Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francheville, store flamske Malere som Rubens, hidkaldes
for at smykke de kongelige Paladser. De franske Talenter
som Medailløren Dupré arbejdede da i mere eller mindre
traditionel Retning ved Siden af brave Kunstnere,
som fyldte Kirkerne med bedende Figurer af en
sandfærdig Karakter. En ny Generation, som bl. a. tæller en
Arkitekt som Lemercier, en Billedhugger som Sarazin, en
Maler som Simon
Vouet, bringer,
tilskyndet af
Mazarin og senere af
Richelieu, der var
store Beundrere
af de antike og
italienske Værker,
fransk Kunst
yderligere langt frem
paa den klassiske
Vej. Lidt senere
fremtræder med
Poussin den store
Personlighed, hvis
Dannelse er
romansk, og som
selv paa Afstand
(under sit lange
Ophold i Italien)
udøver en udstrakt
Indflydelse paa et
af de væsentligste
Elementer for
Udformningen af den
klassiske Kunst i
Midten af det 17.
Aarhundrede. I
Tilknytning hertil
maa nævnes
Stiftelsen af det
franske »Académie
Royale de
Peintu-re et Sculpture« og
dets ledende Ideer
samt Oprettelsen
af det franske
Academi i Rom,
hvor alle vore
unge Kunstnere regelmæssigt lou sig uddanne, og endvidere,
lidt senere, Maleren Lebruns Autoritet, der støttet af
Col-bert og Louis XIV giver hele den franske Kunst en
harmonisk Basis.
Det er Lebrun, der bliver den store Fører inden for alle
Kunstarter under Louis XIV; i Samarbejde med Arkitekter
som Leveau, siden Mansart, Havearkitekter som Lenötre,
Billedhuggere som Girardon og Tuby, skaber han den
monumentale Udsmykning af Versailles’ Slot og Park; han
leder tillige den saakaldte »Manufacture royale des meubles
de la Couronne«, der huses i Gobelinfabriken og
tilvirker de pragtfulde Rækker af Vægbilleder, som man
kender, samt hele den indre Udsmykning af den store Konges
Sale.
Den Genklang, som denne Kunst fra Versailles vakte
over hele Europa, var betydelig; alle de Værker, der
skabtes i det attende Aarhundrede synes ikke at have haft andre
Forbilleder og et stort Antal franske Kunstnere kaldtes til
Udlandet for i saa stor Udstrækning som muligt at
genfremstille disse klassiske Forbilleder.
Henimod Slutningen af Louis XIV.s Regering bliver der en
Slags Afslappelse.
Indenfor
Versailles’ majestætiske
Rammer trænger
der efter Lebruns
Død og henimod
Slutningen af
Regeringen nye
Elementer af en
endnu finere Ynde
ind i
Udsmykningen af Sale
som f. Eks. i
Chainbre du Roi
eller i Salon de
l’Oeil de Boeuf.
—-Slottet og
Parken ved Marly,
Louis XIV.s sidste
Værk, er i eet og
alt inspireret af
denne mere
bevægede, elegantere
og friere Kunst,
der udfoldede sig
under
Regentskabet og Louis XV.
Allerede inden
den store Konges
Død var en
Wat-teau fremtraadt i
Paris og havde,
ved Siden af nogle
Værker, der endnu
var inspireret af
Lebruns Smag,
skønt
gennemtrængt af en mere
levende Følelse for
Farven, der skyldes La Fosse eller Coypel, skabt sine
Galante Festers blide og dybe Feerier, Indskibningen til
Cy-there er snurrigt nok hans Medlemsarbejde til Academiet,
som fordum var behersket af Lebruns myndige klassiske
Aand og tillige af Poussins strenge Paavirkning.
Under Louis XV møder vi først en Slags almindelig
Hen-visnen af den rige Blomstring af denne Rokoko-Kunst;
Arkitekter som Boffrand, Billedhuggere som Coustou
eller J. B. Lemoyne, og en Maler som Boucher hengiver
sig til Fantasier af en fri Ynde, ganske vist holdt i Tømme
af den Sans for Maadehold og Harmoni, der ligger paa
Bunden af fransk Temperament.
Snart rejser der sig en Reaktion mod Rokokoens
Overdrivelser og det bliver den mest rene og klare Stil, som
122
Gustave Courbet: Kilden (Louvre)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
