Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GLYPTOTEKETS NYERHVERVELSER
1 AARET 1926
Ivan Munk Olsen omtaler Glyptotekets Nyerhvervelser i det forløbne Aar og dvæler særlig ved det af Museets
Direktør hjembragte græske Broncehovede, som han i kunstnerisk Betydning sidestiller med Galleriets nyerhvervede Tizian.
EN græsk Originalbronce hører til de største
Sjældenheder. Plinius og andre antike Forfattere
omtaler et Utal af Arbejder i Bronce og en Kunstner
som Lysippos arbejdede udelukkende i dette
Materiale. Foruden deres kunstneriske Værdi har de desværre
ogsaa haft en
pekuniær og Tider, der
kun evnede at
erkende denne sidste,
har hensynsløst
ladet dem gaa i
Smeltediglen. Havet har
øiensynlig været
deres bedste
Tilflugtssted, og ikke
faa er i nyere Tid
af Dykkere blevet
bragt op i Lyset,
saaledes den
staaende Yngling, en
saakaldt Apollon, i
Berlinermuseet, der
er fundet i Bugten
ved Eleusis, og den
unge Mand fra
An-tikythera i
Nationalmuseet i Athen.
Antike Broncer er
i Reglen støbt i
flere Stykker, der
saa senere er sat
sammen, ofte saa
kunstfærdigt, at det
er umuligt at se [-Sammenføjningerne,-]
{+Sammenføjninger-
ne,+} og man har
støbt Broncehuden
saa tynd, at en
le-gemsstor Statue
kan bæres af en
enkelt Mand.
Tilsvarende Figurer, hvor
andre Metoder er
benyttet, vejer
gennemsnitlig 10
Gange saa meget. Af legemsstore Portræthoveder eksisterer
der fire, af hvilke Glyptoteket nu er blevet den lykkelige
Ejer af det ene; de øvrige findes i Museet i Athen. Det
værdifuldeste af disse er en Gengivelse af en
Nævekæmper, et stærkt individualiseret Portræt, et Menneske, og
ikke blot en professionel Slagsbroder, som vi kender ham
fra den siddende Nævekæmper i Nationalmuseet i Rom.
Glyptotekets Hoved, der i Henseende til kunstnerisk
Værd kan sidestilles de bedste Antiker i de store Verdens-
museer, skal være fundet i Grækenland. Det er 29 cm
højt og udmærket bevaret. Kun den øverste Del af Haaret
er blevet trykket ind og noget af den bevarede Rest af
Brystet har lidt Overlast. Broncehuden forskønnes af en
let iriserende, graaliggrøn Patina, der i Skønhed kappes
med jordfundne
Rakkafayencers og
Han-Tidens
Gravurners. Af
Øjenvipperne, der er af
Kobber, er endda
Rester tilbage,
ligesom det Hvide i
Øjet er fuldstændig
bevaret; det
Materiale, der har
gengivet Iris, er dog
faldet ud. Hovedet
har tilhørt en
drap-peret, legemsstor
Statue. Udtrykket i
den Fremstilledes
Aasyn er aabent,
men uroligt; Blikket
har ligesom noget
af denne mærkelige
Mættethed og
Gennemtrængelighed,
som vi møder hos
sensitive Mennesker
f. Eks. hos
Baude-laire. Den kraftige
Næse med den
noget flade Næseryg,
de optrukne og
nervøse Næsebor, den
kraftige,
fremskudte Hage og Panden,
hvis underste Del
hvælver sig over de
ret dybtliggende
Øjne, giver os
Billedet af en ung,
moden Mand;
tilsyneladende sund,
men med en saaret Sjæl; ikke et udpræget Aandsmenneske,
men mulig en af Palæstraens Folk; i de ikke helt fyldige
Kinder og hele Aasynets lidt sensuelle Præg møder os
meget af Tiden, den søgende og utilfredse Tid, hvor
Mysterie-religionerne blomstrede.
Hovedets Drejning er et Motiv, som vi kender fra
Lysippos Fremstillinger af Alexander den Store. Det vandt
stor Yndest, hvilket fremgaar af, at det anvendtes helt ned
til Romertidens Begyndelse. Dateringen af dette mærkelige
vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
