Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bet. m. omvendt Monogram og Aarstal 1915. Ca. 50
Tryk.
12. Portræt af Fru Anna Syberg, Halvfigur, Profil til
højre. Tegnet paa Stokken efter en i 1910 malt Akvarel.
28,1X22. Febr.—Marts 1915. Ca. 200 Tryk, desuden
offentliggjort 1920 i »Klingen«s grafiske Mappe Nr. 1, hvor
Bladet er bet. m. Blyantsmonogram og Aarstal 1915; 300
Tryk.
13. Portræt af Fru Anna Syberg, Profil til venstre,
Knæbillede, med et Barn ved Brystet. Tegnet paa Stokken
efter en Pennetegning fra 1895. 15X12. Snittet i tre
Omgange: Paabegyndt April 1915, fortsat 1920 og gjort
færdigt Januar 1921. Ca. 50 Tryk.
Med Hensyn til Priser kan anføres, at paa Sybergs
Udstilling i Den Frie 28. Januar—16. Februar 1922 stod
følgende Træsnit opført til de i Parentes angivne Priser:
Sovende Barn (15 Kr.), Lille Pige, der syer (25), Sovende
Barn (15), Do. (10), Moder med Barn ved Brystet (20),
Portræt (30), Læsende Dreng i Sengen (30). -—
Samlede (100).
Til Slut skal jeg blot nævne, at Fritz Syberg ifjor
for første Gang har forsøgt sig med Litografi.
Resultatet foreligger i »Klingen«s sjette grafiske Mappe,
»De fire Aarstider«, trykt i 135 nummererede
Eksemplarer. Bladene bet. m. Blyantsmonogram; Stenene
afslebet.
»Sommeren« er udført efter en Pennetegning fra
Kerteminde Strand, 1905. Af »Foraaret«, der er tegnet efter
Maleri, og »Efteraaret«, der er tegnet efter Naturen, findes
to Variationer, af »Vinteren«, der er tegnet efter Maleri,
een Variation foruden et helt andet Vintermotiv, tegnet
efter en Akvarel fra Svanninge, 1899. De nævnte Variationer,
der — ligesom de til Mappen benyttede Blade — er tegnet
med litografisk Tusch i omtrent samme Maal som disse
(H. 32,5 til 34,5 — B. 44 til 44.5), var udstillede i
Christen Bachs Kunsthandel i Februar—Marts 1926.
Af den ene Variation af »Efteraaret«, hvor bl. a.
Figurerne er mindre end paa det offentliggjorte Litografi, er
der taget 15 å 20 Aftryk. Stenen afslebet.
MINDRE MEDDELELSER
DET CZEKOSLOVAK1SKE FOLK
OG KUNSTEN
/ Anledning af Udstillingen i Industribygningen
Tidligere Udstillinger i Danmark har
gjort det muligt for den kunstinteresserede
Almenhed at bedømme Czekoslovakiets
grafiske Kunst (Charlottenborg og Aarhus
1924) samt de Resultater, der opnaaes ved
den kunstneriske Tegne- og
S/ø/rfundervis-ning i de czekoslovakiske Folkeskoler
(Skolemuseet i Kjøbenhavn, Aarhus og Odense).
Som et i høj Grad betydningsfuldt Led i
Nutidens kunstneriske Arbejde i den tinge,
og dog saa gamle Ståt er imidlertid ogsaa
Kunstindustrien værd at stifte intimt
Bekendtskab med, hvilket der med denne
Udstilling er Lejlighed til.
Man vil som en Kvintessens af alle disse
Udstillinger, hvortil engang burde slutte sig
en af czekoslovakisk Arkitektur, ikke
kunne undgaa at konstatere, i hvor høj Grad
den kunstneriske Skaben i Czekoslovakiet
er selvstændig, national. Vist saa —- man
vil ogsaa her og der støde paa fremmede,
udefra hentede Elementer, men ogsaa de er,
i hvert Fald hvor det drejer sig om
Kvalitetsarbejde, blevet lutrede af en særlig
czekoslovakisk kunstnerisk Følelse.
