Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’Pfiat. Giraudon)
Jean Ooujon: Diana (Louvre)
Kunstnernes Værksteder vedbliver at følge Traditionerne
fra den foregaaende Tids gothiske Kunsts Mesterværker,
saaledes f. Eks. i St. Mihiels Grav af Ligier Richier.
Men man kan i
al Almindelighed
sige, at fra dette
Tidspunkt har den
traditionelle
franske Kunst levet,
og at Frankrig
indenfor Arkitekturen med Lescot,
Philibert de
Lor-me, Jean Bullant,
ligesom indenfor
Skulpturen og
Maleriet og maaske
især indenfor alle
de dekorative
Kunster
(Tapetvævningen, Email-len og Gutdsme-
dekunsten) er
traadt ind paa den
italienske og klas-
siske Vej. — I det 17. Aarhundrede fortsættes følgelig
denne Udvikling af den franske Klassicisme, der vokser stærkt
i Magt; og medens Italien fjeiner sig mere fra den Stilens
Renhed som
Renæssancens Guldalderkunstnere
havde skabt, er
det Frankrig som
fornyer Følelsen
for Harmonien og
Smagen og bliver
den virkelige
Fortsætter af
Renæssancens Værk.
Under Henri IV.
og i Louis XIII’s
Mindreaarighed
befinder den
franske Kunst sig dog
— uden at
afbrydes — ganske
vist i en
Dvaletid, om ikke i
Tilbagegang. Italienske Kunstnere som
120
Nic. Poussin: Moses findes (Louvre)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
