Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Rodin, impressionisten,
for hvem lyset var alfa og
omega, mens han hellere
skulde nærme sig den
arkitektonisk komponerende
Hildebrand.
Det er forsaavidt rigtig,
som Archipenko virkelig
føres til de rene former fordi
lyset kræver dem. Som
Rodin tror at middelalderens
dorn-bygmestre byggede
hvælvinger og søjlehaller for
at »male med lys, dagens og
nattens farver«, er
Archipenko ført til beslægtede
geometriske former ad
samme vej.
Man har sagt, at
kirke-byggerne havde deres
forbillede i den højthvælvede
skov, og søjlen er virkelig
en stamme. Bagerst i
Archi-penkos bevidsthed staar
kvindeformen. Han ofrer
alle sine materialer, de tunge,
kostbare, straalende, de
lette, yndefulde til den drøm,
hvis navn er kvinde.
Saaledes er hans vej: fra
den brændende trang til at
udtrykke sit inderste ønske,
A. Archipenko: Kvinde (1909)
sin beundring, dyrkelse paa
den maade, som synes ham
den eneste værdige, nemlig
ved lysets spil, føres han til
den rene form.
Kubisterne er ligesom
kommet fra modsat side,
man kunde sige indefra, de
begyndte at kræve formen.
Derfor kan de pege paa
»impressionistiske«
elementer hos ham og beskylde
ham for at indgaa
kompromis. Paa den anden side kan
deres værker ofte synes os
kolde, udspekulerede,
tanke-tyngede i modsætning til
Ukrajnerens henførende
lidenskabelige.
For den, der ser lidt
dybere i udviklingen, er der
intet underligt i at to
generationers største staar
hinanden nær trods al
tilsyneladende modsætning mellem
fædre og sønner, langt
snarere maa det for den
skeptiske, være en borgen for
den yngre, at han med
andet udgangspunkt arbejder
paa samme linje som
forgængeren. Broby Jolmnsen.
SAMLEREN FR. P. BOESEN
DEN som en Søndag besøgte
Kunst-I museet, kunde indtil fornylig være
næsten sikker paa i Afdelingen for
hollandsk Malerkunst at træffe en
midaldrende, graasprængt Herre i Betragtning
af et eller andet Billede. Man saa straks,
det ikke var nogen tilfældig
Museumsbesøgende, der søgte sig et Overblik ved en
ilsom Gang gennem Salene. Han stod i
lang Tid foran et enkelt Billede, idet han
gennem sine Briller tætved studerede hver
en Detaille eller traadte tilbage for at
prøve dets Afstandsvirkning. Man saa ham
pludselig forlade et Billede og maalbevidst
søge et bestemt Arbejde i en anden Sal til
Sammenligning. Kort sagt, den Indviede
kunde ikke være i Tvivl om, at man her
havde for sig en Mand, der virkelig ofrede
Kunsten et Studium.
Ekspeditionssekretær i Overformynderiet,
Fr. P. Boesen, hvem Samlerens Læsere her
stilles overfor, ramtes netop fornylig
ganske pludseligt af et Hjerteslag. Og vor
Samlerverden mistede i ham en sjælden
indsigtsfuld ag begejstret Kunstven, som
forøvrigt før, men ganske vist anonymt har
været omtalt i Samleren. En Artikel i
Samlerens først udkomne Numer (Januar
Samleren, Ekspeditionssekretær i Overformynderiet
Fr. P. Boesen
1924): En kjøbenhavnsk Samlers Fund,
handlede netop om en af Fr. P. Boesens
heldige Erhvervelser, et Luther-Billede af
Cranach d. æ.
Fr. P. Boesen var ikke Velhaver og
raadede over forholdsvis ganske beskedne
Midier til Anskaffelse af dell Samling, han
efterlader sig. Men i saa meget desto
højere Grad besad han Øje for Kunst,
indsigtsfuld Erfaring, Sporsans og
Taalmo-dighed til at opspore Billeder paa Steder,
som ingen andre tænkte paa. Det
lykkedes ham saaledes at erhverve et
overordentlig sjældent italiensk Billede, som den
kendte tyske Kunsthistoriker Schubering
endog vovede at bringe i Forbindelse med
den uhyre sjældne og efterspurgte l,’cello’.s
Navn. Billedet, som han erhvervede her i
Byen, og som han købte for et ubetydeligt
Beløb, var et af hans Hjertebørn og førte
ham i de senere Aar ogsaa ind paa Studiet
af italiensk Kunst. Den, som besøgte ham i
det Pensionat paa Kongens Nytorv, hvor
han boede, modtog et stærkt Indtryk, netop
af Samleren. For ikke at optage den
kostbare Vægplads fra sine kære Malerier, stod
hans beskedne Jernseng og Servantestel
midt paa Gulvet. Og omgivet af sine
Billeder, et Par gamle udskaarne Kister og
Træskulpturer færdedes den elskværdige
og kyndige Mand syslende med
Undersøgelser og optaget af Læsning Om Kunst.
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
