Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIG OG DANSK KUNST
Maleren Johannes Kragh skriver om den franske Kunsts og Kulturs dybe Indflydelse i vor Kunst og peger paa
franske Kunstværker i Danmark, som vi holder højt i Ære og hvis Betydning for vor Kunstudvikling er uomtvistelig.
NAAR man beder mig udtale mig om
den Gæld, hvori dansk Kunst og
blandt dens Udøvere ogsaa min
egen Ringhed staar, er det med Glæde, jeg
gør dette, fordi Gælden er saa stor og
enhver Erkendelse af dette dog kan vise
Lysten til — ved Lejlighed og efter Evne —
at betale af paa den.
Skønt de første Paavirkninger er
vanskelige at paavise, kan der ikke være nogen
Tvivl om, at Billedhuggeren Saly, hans
Arbejder og hans Lærervirksomhed maa have
havt — og burde stadig have — en stor
Betydning. Thi dette straalende Eksempel
paa fransk Kunst fra det 18. Aarhundrede
er en Værdi, en Kraftpræstation af Studium
og Snille, af Virke og Frigjorthed, som
staar -— siden — uopnaaet.
Forhaabentlig er det efterhaanden gaaet
op for os alle, hvilken Skat »Hesten« paa
Amalienborg er, som Ryttermonument kun
overgaaet af Donateilo’s Gattamelate i
Padua og Veroehios Colleoni i Venezia. Det
er en stor Ære for os, — og for fransk
Kunst — altsaa for Combinationen
fransk-Kunst i Danmark, — at have dette Værk
for Øje, og jeg vilde gerne tro paa en —
om end ubevidst — Virkning af dette
Arbejde i vor Sculptur.
Men unægtelig var det Eckersberg, der
ved sit Elevforhold til David bragte et
stærkt — og aabent modtaget — Pust af
Fransk Aandsklarhed og naturlig
Simpelhed med sig. Den sikre Tegning og
dagklare, lidt nøgterne Farve, som E. bragte med
sig dannede en Skole i Danmark, som vel
ubrudt fortsattes ned igennem Aarene og
blev til en virkelig dansk præget
Aandsretning i vor Kunst. Sonnes Frise til
Thorvaldsens Museum blev et meget
bemærkelsesværdigt Eksempel paa
Linieføring og Simpelhed, som ganske vist
inspireret af Bindesbøll dog var et sikkert
Bevis paa eksisterende kunstnerisk Kultur.
Dalsgaard, Exner og Kyhn er alle tre
mærkelige Eksempler paa denne
Sammensmeltning af fransk og dansk
Kunstopfattelse. Disse Malere vedligeholdt den
rene dagklare Farvetradition paa en Tid,
da hele Europas Malerkunst var saucebrun
nedsænket i Umbra-Toner.
Da Krøyer, Tuxen og Skovgaard gik i
Lære hos Bonnat, forefandt de hos ham
den sidste Rest af disse klare Toner,
nedstammende der fra Courbet, og i Krøyers
første Billeder fra denne Periode ser vi
endnu disse meget dybe brunlige Toner
(Daphnis og Cloe, Sardineriet i
Concar-neau. Italiensk Landsbyhattemager), men
Krøyer som holdt Kontakten med Frankrig
vedlige, tilegnede sig hurtig de fint
graalige og dagklare Farver, som gennem Manet
stammede direkte ned fra Velasques. Det
franske Friluftsmaleri, som satte sit
Topskud i Impressionismens lysbrudte, luft-
mættede Farver, tik deres renhjertede,
utrættelig studerende Forkæmper i
Theodor Philipsen, som er uopnaaet hos os i
fonerenhed og Farvedagklarhed. Hans
Betydning var en delvis Genskabning af
den Eckersbergske Ædrueligheds-Indsats
— her for Farvens Vedkommende, den var
efterhaanden blevet lidt lummer, men dette
plein-air Maleri var som mange aabne
Vinduer i en lidt kvalm Stue.
Her som hist er det betydningsfulde
Moment Frankrigs lykkelige Evne og Lyst til
at sætte Sagen paa Spidsen, gøre Skridtet
helt ud — kultivere en enkeit, talentfuldt
eller — tant mieux — genialt funden. Side
af Fænomenernes uendeligt mangfoldige
Verden, der her som der havde Betydning
for vort — lidt mageligt-ubestemte
kvindeligt reagerende Temperament.
1 vor Tid er Strømningerne i
Malerkunsten saa kaotisk blandede og det er meget
vanskeligt at se — hvad der bygges op for
Øjeblikket. Saa meget kan siges, at efter
Impressionismens primatisk farveopløsende
Forsøg maatte der komme Retninger, som
tog Enkeltheden op som Problem og satte
Linien i Højsædet. Dette er jo ogsaa sket
— og sker — og der stræbes med Held
efter at skabe en virkelighedsfjern o:
frigjort Naturopfattelse.
