Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjem til Moderen og Danmark og leve dér som Maler. Han
opnaaede at faa udstillet paa Pariser-Salonen 1880,
indsendte Aaret efter et Billede til Foraarsudstillingen paa
Charlottenborg, men fik det kasseret. Der var endnu lang
Vej frem, før hans Arbejder skulde komme til at indtage
Æresvæggen deroppe.
Saa vendte han tilbage til Hamborg. Dér kunde han
sælge sine Skilte, og naar han havde skrabet lidt Penge
sammen, kunde han til en Tid faa Lov til at male. Han
oprettede ogsaa en lille Tegneskole, og forskellige Unge
sluttede sig til ham. Det gik saa omtrent som i Paris. Et
sært Broderskab, som hutlede sig igennem under
fantastiske Kaar. Skolen
havde til Huse i et
forhenværende
Ligkapel paa en
nedlagt Kirkegaard, og
P. A. Schou var nok
baade Leder og
Tjener, Husfader
og Tyende, indtil
han i 1883 saa sig
nødsaget til at
avertere efter en
Husbestyrerinde. Det
ei mere betegnende
end mange Ord for
hans Livsforhold,
at hun skulde være
villig til at tage
imod Pladsen i
ugentlig
Ansættelse. Men han fandt
den rette — og hun
blev hos ham saa
længe, han levede,
delte troligt hans Kaar, hjalp ham med Skiltene og tog ud,
ligesom han selv, naar de havde faaet samlet sammen til
det, med en Vadsæk fuld og afsatte dem i Omegnen,
stundom paa hele smaa Forretningsrejser i Nordtyskland.
Saaledes gik det nogenlunde. De fik en lille Lejlighed
og kunde vise Gæstfrihed, da Fættersønnen, den senere
Godsejer Einar Schou, som ungt Menneske uddannedes i
Hamborg. Efterhaanden som det gik fremad for Einar
Schou og Vennen Ch. L. Hansen købte de nu og da et
Billede af ham, og da de var kommet i Gang i London, boede
P. A. Schou en Tid derovre hos dem, men vendte atter
tilbage til Hamborg, hvor han havde fundet det beskedne
Grundlag for sin Eksistens, og hvor han i den Tid, der
lo-des ham tilbage, fortsatte sin Jakobskamp med Kunsten.
Nogle Gange udstillede han i Kunsthalle — men hvad
var P. A. Schou for de Hamborg-Købmænd? Det var kun
nogle faa Venner, han sluttede sig til; men mellem dem
toner Holger Drachmann frem i de Aar, han levede i
Hamborg. Paa Udstillingen erindrede Billedet »En
Strandvasker« om dette Samliv. Det er malet 1894, Søen af
Drachmann, Figuren af P. A. Schou. Under dette Samliv
fejredes Drachmanns Halvtredsaarsdag 1896 hos Schou
under storstilede Former efter deres Forhold og med bl. a.
Bjørn Bjørnson og Charles Kjerulff som Deltagere.
Det var vistnok Drachmann, som i klar Forstaaelse af
P. A. Schous Værd som Kunstner søgte at faa ham ud af
de Forhold, hvorunder han levede i Hamborg, og P. A.
Schou har vel selv tænkt sig, at nu maatte det omsider
kunne lade sig gøre at leve i Hjemmet. Der var jo ogsaa
stadig nogen Hjælp fra England, og skønt P. A. Schous
Natur vel nok har ladet ham føie Hjælp som Almisse, viste
han altid oprigtig Taknemmelighed. Hvordan det nu kan
have forholdt sig med dette, vist er det, at da P. A. Schou
1898 gjorde Alvor af det og vendte hjem til Kjøbenhavn,
var det som Agent i Kontroluhre han skulde forsøge at
bjærge det nødvendige til at holde et Hjem gaaende i en
lille Lejlighed i
Nansensgade! Han
var dengang 54 Aar
gammel.
Men det gik
ikke! Hvad han har
lidt i disse Aar, da
han gjorde sig de
mest
fortvivledeAn-strengelser for at
bjærge Føden ved
egen Hjælp,
samtidig med at hans
Arbejder Aar efter
Aar afvistes fra
Charlottenborg, kan
bedre tænkes end
beskrives, og der
sporedes i disse
Aar for første og
eneste Gang nogen
Bitterhed hos ham,
særlig overfor dem,
som havde faaet
ham til at opgive Tilværelsen i Hamborg for det, der var
værre.
Omkring 1900 begyndte det endelig at lysne. Ude i
Valby, hvor han nu boede, var han blevet »opdaget« af
Grosell! Han fik et Arbejde optaget paa en
Efterårsudstilling og havde 57 Aar gammel sin egentlige Debut
paa Raadhusudstillingen 1901. Siden fik han Plads til sine
Arbejder ogsaa paa Charlottenborg. Karl Madsen, som han
havde lært at kende i sin Tid i Paris, blev ham en god Ven
i de ældre Aar, og ham skyldtes det vel, at Billedet
»Maleren« købtes til Galleriet, hvad der hjalp noget paa Salget;
men først da han i 1913 var dødssyg, lykkedes det at
bevæge Kunstforeningen til at købe et Billede af ham.
Stadig var det Hjælpen fra Familien, den ærekære Kunstner
maatte ty til indtil sin Dødsdag. Sagtens skyldtes det ham
selv, at Hjælpen ydedes paa en saadan Maade, at hans
Afhængighed og Mangel paa Evne til selv at skaffe sig Livets
Ophold red ham som en Mare til det sidste.
Endelig døde han da Døden en sen Novemberdag i sit
enoghalvfjerdsindstyvende Aar.
Det var den 21. November 1914. Ved
Foraarsudstillingen det følgende Aar indtog hans Billeder Ærespladsen.
Komedien var endt, nu kunde der applauderes! Ved
Auktionen over hans efterladte Arbejder indkom der 70,000
„Enken". (Privateje).
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
