Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØNTSTEDET HELSINGØR
1 6 0 7 - 1 6 1 1
Samlerens Medarbejder paa det numismatiske Omraade Dr. polit. J. Wilcke
skriver i Tilknytning til Byen Helsingørs Jubilæum om Montstedet Helsingør.
VED Helsingørs 500-Aars Jubilæum kan eier være
Anledning til at mindes, at Helsingør — hvad
vel de færreste ved — nogle faa Aar under
Christian IV har været et af Rigets
Møntsteder. Hvad der særlig har
Interesse, er det fremmedartede Præg, der har
været over dette Møntsteds Virksomhed,
som godt nok passer med hele det
internationale Liv, der dengang herskede i
denne By. Vi ved, at engelske Skuespillere
opførte Komedie paa Kronborg. Paa dette Slot viedes 1589
den skotske Konge Jacob I Stuart ved Earl George Keith
til Christian IVs Søster Anna og 1590 den anden Søster
Elisabeth til Skuespilforfatteren,
Hertug Henrik Julius af
Braunschweig-Wolfenbiittcl,
der efter Sagnet opførte et lille
Eventyrspil med Prinsessen,
inden han gav sig tilkende som
Brudgom. I Byen var bosat
talrige fremmede Købmænd,
særlig Englændere. Her
opkrævedes Told af de mange
fremmede Skibe, der passerede Sundet.
Hertil henlagde Christian IV en
Fremmeds Ledelse af en større Møntvirksomhed, da han gik
over fra Drift af Mønten for egen Regning til at lade
Møn-tervirksomheden bortforpagte for en ikke ubetydelig Afgift
til Kronen, hvad der visselig
ikke virkede til en Forbedring
af Mønternes Metalindhold.
1607 sendtes Sekretær i
tyske Kancelli, Dr. juris Jonas
Charisius til Nederlandene for
at tale med Haandværkere og
fornemme Købmænd, der var
trætte af Krigen og den evige
Uro i Nederlandene, og som
derfor kunde ønske at etablere
sig andetsteds. Hvis de valgte
at tage til Danmark, skulde han være bemyndiget til at love
dem forskellige Privilegier, saaledes fri reformert
Gudstjeneste, en vis Skattefrihed m. v. Af saadanne Folk traf han
bl. a. en Mand fra Leiden ved
Navn Hans Fleminck, der 17.
Marts 1607 lovede at tage til
Danmark. Kort Tid efter, den 28. Maj
1607, ansattes en Møntmester af
samme Navn i Helsingør, netop
i Byen med det fremmede
Tilsnit, den udenlandske Konflux.
At det var vor Hollænder fra
Leiden, kan ikke betvivles, idet eier
Unger sk Gylden fra 1607
.slaaet i Helsingør
Hollandsk Lovedaler
Dansk Løvedaler slaaet i Helsingør 1608
Dansk £, monlel i Helsingør 1608
i Rigsarkivet opbevares en Række Afskrifter af hollandske
Instruxer for Møntofficerer, daterede S’ Gravenhagen 17.
Februar 1606, som findes vedlagte Koncepter og Originaler
til de for Fleminck, — eller som han
kaldtes paa Dansk Flemming, — udstedte
Bestallinger, Instrukser og Møntanordninger,
hvorefter han dels skulde mønte Penge
efter almindelig dansk Møntfod, dels for de
i Helsingør bosatte engelske og
nederlandske Købmænds Regning 2 Slags Mønt, en
Guldmønt efter det romerske Riges Korn og Skrot og en
Sølvmønt, idet disse Mønter var beregnede paa at udføres
og benyttes andre Steder, d: til Betaling af Varer, der
importeredes til Helsingør fra de
paagældende fremmede
Købmænds Hjemland.
Guldmønten var den
saakaldte iingerslce Gylden,
Forløberen for den i et Par
Hundrede Aar over hele Europa
kurserende Speciedukat, der
gjaldt 2 Speciedalere.
Sølvmønten var en tro
Efterligning af den hollandske
Løvedaler, der gjaldt ca. 52
Skilling, medens Speciedaleren da kostede 66 Skilling.
Løvedaleren blev holdt saa nøje op til den hollandske Original,
at den endog udmøntedes efter hollandsk Troyvægt, medens
der ellers her i Landet dengang
altid benyttedes cølnsk
Møntvægt. Paa Bagsiden findes en
opretgaaende Løve som paa de
hollandske, dog at vor Mønts
Løve stod paa en krummet
Olavsøxe, saa man en Tid lang
troede, den var udmøntet i eller
for Norge, med hvilket Land
den intetsomhelst har at gøre.
Men dette var ikke de eneste
fremmede Mønter, der
dengang udgik fra Helsingør. Christian IV havde 10. Juli—12.
August 1606 gæstet sin Søster og Svoger i England. Han
havde dér selvfølgelig haft Lejlighed til at se den engelske
Guldmønt, som forøvrigt var vel
kendt i Helsingør, hvor en
Mængde engelske Rosenobler, Angelots
m. v. indgik i Tolden fra engelske
Skibe, der udgjorde en stor Del af
de forbipasserende Fartøjer.
Jacob I., Maria Stuarts Søn, havde
da lige til Minde om Skotland og
Englands Forening 1603 efter
Dronning Elisabeths Død og for
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
