Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVN K
VIMMELSKAFTET 28
get forskellig Art og Restaureringen blive
meget vanskelig og kompliceret.
Restaure-ringskunsten er paa ingen Maade en
mekanisk Kunst, men fordrer saavel stor
Fagkundskab, som en overordentlig øvet
Haand. Som Kirurgen staar Restauratoren
ofte overfor vigtige Afgørelser, af hans
Diagnose afhænger mange Gange
Kunstværkets Ve og Vet og store Kapitaler staar
undertiden paa Spil. Sprækkerne, der
overtrækker Billedfladen ligesom med et
kunstfærdigt Spindelvæv, betyder en stor Fare
for Maleriet, naar Lærredet er tyndt og
daarligt. Maleriet maa da overføres paa et
nyt Lærred. Er det gamle Lærred derimod
allerede mørt, maa det fjernes fra
Malingen. Dette sker ved Rendolering, Svovlsyre,
der paastryges Bagsiden af Maleriet
fortærer efterhaanden det gamle Lærred.
Som paa nyt Lærred, kan et Maleri ogsaa
overføres fra en gammel Trægrund til en
ny, saaledes som det er sket med Tizians
»Skattens Mønt« paa Dresdner Galleriet.
Maleriet blev skruet paa en stærk
Kobberplade, og for at forøge Trykket sat i en
hydraulisk Presse. En dygtig Snedker
begyndte derpaa at afhøvle Træet indtil
Farvelaget, der saaledes frigjort, omhyggeligt
anbragtes paa et ottedobbelt indesluttet
Træstykke og paapresset ved hydraulisk
Tryk.
Kendskabet til de Beskyttelsesmidler, som
staar til Kunstvenners og Kunstsamleres
Raadighed overfor Falsknernes bedrageri-
ske Erhverv, er endnu for lidt udbredt. Man
kan aldrig sikre sig imod, at Malerier
forfalskes, men vel mod at en Køber bedrages
med en saadan Forfalskning. Ligesaa ofte
en Maleriforfalskning opdages, bliver
Muligheden for et Bedrag forpurret. D,e
talrige Forfaiskningsprocesser i de sidste
Aartier, giver os et Indblik i Falsknerens
Værksted og giver os Oplysninger om deres
Kneb og om det vanskeligste i deres Kunst:
at bringe Produktet til Køberen. De
foregaaende Aars Gullaschperiode, da
Alverden handlede med Malerier,
nødvendiggjorde ligefrem saadanne Falsknerier. Paa den
Tid førtes ogsaa den interessante Proces
mod den bayerske Forfatterinde Lena
Christ. Hvad der har foranlediget denne
begavede Frue til at blive Maleri forfalsker,
er stadig en psykologisk Gaade, maaske
var det kun en ond Lyst. Der var ogsaa
Tale om Maleriforfalskning i stor Stil ved
en anden Münchener-Proces nogle Aar før
Krigen. Hovedmanden, Thiege,
indskrænkede sig til Signeringsarbejdet, men her
viste han ogsaa en enorm Færdighed og fra
de forskellige Museer havde han samlet en
hel Bog med Kunstnersignaturer. Som
Sælgere af Forfalskninger efter yngre Mestre
betjente Fremstilleren sig som Regel af
Malerens tidligere Modeller, og naar det
drejede sig om ældre Billeder, optraadte
Sælgerne som Sønner eller Nevøer af afdøde
Kunsthandlere eller Samlere. Undertiden
udnyttedes ogsaa Forfængeligheden og Op-
dagerglæden. Saaledes er gamle Slotte
blevet lejede og fyldt med falske gamle
Mestre. Ved Aarhundredskiftet lykkedes det
»Grev« d’Atily at interessere en amerikansk
Mangemillionær for sin gamle Samling i sit
Slot og Amerikaneren gik rask ind paa
denne storslaaede Svindel, han erhvervede
hele Samlingen, hvoraf ikke eet Maleri var
ægte. Nu danner den en væsentlig
Bestanddel af New Yorks Falsknermuseum, som er
oprettet til Nytte og Glæde for
amerikanske Pengemænd og til Studier for
Kunstvenner.
Trods dette Museum strømmer
forfalskede Malerier stadig rigeligt til Amerika —
Antallet af »ægte« Corofer i Amerika
andrager langt over 10,000! En Falskner, der
vilde afsætte en »ægte« Rubens i Amerika,
benyttede sig af et originalt Trick. Han
oversmurte Signaturen med en Masse, der
frembragte Skimmel. For at bringe gamle
Mestre ind paa lavere Toldsatser i Amerika,
har man nemlig hyppig dækket Signaturen
med Skimmel, men dette Trick blev engang
opdaget og manede Tolderne til større
Forsigtighed. Heri spekulerede Svindleren.
Rubens Navnetræk blev af
Toldembedsmændene fremdraget under Skimlen og der
maatte betales en høj Straffetold. Denne
Straf paatog Svindleren sig gerne og
bestræbte sig, med Held, for at hans
Ind-smuglingsforsøg blev offentliggjort i
Aviserne. Efter at Toldmyndighederne paa
denne Maade ufrivilligt havde givet ham en
VU1
NEYE
£æcleri/arer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
