Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET MINDE OM JENS BAGGESEN
AF EN AUTOGRAFSAMLERS MAPPE
Grundet paa Pladsmangel, som Følge af Efteraarets Udstillinger og Kunstnerfødselsdage fremkommer
nedenstaaende Minde om Jens Baggesen i Anledning af 100 Aaret for hans Død, noget forsinket.
DEN 3. Oktober var det 100 Aar siden
Jens Baggesen, træt og udslidt,
lukkede sine Øjne i Hamburg for faa
Dage efter at blive begravet paa den gamle
St. Jürgens Kirkegaard i Kiel ved sin
förste Hustru, Sophie Hallers, Sidt
i en Grav, der ogsaa gemmer
Støvet af hans gode Ven, Carl
Reinhold, og dennes Hustru,
Wielands Datter.
Graven har oftere været truet,
da den strider umiddelbart op til
en befærdet Gade, som har
trængt til Udvidelser, og der
var en Tid Tale om at føre Jens
Baggesens jordiske Levninger
hjem til Danmark. Graven blev
imidlertid sikret for en
Aarrække, og Tanken om Flytningen
opgaves. Tyskernes
Pietetsfølelse vil formentlig være Graven et
Værn ogsaa i Fremtiden — ikke
for Jens Baggesens Skyld, han
er næppe højt vurderet som
Digter af Tyskerne, men fordi
Wielands Datter ligger i samme
Grav. — Der er noget symbolsk i, at Jens
Baggesen, denne evindeligt vandrende
Filosof og vaklende Digteraand, der med
smidigt Sprogtalent en Tid ogsaa optraadte
som tysk Digter, netop fandt sin Grav paa
Grænsen mellem dansk og tysk — omend
den Gang i dansk Jord. Den længste Tid
af sin Manddomsalder var han
bestandig paa Rejse og leved.;
aarevis i fremmede Lande,
særlig i Tyskland, Schweitz og
Frankrig.
Paa Jens Baggesens anden
store udenlandske Rejse, som
han foretog sammen med sin
første Hustru 1793—95, kom
han bl. a. paa et Par Dages
Besøg til »den gamle Kanonikus«,
Fader Gleim i Halberstadt.
Gleim havde vundet Navn som
Digter, navnlig ved sine i 1753
udgivne »Preuszische
Kriegs-lieder von einem Grenadier«. Nu
var han en 75 Aar gammel
Pebersvend, men trods sin høje
Alder livs- og aandsfrisk. Det
fortaltes, at Gleim i sine yngre
Aar havde været lykkeligt forlovet, men
hans Kærestes Fader og Slægtninge var
imod Partiet, og fra Frieriet kom Gleim
hjem ■— ikke med en Brud, men med en
brækket Arm!
I 1747 kom Gleim som Domsekretær til
Halberstadt og vandt dermed en fast
Livsstilling, som han senere forenede med
Stillingen som Kanonikus for Stiftet Walbeck,
Et Embede, der gjorde ham til en
velhavende Mand.
Efter det uheldige Frieri slog Gleim sig
paa Venskabet. Det var jo »de skiønne
Følelsers Tid«. Gleim vandt Ry for sin
Hjælpsomhed og Gæstfrihed, og det var
ham altid en Glæde at modtage en Broder
Jens Baggesens og Sophie 11 a 11 e r s Stambogs-Optegnelse paa
Tapetet i G le i m s Venskahstempel
i Apollo. Sit Hus havde han smykket med
Portrætter af sine mange Venner, og endnu
staar Gleims Hus i Halberstadt som et
Venskabstempel, et Museum, der bevarer
henved halvandet Hundrede af de malede
Portrætter, han efterhaanden samlede. Men
lians egentlige Tempel der Freundschaft er
Helligdom. Var man saa heldig at blive
indlemmet blandt Digterens Venner, skete
det ved en højtidelig Paasættelse af den
trekantede Hatl
Denne Ære opnaaede Jens Baggesen.
Den 13. Juni 1793 ankom den
danske Digter og hans Hustru
til Halberstadt med
Anbefalings-breve til Gleim fra Grevinde
Louise Stolberg, Klopstock, Fr.
Munter o. fl. Den 14. Juni
skriver Baggesen i et Brev til
Reinhold:
»Den gamle (fem og
halv-fjerdsindstyveaarige) — unge,
bestandig kraftige, glade, højst
mærkværdige Frederik den
andens og Kærlighedens Sanger
fastholder os fra i Gaar Morges
med faderlige Arme.«
Gleims Havehus var et
Venskahstempel ogsaa i den
Forstand, at Tapetvæggene gjorde
Tjeneste som en Slags Stambog.
De Besøgende maatte skrive
deres Navn og en eller anden Sentens paa
Væggen, som »den gamle Kanonikus«
fredede om. Her mødtes Navne paa
Berømtheder som Lessing, Klopstock, Wieland,
Herder, Jean Paul o. m. a.
Da Tempel der Freundschaft i 1840
forsvandt, blev Tapetet skaanet, og med Aars
Mellemrum dukker Stykker af
det op paa tyske
Autograf-Auk-tioner.
For nogle Aar siden skete det
saaledes, at det Stykke af
Tapetet, hvorpaa Jens Baggesen
og Sophie Baggesen havde
indført deres Navne, blev udbudt
til Salg.
Tapetpapiret er graaligt med
hvidt Mønster, paatrykt
Blomstergrene i brunlig Farve.
Jens Baggesens Skrift staar
fast og tydelig:
Est Deus in nobis, sunt
et commercia coeli —
Jens Baggesen.
Derimod er lians Hustrus
Optegnelse ret utydelig. Den er
tydet saaledes:
Es ist e;n Gott, den heilige Menschen
sind sein Bild.
Sophie Baggesen, geboren Haller, den 14.
Juni 1793.
Kun to Dage opholdt Baggesens sig i
Halberstadt, men disse Dage har sat sig
adskillige Spor baade i Breve fra
Baggesen og fra Gleim.
Georg Nygaard.
Gleims Indførelse i fens Baggesens Stambog
forlængst forsvundet. Det var et lille
Havehus ved Portengange, en af Byens
Promenader; det stod her til 1840. da det blev
revet ned og gav Plads for et
Gleim-Mindes-mærke.
Dette gamle Havehus var Gleims
Stolthed. Her førte han sine Venner og
Besøgende hen, for at de kunde se Frederik den
Stores trekantede Hat, som han,
Besynge-ren af Heltekongens Felttog, en Gang har
modtaget som Gave og bevarede som en
vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
