Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOAKIM SKOVGAARD HALVFJERDS AAR
Vor største nulevende Kunstner, Joakim Skovgaard, fyldte den IS. November
70 Aar. — Nicolaus Liltzhøft skriver i den Anledning en Hyldest, ledsaget
af Billeder, delvis ikke tidligere gengivne, udvalgte af den gamle Kunstner selv.
SOM et enligt Bjerg løfter hans Kunst sig over
Slettelandet. Synligt for alle og kendt snart af alle er
Templet paa Bjergets Tinde: Viborg Domkirke.
Manden, som smykkede Kirken, da den forlængst
var rejst af nyt paa den gamles Grund, blev dens Skaber
mere end han, som byggede den. Naar Kirken
efterhaanden er blevet et Valfartsted i Norden, saa er det Joakim
Skovgaards Billeder, Rejsen gælder.
Fra først af var Pilgrimene mest Kunstens og Kirkens,
særligt den grundtvigske Kirkes Folk, som Skovgaard selv
tilhører, og i hvis
Aand,
Viborgbillederne er blevne til.
Nu læses denne
straalende Billedbibel
med Forstaaelse og
Beundring af alle.
Men saadan har det
slet ikke al Tid
været. Joakim
Skovgaards kunstneriske
Storhed var til en
Begyndelse kun fuldt
skattet af en
forholdsvis lille Kreds,
og da Mesteren og
hans Stab af unge
Medarbejdere havde
lagt sidste Haand
paa Værket, og
Kirken atter aabnedes i
sin nye Dragt, var
det egentlig kun de helt Kloge, der forstod, hvilken
Bedrift, her var øvet, og de helt Enfoldige, der med aabne
Hjerter modtog de kraftige Vidnesbyrd, denne
Billedver-den forkyndte.
Men i de 20 Aar, som er forløben siden da, har
Kunstneren oplevet den Lykke at se sit Livs
Storværk vinde Forstaaelse overalt. Det er ikke blot Kunstens
og Kirkens Folk, der nu valfarter til Kirken i Viborg. Den
er blevet et Stykke Danmark, som alle, der rejser i Landet,
Indfødte og Fremmede, skal se. Den, der ikke har været
her, kender ikke Landet helt.
Er da disse Bibelbilleder saa danske?
Første Gang, man staar overfor dem, føles det jo
snarest som noget højst overraskende, at det er dansk
Malerkunst, efter sine Traditioner temmelig jordbunden, ikke
skabt til »Højhed og Blæst«, der har udfoldet sig i disse
stort anlagte, fantasifulde og ofte dristigt bevægede
Kompositioner. Dansk Malerkunst, som har bygget paa skarp
Iagttagelse af de smaa Motiver, paa sin Forkærlighed for
Hverdagen, stilfærdig og hyggelig-fortrolig i sit Væsen, er
den ikke afgrundsfjern fra Viborgmesterens Værk?
Dette har jo dog sine Forudsætninger i italiensk Fortids-
kunst, havde ikke taget Form saa stor og klar, hvis ikke
Skovgaard havde vidst at levendegøre Impulserne fra hin
gamle Kirkens Kunst syd for Alperne. Dér springer de
Kilder, hvoraf her er øst.
Det er vel uimodsigeligt.
En af de mærkeligste Sider i den skovgaardske Kunst,
som den viser sig her, er Samfølelsen med svundne Tiders
Stil, dog mere end det, Evnen til at gaa ind i Stilen, saa
denne ikke føles som noget laant, ja knap som noget
bundet. — Kortsynethed eller Uvidenhed har kunnet tro,
at man her havde en
Slags Kopi eller
Plagiat for sig. Men hvor
eller hvem er det
Forbillede saa,
Skovgaard har kopieret?
Vel har han lært af
de store kirkelige
Traditioner og
optaget deres ydre
Attributer. I en ganske
enkelt Figur, den
tronende Kristus i
Apsishvælvingen, det
Centrum, hvori hele
Kirkens Perspektiv
løber ud, klinger de
byzantinske
Traditioner saa stærkt, at
han selv forsvinder
derved.
Her har han intet
andet attraaet, unødvendigt at forklare hvorfor. Men helt
igennem møder Viborgkirkens Kunst os ellers som fri og
direkte Udstraaling af en Personlighed, saa stærk og
levende, at det først og sidst er den, der betager og
overbeviser os.
Hvad er det vel for Egenskaber, der har formaaet at
gøre Skovgaards Værk folkeligt, tilgængeligt for alle? Det
er hverken dets dekorative Skønhed eller særlige Stil —
ak! disse Begreber betyder ikke Alverden for os herhjemme
—, det er dets dybe, menneskelige Gemyt, som Udslag af
et naturligt og rent Sind, og det er maaske ikke mindre
Billedernes Anskuelighed, som selv hvor Kunstnerens
Fantasi mægtigst udfolder sig, som i Himmel- eller
Paradisskildringerne, beholder Jorden i Sigte.
Tag som et Exempel fra Viborg den grandiose
Fremstilling af Jesus, der fører Dødsrigets Beboere op til Livets
Land. Hvor mærkeligt virker ikke her de massive,
bindes-bøllsk forsirede, Portfløje, som Englene aabner ind til det
straalende Lysrige.
Et andet Exempel fra et ganske lille, men dybt originalt,
Arbejde, Indlednings-Tegningen til »Den signede Dag«! —
Her staar en Vugge, en ganske tarvelig Trævugge plantet op
191
Kunstnerens Arbejdsværelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
