Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hen ad Skandsen til Trappen, hvor han segnede om og var
død.
Jeg er aldrig stødt paa noget Billede »fra Tiden«
forestillende Willemoes Død, derimod er der Heuers lille Stik
med Jessens Portræt, hvorunder en Vignet, forestillende
selve Slaget ved »Odden«. — Af samme Episode har
Lønning malet et stemningsfyldt Ouasch Maleri, et
»Natstykke«, som trods den høje Pris — 80 Rdl., maa have været
meget efterspurgt, eftersom Lønning har malet dette Billede
ikke mindre end fire Gange. I denne Sammenhæng skal
jeg omtale Grøgers smukke Maleri af Helten Jessen, hvis
seige Forsvar overfor den langt overlegne Fjende aftvang
Englænderne den største Beundring. — Forinden jeg
slutter af, svinger jeg ind paa en Sidesti, men jeg synes, jeg
maa have følgende lille aktuelle Beretning med.
Oberst Leach, en engelsk Officer, som var her med
Tropperne i 1807, fortæller ganske underholdende 0111 sit
Besøg i Helsingør.
Sammen med nogle Kammerater gik han i Land, besaa
først Kronborg udvendig fra, som han fandt ret
imponerende. — Senere hen fortæller Obersten: »Derpaa styrede
vi vore Fjed ud til Hamlets Have, som laa i Nærheden af
Byen. — Paa Vejen fik vi fat i en gammel Kone, som viste
os omkring, og som med største Bestemthed paaviste det
Sted, hvor Hamlets Fader sov sin sidste Søvn.«
Ogsaa om Tumulterne ved Afrejsen nede ved
Færgestedet, da man skulde ombord, fortæller Obersten. —
Sagen var den, at Helsingørs Indbyggere i Mellemtiden
havde erfaret, at Forhandlingerne med Engelskmændene var
afbrudt, hvad der naturligvis foraarsagede stor Gæring i
Folkemasserne. — Obersten og hans Kammerater slåp med
Knubs og Stød forinden de kom i Baadene; værre gik det
derimod nogle Marine-Officerer, som blev puffet i Vandet.
— Trods alt bevarede Engelskmændene dog deres Ro, og
med et ægte engelsk Gentlement-Raisonnement skriver
Obersten, at i Grunden kunde man ikke fortænke
Helsingør-ianerne deres fjendtlige Opførsel, især naar man betænkte,
hvor kort Tid der var gaaet siden 1801 og hvad dermed
fulgte.
Med Hensyn til Graven kan Obersten jo have misforstaaet
Konen, men det skulde være interessant at erfare, oin
nogen af de ældre Beboere i Helsingør muligvis kunde
oplyse 0111, hvorvidt »Marienlyst« Slotshave i forrige Tider
nogensinde er blevet kaldt »Hamlets Have«; i lige Maade,
om der skulde eksistere en overleveret Mythe om, at det var
Hamlets Fader, hvis Grav man paaviste. — Naa, — der er
jo Plads nok, saa det kan maaske komme under
Overvejelse at anlægge et »Familie-Gravsted« derude i Parken.
BRANDBILLEDER OG DERES PRISER
/ Tilknytning til Konsul f. F. Erichsens ovenstaaende Artikel bringes nedenstaaende
en Fortegnelse over Gennemsnitspriser paa de berømte, nu saa efterstræbte og
værdifulde „Brandbilleder", der i saa høj Grad nyder vore Grafiksamlercs Interesse.
Medens Priserne paa Malerier har vist
en afgjort vigende Tendens efter
Krigs-aarenes Hausetid, ligger den grafiske
Kunst fast. Forklaringen herpaa er i og
for sig nærliggende. Vi var før Krigen saa
langt bag Verdensmarkedets Priser, at
gode danske Blade, tiltrods for at kun ganske
faa af vore Grafikere har Navn udenfor
Skandinavien, betaltes højere paa
udenlandske Auktioner end her. Skulde ikke alle
vore gode Stik og Raderinger gaa tabt for
Landet, maatte der ske en Forandring, og
det gode bragte den store Krig i hvert
Fald, at Samlerinteressen endelig blev
vækket og fastholdt for vor egen ældre
Grafik. Her nytter det ikke at vente paa
Prisfald. Efterspørgslen er saa stor og
Tilbudene saa faa og smaa, at der faktisk
stadig er Stigning.
Det er en kendt Sag, og forøvrigt
tidligere paapeget her i Samleren, at den
Guldaldertid, som Kristian den Vilende og
Frederik den VI’s Tid blev for
Kobberstikkunsten i Danmark, netop skyldtes den
forudgaaende »Verdenskrig«,
Napoleons-felttogene, der rundt om i Europa tvang
saa mange i Landflygtighed, Clemens,
Lahde og Senn, tre Navne, der i saa høj
Grad præger vor grafiske Historie, har
alle deres Fødested syd for den danske
Grænse. I Konsul Erichsens ovenstaaende
interessante Artikel vil man ogsaa se, i
hvor høj Grad det netop er disse
Kunstnere og da særlig de to førstnævnte, hvis
Navne gaar igen i Omtalen af de berømte,
nu saa efterstræbte og værdifulde
Brand-billeder, som vi i Tilknytning til I. F.
Erichsens ovenstaaende Artikel bringer de
gennemsnitlige Priser paa, tagne efter de
sidste Auktioner, hvor de har været
fremme:
Clemens:
Slaget paa Rheden.................. 200 Kr.
Forklaringsbladet .................. 100 »
Englændernes sidste Daad i
Kjøbenhavn 1807 ..................... 75 »
Den rædsomme Nat i
Kjøbenhavn set fra Kongens Nytorv
(kol.) .............................. 350 »
Lahde:
Hæders Minde ........................ 50 »
Smaa Brandbilleder fra 1795,
sorte Kr. 50; kol. 100 »
2 do. af Slotsbranden,
sorte Kr. 50; kol. 100 »
Frue Taarns Brand ...... (kol.) 250 »
Branden set fra Langebro ...... 300 »
Ulfeldts Plads efter
Bombardementet i 1807 (ufuldendt) ... 350 Kr.
Bombardementet set fra
Christianshavn ........................ 100 »
Graabrødretorv efter Branden... 300 »
Udfaldene fra Gassens Have ... 150 »
Friederich:
Den engelske Flaades
Gennemgang gennem Sundet 1801 ... 50 »
Søslaget paa Kjøbenhavns Rhed 80 »
Trustew:
Episoder fra Kanonbaadskam-
pene ........................... 150—300 »
Bombardementets rædselsfulde
Nat ................................. 300 »
Flint:
Vajsenhusets Brand ............... 400 »
Flint Stanley:
Aller første Udbrud af Branden 150 »
Udbredelsen af lldsvaaden ved
Admiralitetet ..................... 400 »
Kuntz:
Fregatten Freyas Kamp i
Cana-len, 23. Juli 1800 ............... 75 »
Dodt:
Briggen Lougen ved St. Thomas,
I.—II. ........................... å 50 »
111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
