelse, komplette Oversættelser af antike
Klassikere, litterære, historiske o. a.
Standardværker, det ene ved Siden af det
andet.
Privatbind fra A.-B. P. A. Norstedt & Söner
Og Indbindingen — tænk en Revolution
af det danske Forlagsbind, hvis det skulde
udføres efter svensk Standard
(Norstedt-Bindl), hvor den haandværksmcessige
Soliditet er formet med kunstnerisk Smag;
hvor der er Harmoni mellem Bind og Bog;
hvor Tanken paa Udbytte ikke har taget
Overhaand over Udseendets Skønhed. Her
er Bindene afpasset efter Bogen — ikke
noget tilfældigt: lige saa godt det, som det
om kendetegnene paa franske originaludgaver
DE Regler, der i Almindelighed
gælder for den ordinære franske
Udgave, kan udtrykkes saaledes: før
cirka 1900 havde de efter Første-Udgaven
følgende senere Oplag Aarstal og
Udgaveangivelse paa Omslaget og
Hovedtitelbladet, efter Aar 1900 har kun
Originaludgaverne Aarstal paa disse to Steder, medens
de senere Tryk alene har beholdt
Udgavebetegnelsen paa Omslaget. Endvidere:
alene Originaludgaverne har, før og efter Aar
1900, paa Undertitelbladets eller
Hovedtitelbladets Bagside, et af de to Steder, en
Angivelse af, hvor mange Eksemplarer, der
i givet Tilfælde er taget paa Grand-Papier.
Den franske Originaludgave er jo ofte,
hvor det drejer sig om et »Navn«, en
Treenighed, til Tider en Fireenighed,
bestaaende af f. Eks. 100 nummererede Eksempl.
paa Japan-Papir, 200 numm. Eks. paa
hollandsk Papir og et varierende unumm.
Antal paa ordinært Papir.
»Alene Originaludgaverne har efter Aar
1900 Aarstal og Angivelse af
Luksus-eksempl.«, en saare let Regel, fra hvilken
der desværre er nogle Undtagelser. Det
sker nemlig, at et tredie, niende eller
tolvte Oplag af en Bog, der i
Udgivelses-aaret maaske naar de tyve, bærer Aarstal
og Angivelse af Luksuseksemplarer.
Mangler saa Omslaget, vil Samleren, der tror at
erhverve sig Originaludgaven, blive skuffet
Der findes en Maade, vist kendt af de
færreste, og som ogsaa kan være til Nytte,
hvis man ikke ved Udgivelsesaaret.
Nederst paa Undertitelbladets Bagside,
eller nederst paa Bogens sidste trykte
Side, findes i alle almindelige franske
Udgaver en Linie, der for Originaludgaven af et
Værk f. Eks. kan se saaledes: Impr. G.
Morand, r. Bannier, 47, Orléans, eller
saaledes ud: Impr. G. Morand, r. Bannier, 47,
Orléans — 1185. For et senere Oplag af
samme Værk vilde Linien f. Eks. se
saaledes ud: Impr. G. Morand, r. Bannier, 47,
Orléans – 3811—12. Tallene 1185 og 3811
i disse Eks. angiver Bogens Nummer
indenfor dens Oplag, og 12 lig 1912, Tiykaaret.
Originaludgaven har hyppigst, som vist i de
to første Eksp., ikke Aarstal i Bogtrykkerli-
nien. Som Regel kan man opstille: hvor
denne Bogtrykkerlinie mangler Aarstal, og
Hovedtitelbladets stemmer med
Udgivelsesaaret, er Bogen afgjort Originaludgaven;
hvor den har Aarstal, nogle Trykkerier
sætter det ogsaa i Første-Udg., kan den,
naar Hovedtitelbladets Aarstal stemmer,
muligvis være det, hvad alene Omslaget
kunde oplyse.
Samleren kan møde andre
Vanskeligheder, naar en Forfatter har skiftet Forlag
med sin Produktion Det kan nemlig
betyde, at aargamle Værker Ianceres som
Originaludgaver.
Et lignende Tilfælde kan indtræde hvor
et Forlag, der ser, at en Forfatter »gaar«,
fører tre eller fire forskellige Udgaver af
hans Værker paa samme Tid, idet de tre
sidste kun faar Oplagstælling indenfor
deres egen Aarrække og efter Aar 1900 ofte
mangler Betegnelsen »Nouvelle Edition«.
Køberen, der ikke husker Udgivelsesaaret,
kan atter her i den ny Udgaves første
Oplag erhverve sig en falsk »Originaludgave«.
Henning Pallis.
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
