Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRITZ SYBERG SOM GRAFIKER
MED EN FORTEGNELSE OVER HANS GRAFISKE ARBEJDER
Fritz Sybergs Indsats som Grafiker er Genstand for en
Værdsættelse af Poul Uttenreitter, der ledsager sin Artikel med en
fuldstændig Fortegnelse over Sybergs grafiske Produktion indtil i Dag-
SOM Raderer har Fritz Syberg forsøgt sig saa
tidligt som i 1887, tilskyndet af Maleren Karl Jensen,
der selv har syslet en Del med Radering. Han gav
ham nogle Plader, og Resultatet var tre Arbejder;
et, forestillende Kunstnerens Søster i hel Figur, siddende
med sit Sytøj ved Vinduet, udført efter en Tegning; de to
andre var Selvportrætter.
Af en af Pladerne, hvilken
af dem vides ikke, blev der
taget et Prøvetryk. Baade
dette og Pladerne skal være
gaaet tabt.
Disse Forsøg har
aabenbart ikke tilfredsstillet
Syberg; de blev i hvert Fald
aldrig fortsat. Men de
Erfaringer, han her havde
høstet, kom til at spille ind,
da han ca. tolv Aar senere
fik Lyst til at låve Træsnit.
Det slog ham, at det maatte
være en baade naturligere
og morsommere
Fremgangsmaade: i Træklodsen
at snitte alt det overflødige
bort og med Gravstikken
bestemme den aldeles
præcise og primitive Virkning
af Stregerne i Aftrykket af
Klodsen i Stedet for — som
ved Radering ■— at være
afhængig af Heldet ved
Ætsningen.
Xylograf Hendriksen,
som han henvendte sig til
om Vejledning, mener ikke
selv, at han kan nævnes som
Sybergs Lærer i
Træskærerkunsten. Syberg er Autodidakt, og Hendriksen hævder kun
at have overladt ham de nødvendige Grejer og hjulpet ham
en Smule til Rette med Brugen af dem. Paa anden Maade
har han imidlertid for Syberg som Grafiker haft en
Betydning, som han ikke i Beskedenhed vil kunne fralægge
sig, nemlig gennem sit bekendte, illustrerede Ugeblad »Ude
og Hjemme«, der udkom i Aarene 1877—84.
Under sine Læreaar hos Syrak Hansen i Faaborg havde
Syberg pløjet dette Blad, hvoraf Mester havde alle
Aar-gangene, og havde især glædet sig over de smukke
Gengivelser af Lundbyeske Tegninger, men forresten ogsaa
med den største Interesse studeret de reproducerede
Billeder fra Charlottenborg af den Tids Koryfæer. Hans
endnu temmelig taagede Forestillinger om Kunst begyndte at
antage en vis Form, og han gav sig til i sin sparsomt til-
Fritz Syberg: Moder med Barn ved Brystet
Pennetegning. 1895
maalte Fritid at tegne flittigt — mest Landskaber og Dyr.
Hele Spiren til hans senere grafiske Virksomhed maa søges
i disse tidlige Impulser fra »Ude og Hjemme«.
Rent haandværksmæssigt bygger han saaledes paa den
i dette Blad fulgte, sunde og solide Tradition fra Flinchs
Dage. Hans første Træsnit er en reproduceret
Pennetegning, et rent Stregsnit.
Senere lægges Vægten
derimod ofte paa en mere
malerisk Virkning med et
rigere Spil imellem lyst og
mørkt, se f. Eks. den
personligt udviklede Teknik i
et Blad som Fortegnelsens
Nr. 9 (fra 1915), hvor
Af-toningen og Formen i
Dybden er givet ved et fint Drys
af Snit. Der er i et saadant
Arbejde ikke længere Tale
om Facsimilering, — med
Pen vilde man aldrig kunne
opnaa en tilsvarende
Virkning, rent bortset fra at et
Træsnit selvfølgelig aldrig
helt dækker en
Pennetegning. De Facsimilesnit,
Syberg har gjort, udmærker
sig da ogsaa netop ved en
sikker Følelse for
Karakteren af den skaarne Linje (i
Trykket), se Fortegnelsens
Nr. 13 og den her gengivne
Tegning, hvorefter
Træsnittet er skaaret.
Syberg har fortalt mig,
at Xylograf Hendriksen i sin
Tid, da han henvendte sig
til ham, viste ham nogle
Arbejder af den gamle, engelske Træskærer Thomas
Be-U’ick, om hvis Betydning i al Almindelighed for
»Træsnittets Efterblomstring« i det nittende Aarhundrede jeg maa
henvise til en Artikel i »Bogvennen«, 1925: »Thomas
Be-wick 1753—1828. Ved F. Hendriksen«. Nogen direkte
Paavirkning fra Bewick kan dog ikke paavises hos Syberg,
ikke engang i de foran omtalte, mere udprægede
»Tonesnit« — modsat Johannes Larsen, hos hvem den
Bewick’-ske Indflydelse fra »History of british birds«, hvoraf J. L.
ejer et af de faa Eksemplarer, der findes her i Landet, er
meget let paaviselig, mest typisk i de store Blade fra de
senere Aar. —
Da Syberg i 1899 skar sit første Træsnit, havde han
allerede en rig kunstnerisk Virksomhed bag sig, og han havde
i Aarene umiddelbart før (1895—98) fuldført Serien af
vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