Tager man tre Eksempler:
Nationaldragterne, de tidligere udstillede Tegnearbejder
samt de her udstillede Arbejder fra
Stats-fagskolerne — tre Omraader indenfor
hvilke »Arbejderens« personlige Fantasi oftest
faar Lov at raade, saa vil man hurtigt blive
klar over, at der i det czekoslovakiske Folk
lever en kunstnerisk skabende Tradition,
der imidlertid ikke binder eller hemmer den
frie Skaben, men holder den indenfor den
nationale Smags Grænser. Her konstaterer
man da Folkekunsten som den
uudtømmeligste Kilde. Man sporer i Folkekarakteren
et dekorativt harmonisk Element. Og man
opdager — ogsaa ved Ophold i selve
Landet — hos Folket en almindelig Lyst til at
se smukke Ting omkring sig, saa vidt
Økonomien tillader det; denne Lvst er det, der
har givet den simple czekoslovakiske Bonde
hans dekorative Talent, der faar ham til at
smykke Htisgeraad og tomme Vægge med
skønne, farveprægtige Ornamenter, hvis
Grundelementer er hentede fra den
czekoslovakiske Blomsterverden. Det er den
samme l.yst og Trang til Skønhed og Harmoni,
der bestemmer al czekoslovakisk
Kunstindustri og -haandværk, enten det saa drejer sig
om Keramik- eller Gliisarbejder, Kniplinger
eller Broderier, Bogbind eller Smykker......
Derfor er disse Udstillinger af
czekoslovakisk kunstnerisk Virk? i saa høj Grad
af Værdi for vort Kendskab til dette l.ands
og Folks Liv og Kultur. Fordi her afspejler
sig i Virkeligheden Folkets og Landets
Væsen i dets Egenart. Her aabenbarer sig dets
Stræben ud over den graa Hverdag, som det
søger at oplive......Og af den selvstændige
kunstneriske Skaben stiger de særlige
Kulturværdier, som den nu frigjorte Nation saa
aldeles utvivlsomt rummer, men som i
Hundredaar var skjulte og lænkede. At den
kunstneriske Skaben blomstrer i det nye
Czekoslovakiet er derfor kun et Bevis paa
den nationale Livskraft og paa Glæden
over Fremtiden og Livet ......
C. E, Hansen.
LA REVUE DES BEAUX ARTS
det førende franske Kunsttidsskrift, ledsager
en Gengivelse af Kunstmuseets
nyerhvervede Tizian med følgende Linier:
–Det har været muligt at erhverve
det takket være Ny Carlsberg Fondens og
Statens Bistand. Prisen er den højeste, der
officielt er betalt for et Maleri i Danmark.
Landets mest anerkendte Kritikere, i
Særdeleshed d’Herrer A. Falk og Karl
Madsen. Museets Direktører, tvivler ikke
om at staa overfor et Arbejde af den
berømte Venetianer; et gammelt Arbejde,
mener Hr. Karl Madsen, ukendt til Dato
og hvis Identifikation forbliver et Problem
for de Sagkyndige. Det er værd at lægge
Mærke til, at Sælgeren bevarer sin
Anonymitet. Det er det tredie Maleri af Tizian,
der indlemmes i Kjøbenhavns Museum.
1 samme Nummer bringes følgende
elskværdige Omtale af Samlerens Julihæfte.
Samleren, vor danske Kollega, har
helliget sit Juli Nummer fransk Kunst. Hæftet
indeholder først en kort Introduktion over
vor Kunst i Danmark af M. Karl Madsen,
særlig om Malerierne i den berømte
Samling Hansen, tidligere behandlet i
Tidsskriftet, og som efter en Overgang at have
været forringet, nu oplever et nyt Opsving.
Derefter en Enquéte blandt Landets
kendteste Kritikere om Resultatet af
Udstillingen af dekorativ Kunst i 1925 og den
danske Deltagelse. Mens Maleren Johannes
Krogh undersøger den betydelige
Indflydelse fra moderne fransk Malerkunst paa
sit Lands Kunst, afslører Otto Andrup,
Frederiksborg Museets Konservator, os en
Serie Portrætter af det 18. Aarh. Mestre:
Largilliére, Rigaud, Tocque, L.-M. Vanloo,
Jacob d’Agar og fremfor alt en
fremragende Nattier. Landgreve Jørgen Scheel
(1738), ukendt i Frankrig.
Artikler af vor Medarbejder M. Paul
Vitry, af Maleren Borch, som efterlyser
Salonen uden Jury, som vor Uafhængiges; af
en Bibliofil om Charles Nodier, hans Bøger
og Venner, fuldstændiggør dette Hæfte,
ligesaa afvekslende som interessant og som
aftvinger os den største Anerkendelse.
vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
