- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
253

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kræsten iversens loftsmaleri

I VIDENSKABERNES SELSKAB

DE store kunstneriske Opgaver
forekommer yderst sparsomt
herhjemme. Gang paa Gang slaas der til
Lyd for, hvor meget f. Eks. Norge gør for
sine Malere, medens vi godt kan lade gaa
en Snes Aar, førend der udskrives en
enkelt Konkurrence. Efterhaanden er det
blevet en saadan Begivenhed, at hele
Nationens Øjne hviler med mistænksom Skulen
paa sligt et voveligt Foretagende, som vilde
man sige: bliver det ikke et nyt Storværk
i Verdenskunsten, saa skal der sandelig
gaa mindst halvtredsindstyve Aar, før den
næste udskrives. At slige Forhold er ret
haabløse, siger sig selv. Hvordan skal
Kunstnerne blive fortrolige med de store
Opgaver, naar de aldrig stilles overfor dem.

Det var derfor ogsaa med særlig
Interesse, man erfarede, at en af de yngre
Kunstnere, Maleren Kræsten Iversen, havde
sejret i Konkurrencen om Udsmykningen af
Loftet i Videnskabernes Selskabs Festsal.

Opgaven var ingenlunde nem. Den store
rektangulære Flade med de to Halvkugler
ved Enderne krævede en absolut dekorativ
Begavelse. Her kunde man ikke klare sig
med at sætte et almindeligt Staffelibillede
op som Salsudsmykning.

Kræsten Iversens Skitse viste ogsaa, at
dette Forhold var forstaaet.
Prometheus-Myten — som han havde valgt -— var
meget klogt og rigtigt udnyttet. Fremstillingen
blev i det væsentligste holdt som
Front-komposition med stærkt bevægede
Figurer. Det gjaldt selvfølgelig først og
fremmest at drage Halvkuglerne med ind i
Helheden, og dette opnaaedes ved at holde
hele Linjespillet i en ligesom roterende
Bevægelse.

Til venstre har man Prometheus, der
skaber Mennesket og indblæser det Livets
Aande — til højre den lænkede Prometheus,
der bliver udfriet af Herakles, som
dræber Ørnen. I Midten samles Fremstillingen
i Hovedbegivenheden: Prometheus, der
raner Ilden til Menneskene. Her samles alle
de krumme og svungne Linjer i de tre
oprejste Figurers stramme, lodrette Holdning.
Midtergruppens nødvendigt understregede
Tyngde holder tillige Billedet sammen og
afbalancerer en eventuel Karruselvirkning.

Kompositionen i det store Billede, som nu
er anbragt paa sin Plads, er paa nogle
enkelte Smaaændringer nær uforandret.

Hvad Farverne angaar, saa møder man
ganske naturligt med særlig Forventninger.

Kræsten Iversen er en af vore fineste og
følsomste Kolorister, som her har faaet et
Arbejde, der stiller mange og forskellige
Krav. I sig selv skulde den Opgave at male
et Billede, der kan ses ved saavel
Dags-som Lampelys, synes ugørlig. De grønne
og blaa Farver bliver f. Eks. let graa i der
gu’e elektriske Lys, men forceres de i
Styrken kan Virkningen ved Dagslys
forekomme skarp og grel. Omvendt forholder det
sig med de gule og røde. Det maa absolut
siges, at Kræsten Iversen har løst ogsaa
denne Side af Opgaven med Dygtighed,
selv om der hist og her nok kan ankes lidt
over en mindre musikalsk Overgang. Men
der er ingen Tvivl om, at Billedet er en
stor Gevinst for den fortvivlet overlæssede
Sal. Her er alt, hvad Hjertet begærer af
Stukdekorationer, gule Marmorpilastre,
grønne Vægge, imiterede Kaminer med do.
Spejle. I al denne forlorne Pragt virker
Billedet afgjort festligt samtidig med at det
hæver den i Forhold til Størrelsen altfor
låve Sal.

Kræsten Iversen har med dette Arbejde
vist, at vi herhjemme ejer Kunstnere, der
kan vokse med Opgaverne. Det er værd at
lægge Mærke til.

Kaj Borchsenius.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free