Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oprindelig var den udstyret baade foran og bagi med to
Forsatsblade. Af de forreste er nu det sidste bortskaaret,
sikkert fordi det indeholdt Minder, som en senere Ejer
ikke ønskede bevaret. Paa det tilbageblevne første Blad
læses øverst denne Indskrift: Ex dono viri de me deque
Literis optime meriti J. Locker. (Paa Dansk: Skænket mig
af J. Locker, en Mand, der baade af mig og af Literaturen
har store Fortjenester. —- Den her nævnte J. Locker er
formodentlig identisk med den ogsaa som Literat i sin
Samtid højtansete Samler John Locker (1693—1760)).
Lidt længere nede staar denne kraftigt
overstregede græske Indskrift,
skrevet med en Renaissancehaand:
A(o;ov zo’j ooça-cätov soooy.tasv
äç X’.xtçgu Øajiä ttoO OOiXc«jjdç8ou.
(Paa Dansk: Skænket mig af
den lærde og højt ansete
Livlæge Thomas Wilsford. — Flere
Medlemmer af Familien
Wilsford fra det 16. og 17. Aarh.
bar Fornavnet Thomas og
indtog ansete Stillinger; men ingen
af disse var, saavidt jeg har
kunnet konstatere, Læge).
Endelig læses nederst tilhøjre
paa Titelbladet Navnet C.
Gaultier. (Hvem denne C. Gaultier er,
tør jeg ikke have nogen Mening
om. Haandskriften kunde godt
passe til det 18. Aarh.).
Fra disse Inskriptioner og
Navne er altsaa i hvert Fald jeg
ikke i Stand til at hente
synderlig mange Oplysninger om
Bogens senere Skæbne. Dog synes
de mig at pege paa, at den først
har været i engelsk Eje, dernæst
i fransk. Formodentlig blev den
da en Gang i Slutningen af det
18. Aarh. købt i Frankrig af en dansk Samler. At den
oprindelig har tilhørt den ulykkelige Dronning, de engelske
Stuartkongers Stammemoder, anser jeg efter Bindets
Udstyrelse for givet. Monogrammet kan, saaledes som
Bogstaverne er skrevet (Fig. 2), kun læses Maria Regina
Scotiæ.
Marias første Mand, den franske Konge Francois II,
døde 5. December 1560. Den 19. August 1561 forlod hun
Frankrig og drog til Skotland for at overtage Styrelsen af
sit Arverige, og den 29. Juli 1565 indgik hun det
skæbnesvangre Giftermaal med Fætteren Henry Darnley. Da nu
Bogen udkom i Venedig 1563, kan den først være kommet
i hendes Besiddelse efter at hun var vendt tilbage til
Skotland. Paa den anden Side maa det være sket før 29. Juli
1565; thi efter Ægteskabet med Darnley vikle
Monogrammet sikkert ikke være blevet prydet med den franske
Enkedronnings Insignier. Derfor tager jeg næppe Fejl, i den
Antagelse, at Værket er kommet i hendes Eje 1563’ eller 1564.
Hun hørte til de ikke faa fornemme Renaissancedamer,
som havde faaet en udmærket Opdragelse. Saaledes var
hun blevet undervist i Latin af Datidens ypperste Latinist,
148
Skotlænderen George Buchanan, der senere tilegnede
hende sin berømte versificerede Paraphrase af Davids Salmer.
Men at hun havde lært eller forstod Græsk, har jeg aldrig
set omtalt, og det er vel næppe heller sandsynligt.
Derfor kan jeg ikke tro, at hun selv ilede med at
anskaffe dette opsigtsvækkende theologiske Værk til sit
Bibliotek; det er saa sprænglærdt, at endogsaa Turrianus’
Indledning blev affattet paa et forøvrigt rigtig godt Græsk.
Men hvorledes kom det da i hendes Eje?
Ja, til at besvare dette Spørgsmaal med Sikkerhed,
mangler vi de nødvendige Forudsætninger. Saaledes ved man
saa godt som intet om hendes
Bibliotek. Det eneste Sted, hvor
jeg er stødt paa en Oplysning
om Bøger, som har tilhørt hende,
er i Guigards Armorial du
biblio-phile. (Joannis Guigard,
Armorial du bibliophile. Paris. 1870
—73. — 8vo. T. I, 21—22:
»Cette reine, malheureuse autant
que belle, et qu’une autre reine
fit décapiter, avait pour les
livres nu gout profond, que
rele-vaient encore d’adorables
délica-tesses feminines. Iis étaient pour
ainsi dire sa seule consolation
Ioin de ce beau pays de France ,
dont elie fut pendant quelques
jours la souveraine bienaimée.
Iis portaient tous sur les plats
les armes ci-dessus, et chose
singuliere iis étaient, presque
tous reliés en inaroquin noirl
Etait ce en souvenir d’un
bon-heur passé, ou en provision d’un
malheur prochain? On serait
tenté de croire l un et l’autre.«)
Den er desværre uden
Kildeangivelse, meget romantisk i
sin Form og derfor lidet egnet som Grundlag for
videre-gaaende Slutninger. Den lille vedføjede Skitse af et
Bogbind, som har tilhørt hende (Fig. 4) er sikkert tilforladelig
nok, men ikke videre oplysende. Vaabnet, det bærer, er det
skotske Kongevaaben med den oprejste fremadskridende
Løve i det liljesmykkede Skjold.
Under disse Omstændigheder er kun den Mulighed
tilbage at se, hvad Bogen og Bindet i Forening kan lære os,
og nogle Holdepunkter kan der i hvert Fald vindes ad den
Vej. Bindet er rimeligvis gjort i Frankrig; baade
Dekorationen (de franske Liljer, den franske Kongekrone) og
Forsatspapiret peger i den Retning. (Bogen er trykt paa
Bøttepapir med Vandmærke; dette Papir stammer
formodentlig fra en norditaliensk Fabrik, Trykkestedet er jo
Venedig. Forsatspapiret er ogsaa Bøttepapir, men tydeligt
nok fra en anden Fabrik. 1 det forreste ses paatværs af
Stregerne en aflang Cartouche med Bogstaverne I G,
adskilte ved et Hjerte (Fig. 5.) og i det ene af de bageste
en klodset tegnet Drueklase. Disse Bogstaver 1 G træffes
adskillige Gange paa fransk Papir fra sidste Halvdel af
16. Aarh. Mærkerne er alle tner eller mindre forskellige i
Fig. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
