- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
211

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det 17de Aarhundredes Flamlændere trænge sig ind
mellem de hollandske Billeder fra samme Tidsrum. Det er
uheldigt, dog næppe nogen stor Ulykke. Derimod kan det
med Rette synes Wanscher, vel ogsaa andre, uforstaaelige
at ikke alle Rembrandts Billeder findes i samme Rum, og
han har Grund til at forlange en Forklaring af Aarsagen.

Emausbilledets intime Stemning gør sig bedst gældende
i et ikke altfor stort
Rum, altsaa i en af
Sidesalene, hvor
Nordlyset desværre
virker noget koldt.
Som de allerfleste
Malerier er det efter
al Rimelighed malt
med Lys fra
venstre. I det flade Lys
paa en Bagvæg kan
det ikke ses, men
det taber intet ved
at ophænges i Lys
fra højre. Det
samme gælder (i noget
mindreGrad) ogsaa
Studiet af Oksen.
Da Wanscher
engang har kaldt den
for »en daarlig Ko«,
vilde han maaske
helst have den paa
Porten, et Ønske,
det dog maa være
betænkeligt at
opfylde, naar baade
den dygtige
Direktør for Amsterdams
Rijksmuseum og
den højfortjente,
ingenlunde blinde
Bredius vedvarende
mener Dyret at
være et fuldt
autentisk, endda i flere
Henseender
fremragende og mærkeligt
Værk fra
Rembrandts Haand. Mellem Rembrandts andre Billeder i
Museet kræver »Korsridderen« det skarpeste og klareste
Sidelys fra venstre. Det store Oldingshoved kan nøjes med et
svagere, det lille ■—■ finere •— med Bagvæggen ligesom
Modstykket, Elevkopien efter et Studie af »Rembrandts
Fader«. Men de to Portrætter af den unge Mand og den
blide Kvinde kan ikke rummes paa samme Væg som
»Korsridderen«. De taber ved at ses paa den modsvarende, hvor
Lyset falder modsat det, hvori de er malte. Paa
Bagvæggens for dem uheldige Belysning gør deres Værd sig ikke
tilstrækkeligt gældende. Derfor er de forsøgsvis flyttede
ind i Ovenlyssalen, hvor Lyset er kraftigt og godt, og som
tilmed trængte til at forskønnes med slige fremragende
Arbejder. Det er et af de Tilfælde, hvor det er tvivlsomt, om

Tizian: Digteren Pielro Aretino. Pitti-Galleriet i Florens

Hensynet til at bevare det sammenhørende eller Hensynet
til at vise de bedste Billeder i den bedste Belysning bør
være det overvejende. Den, der er stillet overfor dette
vanskelige Valg, er som Drengen, der faar Prygl, enten
han tager Kasketten op eller lader den ligge. Kendskab
til Vanskelighederne ved at opnaa en fuldt tilfredsstillende
Ophængning i vort Museum vindes kun gennem smertelig

Erfaring.

Vanskelighederne
er stedse stegne
under Museets frodige
Vækst. De er nu
optaarnede til en
Højde, saa selv en
»Udfejning«, naar
den holdes indenfor
nogenlunde
forsvarlige Grænser,
aldeles ikke
for-slaar. En Udvidelse
af
Kunstsamlingernes Raaderum er
nu paatrængende
nødvendig.
Afstøbningssamlingen
maa bort fra
Bygningen. Dette maa
atter og atter siges,
ligesom Scipio
Afri-canus ikke
trættedes af at gentage:
»Karthago bør
ødelægges!« Vi ønsker
dog paa ingen
Maade denne
instruktive, udmærket
ordnede Samling
udslettet af Jordens
Overflade. Vi
ønsker kun, ikke
mindst for dens
egen Skyld, at den
faar et større og
bedre Hjem.
Naturligvis var det
Sludder af Zahrtmann
at sige, at man egentlig lærte at skatte Skulpturen bedre
ved at se paa Afstøbningerne end paa Originalerne. For
disse giver Afstøbninger kun en ufuldkommen Erstatning,
hvis Værdi i væsentlig Grad afhænger af de Forhold,
hvorunder de ses. Er disse Forhold ugunstige, formindskes
Fornøjelsen og Udbyttet, Interessen for dem sløves. Den, der
lige vender hjem efter at have beundret Originalerne,
genfinder ikke helt sin Glæde over disse ved at se
Afstøbningerne i deres misklædende, altfor snævre og overfyldte
Rum. Opførelsen af et nyt Hus for Afstøbningssamlingen
har vist sig som en Mulighed. Derved aabnes for de andre
Kunstsamlinger den letteste Udvej til at faa Luft, saa de
hverken behøver at amputeres eller at kvæles ved
Pladsmangel for deres naturlige Tilvækst.

137

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free