- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
86

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MALEREN PETER ALFRED SCHOU

MINDEUDSTILLINGEN I KUNSTFORENINGEN

Rlkard Magnussen giver i det følgende en indgaaende og varmt fait Skildring af P. A.
Schous Liv og karakteriserer hans Kunst. Artiklen er samtidig blevet et Billede af en
udmærket Kunstners triste Livsskæbne og et Indlæg i Diskussionen om danske Kunstneres Kaar.

EN Kunstner er, hvad han i sine bedste Værker viser
sig at være. Saa længe jeg har haft med
Kunstkritik at gøre, har disse Ord været Udtryk for
det fundamentale i min Vurdering, og deres
Berettigelse har været mig saa selvindlysende, at jeg aldrig
har bekymret mig om at søge denne Sandhed underbygget
med Bevisgrunde. Skulde det virkelig være nødvendigt? Ser
vi ikke Gang paa Gang hele
Kunsthistorien igennem
hvorledes det uvæsentlige i en
Kunstners Produktion svinder
hen af sig selv, medens de
betydeligste Værker — hvis de
er betydelige nok —
efterhaanden som de fries ud af
det forgængeliges Taager
hæver sig i desto klarere
Omrids og mægtigere Former
over Tidernes Hav? Eller er
det Antallet af de blivende
Værdier, hvorefter der skal
vurderes? Var Leonardo ikke
Leonardo, om saa Mona Lisa
var det eneste Billede, vi
havde fra hans Haand, var
Rembrandt en ringere Mester, om
vi kun kendte Emaus-Billedet
i vort eget Museum eller
Pau-lus-Billedet i Stuttgart?

Det har gjort Venner af P.
A. Schous Kunst bitterlig
ondt at se Mindeudstillingen
af hans Arbejder vurderet paa
fremtrædende Sted i
Dagspressen med mere Hensyn til det forgængelige end til det
blivende i hans Kunst. I Museumsdirektør Th. Oppermanns
Anmeldelse af Kunstforeningens P. A. Schou-Udstilling
(»Berlingske Tidende«, Aftenudg. 26. Marts 1926)
betegnes P. A. Schou vel som »den fødte Maler«, der som den
»fine og nænsomme Iagttager«, den gennemgaaende sikre
Landskabsmaler, den undtagelsesvis fremragende
Interiør-og Figurmaler har ydet det værdifulde, men han stilles
tillige i Række med de engang oversete, nu til Gengæld
overvurderede »beskedne Kunstnere, som kun har skabt nogle
faa Arbejder, der har virkelig Værdi.«

Jeg venter ikke at kunne afkræfte Museumsdirektør
Oppermanns Vurdering. Dertil mangler jeg først og fremmest
den nødvendige Embedsautoritet. Det behøves heller ikke,
thi andre — som har den — er forlængst gaaet i Borgen
for P. A. Schou, og imod Th. Oppermanns Vurdering staar
først og fremmest Karl Madsens varmhjertede og
formfuldendte Karakteristik i Forordet til Kataloget over P. A.
Schous efterladte Arbejder, som solgtes ved Auktion paa

Charlottenborg den 31. Januar 1916, dernæst Georg
G<4-thes i »Nordisk tidsskrift 1915«. Kari Madsen henviser til
den svenske Kunstautoritets Ord om P. A. Schous Billede:
»Alvor«, det som nu tilhører Galleriet: »Hvor der ligger
megen baade sjælelig og kunstnerisk fin Kultur i et
saadant Billede; jeg kom til at ønske, at vi i Sverig havde lidt
mere af den Art Kultur, som har sin rette Hjemstavn

i Danmark.« — Dette
Billede var imidlertid ikke
ud-laant til Mindeudstillingen,
som i det hele taget led
under den Svaghed, at
flere af de største Arbejder
hørte til Kunstnerens
ringeste eller dog mindre
betydelige. Desuden var
Ophængningen til en Begyndelse
ret uheldig, præget mere af et
vist Hensyn til Billedejerne
end af det ubetingede Hensyn
til Kunstnerens Minde, som
nødvendigvis maatte gaa
forud for alle andre, selv nok
saa forstaaelige Hensyn her,
hvor det gjaldt om en
Ret-færdighedshandling imod en
Kunstner af P. A. Schous
Rang. Glædeligvis var
Kunstforeningens Ledelse overlegen
nok til at tage vel imod den
Henstilling, der rettedes til
den fra visse Kunstnere, som
har staaet P. A. Schou nær.
Udstillingen blev ordnet om,
og Th. Oppermann er vistnok den eneste, som ikke
har fundet, at baade Billederne og Helhedsindtrykket
vandt derved.

Kunstforeningen agter paa et senere Tidspunkt at
udsende en Bog om P. A. Schou. Man har været af den
Mening, at Bogen burde udkomme efter Udstillingens
Afholdelse, og visse Hensyn — bl. a. til Fotograferingen —
taler jo ogsaa derfor. Men hvorfor optrykte man da ikke i det
mindste det nævnte Forord af Karl Madsen? Det gik andre
end mig saaledes, at vi til en Begyndelse havde svært ved
at orientere os, fordi Halvdelen af Numrene var uden
Aarstal, og fordi Kataloget ikke gav fjerneste Oplysning om
P. A. Schous Liv. Der er siden af Maleren Valdemar
Neiiendam stillet det nødvendige biografiske Materiale til
min Disposition, og eftersom dette bekræftede, hvad
Billederne lod ane, udviklede Totalindtrykket af P. A. Schou
som Kunstner og Personlighed sig til at blive det
rigeste og mest gribende, jeg har modtaget, siden
Kunstforeningens Ernst Josephson-Udstilling i April 1923, og jeg

Selvportræt, f Tilhører Generalkonsul Johan Hansen).

60

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free