Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kompositionens Dristighed var bibeholdt og
Formgivningen stadig præget af det lidt stumpe og grovkornede.
Senere, og især i Løbet af den allersidste Tid, har Borch
gennemløbet en stor og frodig Udvikling.
Landskabsmaleriet har sikkert haft stor
Betydning for ham; direkte med
Naturen for Øje har han
gennem fornyet Studium arbejdet
sig op igen til sin fulde
Farvestyrke. Man mærker den
fødte Kolorist i
»Malerpor-trætet«, Manden med den
røde Jakke og den spidse
spanske Hat, ligesom i
Kvin-deportrætet med den
ejendommelige højt opsatte
Frisure, et Billede holdt i
næsten spektralt rene Toner,
dæmpede ultramarineblaa,
lyse, gule og svagt rødlige.
»Den syge« som Borch
havde paa Efterårsudstillingen i
Aar og som Edvard Munch
omtalte som et Bevis paa ung
dansk Kunsts høje Standard
i Øjeblikket, er et
fremragende Arbejde i sin sikre
Karakteristik og sine fint afstemte
grønlige Farver.
O. V. Borch er et
Kraftgeni, som, skønt udpræget
moderne, ved ikke blindt at
lystre Modeparolerne altid
udsætter sig for den Risiko
at blive korrekset af
Kunstkritikere, der i Frisindets og
Ungdommens Navn udøver
Formalismens Tyranni, — i Reglen fordi de selv i
Virkeligheden intet aner om Kunstens inderste Væsen. Men
Borch kan taale det. Han vil stadig gaa sine egne Veje.
Den virkelige Kunstner skaber selv sin Fonn, selv om
han maaske først sent naar saa højt
i offentlig Anseelse, at
Modejournalkritikerne docerer denne hans
Form som den eneste og evigt
gyldige, — for allerede næste Sæson
at slaa sig selv paa Munden.
Det burde være unødvendigt at
fastholde, at det ikke kommer an
paa, om Kunst er »moderne« eller
ikke moderne. De forskellige
»ismer« flyder en Stund rundt som
Blærer paa Kunstens endeløse
Ocean, — men god Kunst vil altid
bestaa.
O. V. Borch er en født Kunstner
og en ærligt stræbende Kunstner.
At han tillige har den virile Kraft
og den ungdommelige Dristighed,
gør ham til en af dem, i hvem vi
Korsnedtagelsen
Rytteren, Jomfruen og Dragen
ikke alene har Lov til at se den retskafne Stridsmand, men
tillige et Føreremne.
Af de her gengivne Billeder hører de to første til Borchs
seneste Periode og er begge malede i Aar. Oksekraniet er
baade det mest virtuost
malede og vidner om den største
koloristiske Sikkerhed.
Korsnedtagelsen og Billedet af
Rytteren og Dragen er begge
et Par Aar gamle, og ligger i
samme koloristiske Niveau:
det er som 0111 Borch i dette
Tidsrum har bevæget sig i en
lige Linje fra en Malerkultur,
beslægtet med de gamle tyske
Kobberstikkeres i Stil og
Lin-■je, til Nutidens, af
Renæssancepragt paavirkede, bevidste
Arkaisme.
Dette vil maaske være det
sidste Led i Borchs foreløbige
Udvikling inden han
fremtræder som den absolut
selvstændige Personlighed. Borch har
alle Betingelser for at blive en
Fornyer af dansk Kunst. Det
væsentlige har han, —
Malerglæden, Trangen til at give
alt ved Hjælp af Farven, —
naar han dertil har føjet den
Sikkerhed i Formning og
Linjeføring, som Renæssancens
Kunstnere sad inde med, vil
Fremtiden sikkert bringe
enhver kunstinteresseret mange
Glæder for Øjet fra O. V.
Borchs Haand. Han er baade
for dygtig og for betydelig til — som de fleste —• at lade
sig nøje med at forarge de Umyndige og mætte de
Indifferente med Sensationer. Ægte Kunstnere er der sjælden
Godtkøb paa, — og ihvertfald kan vi aldrig faa for mange
af dem.
Jeg haaber, at O. V. Borch vil
faa megen Medbør — saa megen, at
det vil bringe hans Evne til hurtig
fortsat Blomstring, — og at han
tillige, oin fornødent, maa faa
saameget Modgang, som kræves for at
give Kunstnersindet den afgørende
Hærdning. Borch er »kommet til«
i en heldig Periode; Før-Krigstidens
Dødvande hengik, mens hans
Evner endnu var i Puppetilstand, og
han var endnu ikke kommet rigtig
med i den giftige Epoke, da Guldet
strømmede ind over Landet. Men
selv uden Landsted ved Rivieraen
eller Luksusautomobil i egen
Garage vil han nok vide at kunne
hævde sig mellem Standsfæller.
vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
