- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
246

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Thorvaldsen: Napoleon

selv og Skæbnen kæmpende Enkeltmenneske vil gribe til
Thorvaldsen, men den Dannede, der af Knnst ikke ønsker
Rystelser, men snarere Befrielse og et beroliget
Skyggebillede af Livet og den sociale Sammenhæng (og vel fordi
dette er bekvemmere og lettere for enhver, end hin
Udløsning af de sidste Kræfter, viser denne Holdning sig saa
meget oftere), den historiske Traditions og den afklarede
Konventions Mand vil altid stedse med Tak se op til
Thorvaldsen.

Paa den lokale og historiske Baggrund, som de er
bestemt for, vil disse Arbejder altid virke, derimod vil
Sammenstillingen af dem i det kjøbenhavnske Thorvaldsens
Museum, hvor fint og yndefuldt de klassiske Rammer end
er udstyret og staar til dem, sikkert i stedse stigende Orad
vise sig at være ikke ufarlig for dem.

At det ikke er gjort med det »rent menneskelige«, eller
med det menneskelige overhovedet, at det idylliske og
rolige, som ogsaa dengang var en stormfuldt bevæget Tids
Sidestykke, ikke bør være det sidste Ord i den
menneskelige Udvikling, men at vi vil ud over os selv og søge noget
helt andet, det kan man just komme til Klarhed over ved
at gaa gennem Thorvaldsens Museum.

Alligevel er Thorvaldsens Museum i Kjøbenhavn paa sin
Vis, som en Hyldest til den døde Mester, et enestaaende
Monument. Thi det at gruppere en Kunstners Livsværk
saadan, som det er sket, omkring hans sidste Hvilested, er
en uforligneligt levende Tanke, der overvinder al
Æstetisis-me og som iøvrigt saa vidt jeg ved ikke har fundet sin
Virkeliggørelse nogetsteds.

paul signac og den uafhængige kunst

PAUL SIGNAC holdt ved Aabninger
af én Maleriudstilling i Lyon
følgende varmtfølte Tale, der ogsaa
kan liave Interesse for danske Kunstvenner:
»Jeg er kun en gammel uafhængig Maler.
Jeg vil derfor ikke overbringe Dem
officielle Komplimenter. Men den gamle Maler
vil overfor Dem udtrykke sin store Glæde
over, at han af sine unge Kammerater blev
udvalgt til at aabne denne Udstilling. I
min Alder maa man holde af Ungdommen.
Thi idet man holder af den og beundrer
den, saa øser man nye Kræfter og kan
undgaa at blive en elendig Olding. Og naar
denne Ungdom udtrykker en Smule
Velvilje overfor En, saa er man holdt rigeligt
skadesløs for det, man kunde have gjort
for den. Jeg maa ogsaa udtrykke min
Glæde over, at jeg her atter kan befinde mig
mellem frie Mennesker, fri for Interesser
og al Konvention. Det er for mig en
herlig Dag — denne — hvor vi fejrer den
uafhængige Kunsts Fest.

1 Virkeligheden triumferer i Dag den
uafhængige Kunst hos Dem og med Dem; thi
alle de Kunstnere, der her er forenede,
Gæster saavel som Medlemmer, er Kunstnere,
der har kæmpet med den officielle Kunst;
thi der findes endnu i Frankrig en officiel

Kunst, en Statskunst, et Stats-Institut,
Statens Rom-Pris’e, og man kan spørge sig
selv, om ikke snart Tiden er kommet, hvor
man maa befri sig fra det ulykkelige
Formynderskab og proklamere den endelige
Adskillelse af Kunsten fra Staten!

Forrest foran deres Besøgende stiller De
de Malere, der rejste sig mod Juryen, de
berømmelige Udstillere paa de Afvistes
Salon i Aaret 1863: Boudin, Lépine,
Jong-kind, den fabelagtige Jongkind, der endnu
i sit Talents fulde Modenhed blev
tilbagevist af Juryen for Aaret 1873 og derefter
hørte op med at ulejlige Pariser-Salonen
og blev en Sydøstfrankrigs Kunstner.
Derpaa de store Impressionister: Monet,
Re-noir, Sisley, Pizzaro, Cézanne, Dégas.
Ledet af Deres klare Fornuft og af Deres
faste Vilje, der ikke ligger under for nogen
Art af Snobberi, har De forenet disse
Mestre i den franske Skole trods den
Impressionismens Bankerot, man har talt om, og
som de nye Straalemestre og Overbudets
Markskrigere har forkyndt. Man kan
overhovedet ikke forestille sig, hvormeget vi
alle som Kunstnere og som Mennesker
skylder hine Mestre. De blev Befrierne,
Redningsmændene. De blev de første
Uafhængige ...

Og ogsaa 1, mine kære Kammerater fra
Syd-Øst. I er Uafhængige, hvad Deres
Præsident saa ægte har vist. Naar I følger
det herlige Eksempel, som Deres Veronay,
Cavroand har givet, og de var Oprørere og
Uafhængige, og Puvis, der aldrig vilde
tilhøre noget Institut — saa gør De godt
Arbejde, saa arbejder de i Glæde og Alvor
— uden officielle Lærere og akademiske
Recepter fra højre og venstre, enhver efter
sit Temperament — og bidrager de dermed
til at holde den Tradition i Live, som ikke
blev lært paa de skønne Kunsters
National-skole.

Paa denne Udstilling er vi alle
solidariske, vi er Aandens og Karakterens
Uafhængige. De kæmper for den Sags Sejr,
som vi kæmper for histnede: Fortsæt
endelig med at kæmpe, med at arbejde! Og
tag endelig ikke til Paris, hvor De vil
kunne risikere at se det harmoniske Forhold
mellem Lidenskab og Logik ødelagt, der er
saa karakteristisk for Deres Bys Geni. Der
er ingensomhelst Grund til — hverken i
Frankrig eller i Udlandet — at
Hovedstaden centraliserer Kræfterne og sælger
Talenterne ud. Bliv endelig i Lyon! Der har
De nok af Arbejde — og De har
tilstrækkeligt med Kræfter til at gøre det godt ...

160

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free