Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udstyrelse; enkelte har betydelig Lighed med det her
omtalte, kun at det Ornament, der skiller Bogstaverne, er et
Kløverblad med en fleur de Iis over. En Del af det
Dokumentpapir, som bærer disse to Bogstaver i Vandmærket,
stammer fra den burgundiske By Dole,
den gamle Hovedstad i Provinsen
Fran-che-Comfé. Jeg antager derfor, at
Fabriken laa i denne Stad. I ét Vandmærke
staar ikke I. O; men I. Guerard;
formodentlig er det da ham, som plejede at
mærke sit Fabrikat med Monogrammet
I. O. Smlgn. C. Briquet, Les Filigranes.
2éd. 1923 Nr. 954—959. Endvidere
kan vi af Trykkeaaret og
Dekorationen slutte, at Indbindingen maa
være udført mellem 1563 og 1565, altsaa
medens hun opholdt sig som regerende
Dronning i Skotland og inden hendes
andet Ægteskab. Hvis hun selv havde ladet
det udføre paa dette Tidspunkt, er det
ikke rimeligt, at hun vilde have ladet det
smykke med Frankrigs Liljer og Krone,
men med Skotlands Kongevaaben
ligesom det hos Guigard gengivne Bind.
Af disse Grunde er jeg overbevist om,
at Værket maa være tilsendt hende af
Forfatteren i indbunden Stand som et
Dedikationseksemplar. Paa dette
Tidspunkt gjaldt hun i hele den katholske Verden for en
betydningsfuld Personlighed; i alle rettroendes Øjne var hun jo
den legitime Arving til det frafaldne Englands Trone.
Derfor maa det betragtes som ganske naturligt, at en
fremragende katholsk Forfatter sendte
netop hende sit opsigtsvækkende Værk.
og da Modtageren var en Dronning,
faldt det jo saa at sige af sig selv,
at dette Eksemplar fik en smuk og
fornem Udstyrelse. Der er heller
ikke sparet i nogen Henseende:
Klistermarmoret var dengang en
ganske ny Opfindelse. Her er baade
Spejl og Forsats udstyret dermed; i
Bøger fra sidste Halvdel af 16.
Aarhundrede anvendes det ellers meget
sjældent.
Det næste Bind i denne lille
Serie (Fig. 6) hørte engang til Kong
Jakob den førstes Bibliotek. Titlen
paa Bogen, hvorom det sidder, lyder:
John Whitgift, The Defense of
Auns-were to the Admonition, against the
Replie af T. C. ... Printed at London
by Henry Binneman for Humphrey
Toye. Anno 1574. — Fol. Titlen er
omgivet af en smuk træskaaren
Ramme i Renaissancestil. Efter
Ordene »By John Whitgift, Doctor of Diuinitie« er med en
samtidig Haand tilføjet: Deo, Ecclesiæ, et conscientiæ.
Oprindelig har der foran og bag i Bogen været tre
Forsatsblade; nu er to af de tre forreste fjernet, men der er tyde-
Fig. 20. Dekoration paa Skindbelægning
Fig. II
lige Spor af dem. Papiret, der anvendtes til Forsatsen,
bærer som Vandmærke en Drueklase i en Vase og indeni
Vasens Bug Bogstaverne P U.
Bindet er af mørkebrunt glat Kalveskind og
Dekorationen meget enkel. Sidefladerne
begrænses af en tredobbelt blindtrykt Filet. Paa
For- og Bagsiden ses det engelske
Kongevaaben i Guld i den Skikkelse, det fik
under Jakob den første. Omkring det
kronede Skjold løber the Garters Baand og
uden om det ses en rhombeformet
dekorativ Ramme; blaagrønt Snit, 28X19,5
cm (Fig. 7a).
Den T. C., hvis Replie anføres i
Bogens Titel var den berømte
(maadehol-dende) puritanske Theolog Thomas
Cartyright, hvis hele Liv saa at sige var
en standende Strid mod den anglikanske
Kirkehøvding John Whitgift, Bogens
Forfatter. Disse theologiske Kampskrifter om
gamle Dogmer interesserer ikke vore
Dages literære Publikum — og med Rette;
men for den, der gider læse dem, kaster
de et skarpt og ubarmhjertigt Lys over
hine Tiders Mentalitet. De voldsomme
theologiske Fægtninger mellem
Cart-wright og Whitgift var endte saaledes,
som de maatte ende: Whitgift, som
havde de politiske Magtfaktorer i Ryggen, sejrede selvfølgelig
og Cartwright gik i Landflygtighed. Dog vendte han 1572
tilbage, og Hjemkomsten blev Signalet til, at Kampen
mellem de gamle Modstandere blussede op paany. Cartwright
kunde maaske have faaet strøet Sand
over Fortiden og være havnet som
Professor i Hebraisk i Cambridge,
men var uforsigtig nok til at udtale
sig offentligt om det »Aunswere«,
hvori Whitgift var draget til Felts
mod et Skrift, som John Field og
Thomas Wilcox havde rettet til
Parlamentet (Admonition to the
Parlia-ment), og som gik imod den
anglikanske Kirkes Lære. 1 det
foreliggende Værk retter Whitgift derfor
sit Skyts mod den gamle
Modstander, og Kampen blev ligesom
tidligere, og som det var almindeligt i
hine Tider, ikke alene ført med Pen
og Blæk.
Den, der kender lidt til Kong
Jakob den Førstes levende Interesse
for Datidens fornemste Videnskab,
Theologien, vil heller ikke undre sig
over, at han anskaffede dette Skrift
til sit Bibliotek — tværtimod!
Mærkeligt er det blot, at det først indgik
deri, saamange Aar efter at det havde set Lyset. Bindet
kan nemlig ikke være udført før i Begyndelsen af Kong
Jakobs Regering, rimeligvis flere Aar efter Dronning
Elisabeths Død; thi den Form af det engelske Vaaben, vi møder
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