Den franske Kritiker Emile Bernard har
fornylig (i Mercure de France) skrevet en
interessant Artikel (L’erreur de Ce’zanne),
hvori han bl. a. fremsætter følgende: »Dette
(foregaaende) skal ikke forstaas som om
Kunstneren skulde vende Ryggen til
Naturen — det vilde være at gøre sig
ufrugtbar, — Naturen maa ustandselig betragtes
men den skal være Genstand for hans
Studier, Værkerne, som indeholder disses
Resultater, maa være Børn af hans Aand ...
Tendensen til altfor ubetinget at dyrke Na {+-+}
turen fører til Selvmord lige saa vel som
dell alt for store Ærbødighed overfor
vedtagne Traditioner — det Klassiske ...
altsaa: paa den ene Side bør være det
vedholdende Studium, glubsk efter Realitet,
paa den anden Side, Friheden, Synthesen,
den betagende Storhed ... for helt at
forstaa Kunstens to Ansigter: Kopieringen af
Forbilledet og den omskabende Fantasi
maa vi ikke glemme, at den ene er
efterlignende — og Aben dens Symbol, at den
anden er helt guddommelig og ikke kan
symboliseres ved mindre end Genien eller
Englen: Realismens Synd er at have
forset sig paa Aben.«
Disse Ord — en kort Synthese af en
lang Artikel, der paaviser at de smaa
Efterlignere af Naturen ikke fortjener
Kunstnernavnet — viser, synes mig et godt Udslag
af moderne fransk Aand, viser, hvad vi i
Øjeblikket kan lære af det moderne
Frankrig og dets Kunstopfattelse.
Naar jeg tillige skulde udtale, hvad der
for mig personligt har været det
betydningsfuldeste af fransk Paavirkning, maa
jeg gøre en Omvej og begynde langt
tilbage — paa Teknisk Selskabs Skole.
Overlærer Holger Grønvold, den eneste danske
der •— mig bekendt -— har gennemgaaet
Ecole des beaux Arts, bragte ved sin
Hjemkomst fra Paris i 80erne en Modvægt til
den dengang netop hjemførte Paavirkning
fia den bredt maleriske Stil (mellem hvis
Dyrkere Manet selvfølgelig ogsaa maa
nævnes). Den akademisk-klassiske Stil
skabt af Ingres og Flandrin fortsat af
deres Elever, havde en varm maalbevidst
Forkæmper og Beundrer i denne
udmærkede Mand, der som Lærer for min
Generation saavelsom de lidt yngre, har
betydet saa overordentlig meget. Den exacte
—Formgengivelse ens for Maleri og
Skulptur var Forudsætningen for denne
Studieform, der samtidig munder ud i den
klas-sisk-simplificerede Kunstform.
Hvad Grønvold vilde lære os var at
tilegne os Ingres Valgsprog: Dessin c’est
la probité de l’art (Tegning betyder
Retskaffenhed i Kunst) og dette Ord har
stedse sin Gyldighed og trænger bestandig nu
som før fil Tilegnelse. Da jeg 10 Aar
senere i Villa Medici studerede Skulptur
under P. V. Ségoffin (han var Grand prix de
Rome-Stipendiat i Aarene 1900—03) var
det en direkte Fortsættelse af Grønvolds
klassisk-franske akademiske Uddannelse.
Liniens Betydning, Yderkonturen, den enkle
Silhouets forædlende Indflydelse blev formig
fastslaaet i denne Skole, (hvor man
gennemgaaende havde Model 8 Timer om Dagen).
Hvad den moderne Kunst stræber efter
naar den er bedst, er jo netop Forenkling
i Rytme og Linie ubrydelig sammenholdte
i Kompositionens Baand er jo netop, hvad
der er blevet tilstræbt efter at Realismens
og Impressionismens formløse, men
bedaarende Kaos har mistet sin Magt.
Dette vage ubestemte, som var deri, laa
vel dansk Naturel nærmere end det første
i Franskmændenes livlige, let transportable
Fantasi tillader dem at udforme begge
Sider. Vi og vort Naturel trænger til —først
•— al den Skole, al den Disciplin, vi kan
orke, og dernæst al den Frigørelse, al den
viljes-prægede Konsekvens og samlende
Stræben, vi evner.
For begge disse Sider af Kunstens
skønhedssøgende Trang og Søgen har vi foran
os Landet Frankrig som en modig og
begejstrende Fanebærer.
Har vi nu paa disse Punkter drevet det
til momentvis at overgaa Mesteren, saa bør
vor Taknemlighed og Veneration ikke
være ringere: Fransk ufortrøden og
talentfuld Higen mod Fuldkommenheden skal
atter og atter ryste os op af vor medfødte
Apathi og holde os vaagne, saa den Ild,
vi har hentet dernede ikke slukkes.
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
