- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
355

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MALEREN O. V. BORCH

Forfatteren Josef Petersen, der selv oprindelig er Mater, udgaaet som Elev fra
Zahrt-mann’s Skole, og som føler sig knyttet til Efterårsudstillingen og dens Kunstnere, skriver
om en af denne Sammenslutnings betydeligste Talenter, den unge Maler O. V. Borch.

MEDENS de kunstneriske
Modejournalers mest
eksentriske Farveprøver
L / Krigsaarcne altid blev
modtaget kritikløst med Bifaldslarm,
liar ung Kunst ikke særlig blide
Kaar i Øjeblikket; Guldet ruller
ikke rask mellem Mæcenernes
Hænder, og de, der tidligere trakterede
med oratorisk Messingsuppe til Ære
for den oprørske og
eksperimenterende Ungdom, begynder nu at
snakke om Kunstens
Forfaldsperiode og hæve advarende Pegefingre i
Vejret.

Naar der tales om Forfald, er
mange tilbøjelige til at parallellisere
med »den romerske Forfaldstid« og
uddrage skræmmende Konklusioner
af denne Parallel. Det er nu altid
farligt at sammenligne, — og der
kan baade diskuteres om, hvorvidt
den romerske Forfaldstid var en
Forfaldstid, og om Sammenbruddets Aarsager maaske var
noget ganske andet end dette saakaldte Forfald. Og om
moderne Kunst skal bedømmes af Eftertiden som en
Forfaldsperiode, beror vel paa, om dens mangeartede og ofte
maaske hasarderede Eksperimenter vil munde ud i en
frodig Udvikling, en Tidens Fylde, eller om dens Muligheder
vil blive bortskyllet af nye Brydninger. Saadan er det jo
gaaet mange af de vekslende Former, den i de sidste
Decennier har iklædt sig.

Meget tyder dog paa, at Kunstens
Stunn-und-Drang-Periode vil afføde en ny Stortid. Ogsaa her i Danmark.
Man behøver blot at henvise til sidste Efteraarsudstilling,
— den var langt mindre end ellers præget af stakaandet

modernistisk Fluesnapperi end af
bevidst Kraft og sund Frodighed.

O. V. Borch er en af de
Kunstnere, man husker bedst fra de sidste
Udstillinger, — maaske netop fordi
lian absolut hører til de Malere, der
aldrig har lystret den sidste
Kunst-Modes Knaldepisk uden at
undersøge Parolernes Berettigelse.

Borchs Fantasi og kunstneriske
Begavelse er for stærk og udpræget
til, at han har kunnet underordne sig
disse Paroler fra Klikecentraler i
Udlandets Atelier’er, der forsyner
uselvstændige Naturer med alt til Faget
henhørende. Fødte Kunstnere kan
ikke købe deres Ideer færdigsyede
fra franske Varehuse.

Selvfølgelig kan Borch saalidt
som nogen anden sige sig fri for
Paavirkning; men han har naturligt
og ligetil bygget videre paa det, der
engang har bundfældet sig i hans
Sind som rigtigt. Temperament og Farvepragt præger og
har altid præget hans Arbejder, og har han end ofte
tidligere i ungdommeligt Overmod sigtet fejl og ramt ved
Siden af, — kedelig var han idetmindste aldrig.

Fra hans tidligste Periode erindrer jeg nogle stærkt
farvede bibelske og mythologiske Billeder, stærke i
Komposition og Billedopbygning, men af og til med noget
ligefrem afstumpet i Farvegivningen og noget haardt i
Koloritten. Borch har sikkert selv følt, at han trængte til at
rendyrke sin Farve. Jeg husker fra en senere
Charlottenborgudstilling et stort Billede: »Korsnedtagelse«, hvor
Farverne var dæmpede og forsigtige, — nærmest
Jordfarver, Okker, Engelskrødt og grøn Jord, — hvorimod

Oksekranie og Leopardkranie Landskab med Figur

vin

O. V. Borch

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free