Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skaaret i oprindelig Størrelse og restaureret. Ved den
Lejlighed forsvandt Elefantordenens Baand og Stjerne, som
var tilføjede senere, da han opnaaede denne Dekoration og
to forskellige overmalte Dannebrogsbaand kom frem.
Saadan gaar det, men tabte Niels Juel end i officiel
Anerkendelse, vandt hans Billede til Gengæld utvivlsomt i
kunstnerisk Vægt. Portrættet er et af Museets bedste.
Frederik den IV er en af de faa danske Konger, der
er blevet afbildet af en
Maler med virkelig
Ver-densrenome. Da
Kongen som Kronprins i
1693 besøgte Paris, blev
han malt af Ludvig den
XlVdes Hofmaler,
Hya-cinthe Rigaud.
Frederiksborg Museet ejer
ogsaa et af disse Billeder
og fra denne Konges Tid
falder en af de senere
Aars Nyerhvervelser,
nemlig det noksom
berømte Denners Billede
af Tordenskjold, som
for næsten 100,000 Kr.
solgtes paa Gliickstadts
Auktion. Vi afbilder
fra samme Tid
Portrættet af Dronning
Anna Sophie, som ikke var
af fyrstelig Slægt, men
en født Komtesse
Reventlow, der i 1712 blev
viet til Kongen til hans
venstre Haand. I 1721
blev hun kronet til
Dronning. Billedet, der
har et overordentlig
fængslende Udtryk, er
ligeledes malt af
Baltha-sar Denner, som
Kongen i 1719 havde
indkaldt til Kjøbenhavn. Af
Ludvig Holberg ejer
Museet intet Originalportræt, kun en Kopi af det Billede
af Roslin, der hang paa Sorø, men gik tabt ved
Akademi-Bibliotekets Brand.
Under Christian den VI virkede ingen betydeligere
Malere i Danmark, men fra denne Konges Tid hidrører
alligevel et af Museets allerbedste Billeder, nemlig det
ypperlige Portræt af Overstaldmester, Greve Jørgen Scheel
malt af Nattier i Paris 1738. Det er nok Museets paa alle
Maader værdifuldeste Billede.
Under Frederik den Vte virkede den indkaldte Svensker
Pi lo som Hofmaler, og man kunde jo nok ønske
Frederiksborg Museet, at det ejede det Billede af Kongen som
hænger paa Galleriet. Et Bytte mellem dette Billede og Nattiers
skulde man tro for begge Parter at være lige
hensigtsmæssig. Men fra Pilos Haand hidrører iøvrigt her en hel
Række udmærkede Portrætter af Rigets store Mænd.
102
Kong Christian d. V som Kronprins (Abraham Wuchters)
Da Christian den VII. i 1768—69 opholdt sig i
Paris, bestilte han sit Portræt hos den berømte Hofmaler
Louis Michael van Loo. Kunstneren begyndte ogsaa paa
Billedet, men naaede kun at faa Hovedet færdig, da han
pludselig døde. Den danske Gesandt i Paris, Otto Blome,
hvis Portræt af Roslin ogsaa hører til Museets Perler, fik
Ordre til dels at lade det paabegyndte Billede gøre
færdig og dels lade det kopiere af Roslin i flere Eksemplarer.
Museet har i 1920
erhvervet et Billede som
formenes at være det af
van Loo paabegyndte
og en anden Kunstner
fuldendte Arbejde, men
foruden dette ejer
Museet udmærkede
Billeder af Kongen og ogsaa
af Dronning Caroline
Mathilde, malt af Juel.
Meget, men vistnok
ufortjent, beundret er
en Pastel, signerel
Francis Cotes, som
Museet i 1920 erhvervede.
I Kataloget over
Frederiksborg Museets
Udstilling paa
Charlottenborg angaves denne
Pastel at være
Forbilledet for E. Watsons
berømte Sortkunstblad.
Dette er imidlertid
vanskeligt at afgøre, da
Pastellen i sin nuværende
Skikkelse afviger ikke
saa lidt fra
Sortkunstbladet, der ganske
overgaar det med Hensyn
til fin Fonn,
gennemførte Detailler og
Udtrykkets Følsomhed. Og det
er jo rigtignok
sædvanligvis det omvendte, der
plejer at være Tilfældet.
Men det er jo muligt, at der nedenunder den, som det
synes, senere genneinmalte Overflade findes det oprindelige
Bilede, men nogen større kunstnerisk Værdi har Pastellen
i sin nuværende Skikkelse næppe. En lignende Pastel skal
findes paa Herrenhausen ved Hannover, mulig vilde en
Sammenligning med dette Billede bringe Klarhed ogsaa
med Hensyn til Signaturen med Aarstallet 1768, et
Tidspunkt, hvor Caroline Mathilde ikke var i England. »En
nærmere Undersøgelse viser imidlertid, at otte Tallet er et
fejlskrcvet seks Tal«, stod der i Charlottenborg Kataloget,
men ogsaa dette lyder lidet rimeligt, man forstaar, at en
Mand kan glemme Overgangen fra det ene Aar til det
andet og saaledes datere et Aar for sent, men ved en
Fejlskrift at datere to Aar frem i Tiden, lyder ikke
overbevisende sandsynligt. Saafremt Billedet i Herrenhausen
tydelig viser Aarstallet 1766 er der vist størst Mulighed for, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
