Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTINDUSTRIMUSEET I GRØNNEGAARDEN
Vor Medarbejder Dr. Axel Heine, der er Medlem af Bestyrelsen for
Kunstindustrimuseet, skildrer dets Genaabning. — / næste Nummer skriver S v e n d
Hammershøj om Th. Bindesbøll i Anledning af Udstillingen i Museet.
UNDER de bedste Auspicier aabnede »Det danske
Kunstindustrimuseum« sine Porte i den
nyindrettede Museumsbygning i Bredgade for en
interesseret Kreds af ca. 600 Gæster. Vejrguderne
havde holdt deres Haand beskyttende over
Aabningshøjti-deligheden, saa at denne kunde
finde Sted i fri Luft i den skønne
gamle »Grønnegaard«, hvis
Plæner breder sig som det blødeste
Tæppe mellem Bygningens fire
Længer. Under de ældgamle
Lindes gigantiske Kroner holdt
Museets Formand, Lensbaron Otto
Reedtz-Thott, Indvielsestalen, i
hvilken han i korte Rids
skitserede den nye Museumsbygnings
Tilblivelseshistorie. Han
fremhævede, hvorledes Direktør Emil
Hannover allerede i 1913 havde
begyndt Arbejdet paa at opnaa
et andet Hus, da det gamle
efterhaanden var bleven saa
overfyldt, at mange Nyerhvervelser
maatte magasineres. Hans
Planer fik fast Form, da Etatsraad
Emil Gluckstadt i 1919
skænkede Museet Grønnegaarden med
omliggende Grunde, og »De
forenede Bryggerier« afkøbte
Museet dets gamle Bygning. Uden
Etatsraad Glückstadts store
Gave havde Museet ikke kunnet
fremvise den nuværende skønne
Ramme for sine Skatte.
Direktør Hannover tog af al Magt fat
paa Arbejdet med at rejse det
nye Hus og skitsere Planerne for
Installationen, men kom jo
desværre aldrig til at se Resultatet
bag sin Livsgernings største
Forhaabninger. Som Tak for
Direktør Hannovers Virksomhed
iværksatte en Kreds af svenske,
norske og danske Venner og
Kolleger en Indsamling, og
Komitéen for denne overdrog
Professor Utzon-Frank Udførelsen af
et Mindesmærke, der er opstillet
i Grønnegaarden »og til alle
Tider skal være et Minde om den
Mand, der ved sit Arbejde skabte
Grundlaget for det nyindviede
Hus, og som har den
væsentligste Ære af Bygningens Indhold,
paa hvilket han satte sin stærke Personligheds Præg.« —
Efter at have fremhævet de to Arkitekter, Ivar Bentsens
og Kaare Klints, vellykkede Bestræbelser for at løse de
Konflikter, der altid maa opstaa mellem kunstneriske og
praktiske Krav, rettede Baron Reedtz-Thott en varm Tak
til alle, der har medvirket til
Museets Genrejsning og særlig til
Direktør Slomann for det
overordentlig omfattende og dygtige
Arbejde, lian i de tre Aar efter
Hannovers Død har udført baade
med Hensyn til selve Bygningen,
til Pengemidlernes Fremskaffelse
og overfor Museets Indflytning
Og Ny-Ordning.
Hvilket Arbejdsfond Direktør
Slomann er i Besidelse af, kunde
man bedst faa et Begreb om ved
den efterfølgende Rundgang i
Museet, naar man véd, at det kun
er seks Uger siden, at Montrene
var færdige til Anbringelse i
Museet. Det maa forbause enhver
sagkyndig, at den tilsyneladende
saa heldige Opstilling af den
overordentlige Mængde
Kunstgenstande, Museet raader over,
har kunnet gennemføres paa saa
kort Tid. Kun ved et sikkert Blik
for det dekorative og et nøje
Kendskab til alle Museets Skatte
har dette kunnet gennemføres.
Vi skal i det efterfølgende
forsøge at give »Samleren«s Læsere
et Overblik over Ny-Ordningen
af Museets Samlinger. Naar man
fra den store Forhal bevæger sig
til venstre, kommer man gennem
et Værelse, der rummer de
ældste (ægyptiske, koptiske og
peruanske) Ting, ind i den første
store Sal, Middclaldersakn. Her
møder man paa Længdevæggen
Billedskærerarbejder fra
Goti-ken, der tildels, ligesom den
store Trægruppe af »Set. Jørgen og
Dragen«, der har fundet en
udmærket Plads ved Endevæggen,
tilhører den i Museet deponerede
»Cumberlandske Samling«.
Gobeliner og vævede Stoffer danner
paa en velgørende Maade
Mellemled mellem Træarbejderne,
deriblandt det af Direktør Slo-
Ovn uf Fajance med Fyrkasse af ftern. Polykromt malede
Landskaber med pastorale Scener
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
