- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
343

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mauritshuis og den nu offentlig tilgængelige Samling
Bre-dius i Haag er i Besiddelse af et større Antal af Steen’s
Billeder. En aldeles fyldestgørende Repræsentation af hans
Livsværk kunde sees iaar i hans Fødeby Leiden, hvor det
kommunale Museum »De Lakenhal« havde aabnet en
Udstilling paa henved 80 Billeder til Minde om hans
300-aarige Fødselsdag.

Forsøger man paa dette Grundlag at danne sig et Skøn
over hans Virksomhed, saa naar man til et Resultat, som i
det væsentlige
afkræfter Houbraken’s
Syn paa Steen baade
som Kunstner og som
Personlighed. Det er
indlysende, at en
Kunstner, der har
skænket
Efterverdenen saa mange
pragtfulde Værker,
deriblandt mindst en
Snes i koloristisk og
kompositionel
Henseende ualmindeligt
fint udførte »Perler«,
ikke har været en
simpel Drukkenbolt.
Uden at gøre
Kunstneren paa nogen
Maade Fortræd, skal
det villigt
indrømmes, at langtfra alle
Billeder frembyder
en lige stor
kunstnerisk Interesse,
hvilket i høj Grad
vanskeliggør Bedømmelsen af hans samlede
Produktion. Det er i
hvert enkelt Tilfælde
nutildags særdeles
vanskeligt at afgøre,
om den paafaldende
Skødesløshed i en
Række Billeders Udførelse skyldes en løssluppen
Livsvandel, eller om den er betinget af de trange Kaar, under
hvilke han har været pisket til at male for enhver Pris blot
for at fremskaffe de til sin talrige Families Underhold
uundværlige Subsistensmidler. Hans samlede Værk
omfatter omtrent 500—600 ægte Billeder, men kun 100 af de
bedste vilde være mere end tilstrækkelige til at gøre hans
Navn udødeligt.

Selv en overfladisk Gennemgang af Steen’s Billeder
overbeviser os om, at han har været en ualmindelig
menneskekærlig Kunstner, som med fuld Føje kunde have valgt
som Livsmotto den romerske Digter Terentius’ Ord:
»Homo sum, humani nihil a me alienum puto« (jeg er et
Menneske og mener, at intet menneskeligt er mig fremmed).
Steen’s Alsidighed viser sig ikke saa meget i Emnernes
Valg, som i hans udtømmende Behandling af det engang
valgte Omraade i dets forskellige Ytringer. Det er »Wein,

Soveværelset (London}

Weib und Gesang« og dette uadskillige Trespands Rolle
i det menneskelige Liv, Steen er mest optaget af baade i
Realiteten og i Kunsten. Dog vel at mærke, dets
Virkninger bedømmes ikke ud fra en Moralists Synspunkt, men
de skildres af en munter, med en aldrig svigtende
Iagttagelsesevne udrustet Deltager i Livets brogede Mummespil.
Derfor har Steen dog ingenlunde været en »forloren Søn«,
som efter nogle Aars umaadelig Morskab er vendt hjem
for fremtidig at blive en fordømmende Spidsborger,
tværtimod, indtil sin Død
bliver han ved at
more sig, uden paa
nogen Maade at
frafalde sine kunstneriske
Hensigter. Det er
ganske vist ikke
nogen alvorsfulde
Betragtninger over
Livet, han anstiller;
langtfra det, hans
Kunst er et sanddru
Udslag af hans
Væsen, »der er Lune,
støttet paa en god
Fordøjelse, aldrig
Spot fremkaldt af
Mavesyre«, som
Steen’s og hans
Kunsts kongeniale
Fortolker, Holger
Drachmann, skriver
i sin fine
psykologiske Skitse »Brevet
om Jan Steen« (i
»Rejsebilleder«, Kbh.
1882). Hans Kunst
er først og fremmest
Udtrykskunst i dens

bogstavelige
Forstand, idet hans Maal
er at finde de mest
passende
Fremstil-lingsmidler til at
gengive de vidtforskellige Udtryk hos Mennesker baade med
Hensyn til Minespillet og Lemmernes uvilkaarlige
Bevægelser. Dog er det ikke Dybsindighedens eller
Moralfilosofiens Udslag, der interesserer Steen — det er Glædens,
Jublens og Elskovslængslens Udtryk i alle deres Nuancer
fra det naivt-barnlige til det skalkagtige, fra det
følsomt-fine til det djærvt-gemene, fra den kyske Hengivenhed til
den sindsoprørende Sanselighed, som fængsler Steen. Men
inderst inde er det Latteren, ligegyldig i hvilken Anledning
den bryder ud, der inspirerer Kunstneren til hans bedste
Arbejder. Kun hans Landsmand Frans Hals og den russiske
Kunstner Filip Maljavin har formaaet at give Latteren
den samme Potens og Intensitet som Steen har gjort det
i Billeder, som Selvportrættet i London (Samling Earl of
Northbrook), i »Rhetorikernes Fest« (Amsterdam,
Kunsthandel) eller i »Det galante Tilbud« i Bruxelles
(Kunstmuseum). Hans Billeder er maaske ikke altid lige pæne,

vin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free