- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
215

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRA MUSEO BARDIN1

Materen Nicolaus Llltzhöft ledsager en Akvarel, han har udført
paa sin sidste llaliensrejse med nogle Linier om Originalen. en skøn
Kvindestatue i det nylig oprettede „Museo bar di ni" i Firenze.

FIRENZES Kunstsamlinger er for ikke længe siden
blevet forøgede med et nyt offentligt tilgængeligt
Museum for Kunst og Kunstindustri, Museo Bardini.

Skønt Byens Skatkamre af Kunst i Forvejen var
rige og talrige nok, saa det for den
Tilrejsende snarest gjaldt at begrænse sig
og træffe sit Valg mellem det meget, som
er at se her og egentlig helst skal ses
altsammen, tør dog ingen betegne dette
nye Museum som en overflødig eller
betydningsløs Tilvækst.

Med Undren og Beundring
gennemgaar man denne overskuelige, men højst
alsidige Samling af fremragende
italiensk, specielt florentinsk, Kunst og
Kunsthaandværk, begyndende med
Arbejder af middelalderligt Præg og
sluttende med Værker fra Renæssancens
Kulmination inden dens Efterblomstring.

Man maa højligt forbavses over, at
det har været muligt for en enkelt Mand
endnu i vore Dage at finde saadanne
Arbejder frem. Uudtømmelige synes de
Kilder, hvoraf Italiens Museer har øst og
øser den Dag i Dag. Uden en nøje
orienteret Fagmands Kendskab til disse
Kilder og kritiske Vurdering af hver enkelt
Tings Rang og Sjældenhed, kunde dog
en Samling som denne heller ikke være
bragt til Veje, end ikke i et Land med
den Fortid af skabende Evne paa alle
Kunstens Omraader som Toscana.

Ogsaa i dette nye Museum findes
Værker, som herefter maa tælles med blandt
Perlerne i Firenzes fyrstelige Diadem af
Kunst og Kunstskabelser.

Det er kun et Par Aar siden, Museets
Stifter døde. Bardini var Kunst- og
Antikvitetshandler i den store Stil, kendt og
søgt af Alverdens Samlere og
Museumsmænd. — Hvis jeg ikke er fejl
underrettet, var det ham, der i sin Tid hjalp
Willi. Bode til
Erhvervelsen af Berlinermuseets
udenfor Italien
enestaaende Samling af
Renæssance-Skulpturer. — Han
efterlod sine Arvinger det
anselige Palazzo de’Mozzi — Genbo til
Museumsbygningen — fyldt med Kunstgenstande fra Kælder til Loft, og
desuden et historisk kendt og nok heller ikke ganske tomt
»Castello« i Firenzes Omegn. Men det mest udsøgte af sine
Samlinger testamenterede han altsaa til Byen som særligt
Museum. I andre florentinske Museer (Bargello f. Eks.)

træffer man desuden jævnligt hans Navn, knyttet til
Kunstværker, han har skænket. Han har da været ikke blot en
rig, men en god og værdig Søn af Firenze, og det er
forstaaelig^ nok, at hans Efterladte protesterede kraftigt,
da man vilde fjerne Stifterens Navn fra
hans Museum til Fordel for den gængse
Betegnelse, »museo nazionale«.

Hvormegen personlig Andel Bardini
forøvrigt har haft i den nuværende
Ordning og Indretning af Museet er mig ikke
bekendt. Endnu foreligger intet trykt
Katalog; men det siges at være under
Opsejling, og bringer vel saa
Redegørelse for Samlingens Tilblivelse og andre
lignende Oplysninger. Om Bygningen f.
Eks. Den kunde se ud til at være et
tidligere, om end ikke ærværdigt gammelt
Palads, hvoraf dog nu kun den ydre Skal
er bevaret, medens det indvendige er
omformet efter Samlingens Krav. Disse
Krav har været af særlig Art, da en ikke
væsentlig Del af Museets Betydning maa
søges i Bevarelsen af gamle Interiørdele
som Lofter, Dørindramninger o. s. v., der
i stort Omfang har fundet Anvendelse i
de nye Rum. En saadan praktisk
Anvendelse betragtes jo nu af de mest moderne
Museumsmænd som tilbagelagt Stadium.
Det skal gerne indrømmes, at disse
Rum-imitationer, som en Tid var saa stærkt i
Brug, aldrig kan skabe den Stemning,
som de ægte Interiører, man mange
Steder i Italien er saa lykkelig at kunne
benytte til Indramning af Fortids Kunst:
Bargello i Firenze, Gonzagaernes Borg i
Mantova, Scaligernes Kastel i Verona
(hvor nu i senere Tid Museo civicos
Samlinger er henflyttede), for at nævne nogle
Eksempler.

Gennemført Rumimitation træffer man
da ogsaa kun for det lille Kapels
Vedkommende i Museo Bardini; ellers
bekender dets høje, gennem store
Vinduer vel oplyste Sale
Kulør som Udstillingsrum. Men
at de skønne gamle Trælofter
med deres gyldne Ornamentik
og rige Farver, saa fint
harmoniserede af den store Farvestemmer, Tiden, bidrager til
at give Lokalerne Varme og Channe, det kan næppe
bestrides, saa lidt som man kan frakende et Museum
Forpligtelsen til at vise os Tingene fra et nogenlunde rigtigt
Synspunkt; og et Loft er nu en Gang beregnet paa at ses
nedefra. Lad saa være, at Lyset falder ind i bredere Strøm-

141

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free