Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET UDSYN OVER DEN FRANSKE KUNSTS UDVIKLING
Af Professor Pa ti l Vitry, Conservateur ved M ti s é e du Louvre bringer vi her som
Hovedbidraget i Samlerens franske Særnummer en instruktiv Gennemgang af den
franske Kunsts Udviklingsfaser. Paul Vitry, der som bekendt fornylig gæstede
Kjøbenhavn og lioUlt Foredrug lier, regnes for en af sit Hjemlands betydeligste Kunstkendere.
DEN franske Kunsts Historie viser i de sidste ti
i Aarhundreder en beundringsværdig
Sanimen-’ hæng, som man meget sjældent møder inden for
andre Landes kunstneriske Udvikling. Andre
Steder betegner straalende Genier og talstærke Skoler,
omkring en Rubens, en Velasquez, en Rembrandt, en
Reynolds, pludselige men kortvarige Glansperioder; selv Italien
med sine store gyldne
kunstneriske Aarhundreder
og med sine
overordentlige, geniale Mestre, som
Vinci og Michel Angelo,
selv dette Land har næppe
en ubrudt Række af
Værker af enhver Art
beherskede af saadanne,
som støttes af den
fortrinsvis førende Kunst:
Arkitekturen. — Ganske
vist har det heller ikke
manglet paa geniale
Kunstnere i Frankrig, men
det er i særlig Grad en
Slags Middel-Talenter, der
danner et samlet
Kunstmilieu af særlig Kvalitet og
falder i Øjnene og
indenfor enhver Periode
paatvinger sig
Opmærksomheden.
Henimod Midten af
denne lange, næsten
tusind-aarige Udvikling deles den
i to omtrent lige store
Afdelinger ved et pludseligt
Intermezzo, der med
Urette kaldes Renæssancen. I
den første Periode
foregaar der under Betegnelserne den romanske Kunst og den
gothiske Kunst en logisk og sammenhængende Udvikling
af en helt igennem national Kunst, selvom den undertiden
kommer under fremmed Indflydelse og trods det, at den
skabes paa Basis af Rester fra tidligere Kulturer. I den
anden Halvdel fødes der derimod en Kunst ved fuldstændig
Omplantning af fremmede Elementer laante hos den
græske og romerske Antik og i Italien. Men Tilegnelsen af disse
fremmede Elementer var af en saadan Beskaffenhed og
den originale Genskabelse var saa personlig i sine
Resultater, at man roligt kan kalde denne det sekstende, syttende
og attende Aarhundredes franske Kunst for rig og original
og især for ledende, idet den for sit Vedkommende blev
efterlignet og efterfulgt af hele Europa.
Midt i hver af disse Perioder, Gothiken og Klassicismen,
Domkirken St. Pierre i Moissae. XII. Aarhundrede
er der en Slags Guldalder, der synes os at være den mest
straalende, den ivrigst skabende og den der udadtil
spreder mest Glans over Landet; det er dels St. Louis (den
helliges) Epoke i det trettende Aardundrede og dels Louis
XIV.s i det syttende Aarhundrede. —
Før det tiende Aarhundrede havde Kunsten sikkert ikke
fjernet sig ret langt fra den Kultur, der udvikledes paa det
gamle Galliens Jord;
Traditionerne fra den latinske
Kunst, paa gammel keltisk
Grund blandet med
orientalske Elementer, især fra
Byzanz, samt med atter
andre Elementer fra Nord,
hidbragt ved Barbarernes
Indtrængen, skabte en
broget Sammensætning,
hvorfra der paa Merovingernes
eller Carolingemes Tid
ikke frembrød et eneste
større, afgørende Værk. Men
med Slutningen af det
tiende og Begyndelsen af det
ellevte Aarhundrede
aabenbarer der sig en rig,
levende og afvekslende
Arkitektur — forøvrigt
næsten samtidig ved Rhinen
og i Italien —, der i Løbet
af det ellevte og tolvte
Aarhundrede skabte
Bygningsværker af en Rigdom
og storladen Majestæt i
de store Klostre og de
første Catedraler (St.
Ser-nin i Toulouse,
Notre-Dame-du-Port i
Clermont-Ferrand; Saint Frond de
Périgueux; Madeleine-Kirken i Vezelay) ligesom talrige
smaa Kirker — lokale Kunstskolers Værker •— forøvrigt
slutter sig til disse Hovedværker og ligesom disse for
Størstedelen bygget og hvælvet i Sten. De smykkes af
overdaa-dige og delvis originale Billedhuggerarbejder, som tydeligt
efterligner de klassiske Kapitæler og Friser, eller mere
eller mindre dygtigt overfører de byzantiske
Dekorations-former, men man finder clog ofte allerede i dem de livlige
Figurer fra det gamle og det nye Testamentes Fortællinger
eller Emner laant fra Prædikensamlinger (f. Eks.
Aliego-lien om Dyderne og Lasterne) eller de fremstiller den
store symbolske Donimedagsscene, saaledes som det er
sket i Portalfelterne paa Kirkerne i Moissae eller Autun.
Ogsaa Maleriet spiller en meget stor Rolle i disse
romanske Kirkers Udsmykning. Ved sin Pragt fremhæver
115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
