Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rolus Sverus, som malede
Kongebørnenes Billede samt
Vinterkongens og hans
Gemalindes Kontrafeier, om
hvis Arbejder jeg engang i
Kunstmuseets Aarsskrift har
fremsat en Hypothese, som
maaske kan anfægtes. At
placere de modtagne
Prinsebilleder mellem denne
Mangfoldighed af
Kunstnere har sine Vanskeligheder.
Den røde Prins Christian’s
Dragt viser, ligesom hele
Billedet en sær Forbindelse
med Peter Isaacsz
Konge-portraiter, saa man
utvivlsomt maa føre det hen til
denne Kunstner. Desværre
er Karnationen ikke intact,
men maaske vil det lykkes
ved Restaureringen at faa
noget oprindeligt frem.
Den hvide Prins Christian
er et Billede, som i
maleriske Fortrin og i elegant
Penselføring staar langt bag
den røde; men paa anden
Maade ejer det Egenskaber,
som i nogen Grad opvejer
de formelle Mangler. Her er
intet af Isaacsz elegante,
smidige og korrekte Facade.
Her har vi et tungt, mut
Barneansigt, som føler sig
tvunget ind i de opstyltede
Attributer til sin Værdighed.
Anslaget er van Doortsk,
men Haanden en andens;
skulde man mon her staa
overfor et af Frantz Cleyns
Portraiter? Behandlingen af
Haar og Tegningen af
Øjnene har en vis, omend
ingenlunde absolut
Overensstemmelse med hans
signerede Figurbillede paa
Frederiksborg, og paa ham kan
ogsaa den summariske
Behandling af Kniplinger, Øre
o. s. v. pege.
De unge Herrers
Portraiter hang paa Moritzburg i
et af de af Kongefamilien
beboede Værelser, og det
kneb unægtelig en Del at
faa dem føjet ind blandt
Museets Erhvervelser; men
deres yndefulde Barnlighed
og den morsomme Modsæt-
ning mellem de
ungdommelige Træk og Stillingens
Stivhed gjorde det
indlysende, at disse Billeder let
vilde blive et dansk
Publikums Yndlinge og saaledes
betydningsfulde
Erhvervelser for Frederiksborg. Det
gav Styrke til at insistere
paa deres Afhændelse, og
Heldet bevirkede, at
Museets Argumenter gjorde
Indtryk paa rette
Vedkommende, saa de ved at blotte
deres Væg her forøgede den
Tak, vi unægtelig maa føie
overfor deres
Imødekommenhed.
I Maleriernes Maner og
Opfattelse saavelsom deres
Farveskala er de helt
forskellige fra andre Malerier
fra den Tid. De har intet af
Frantz Cleyns brede og
flotte Behandling og
summariske Gengivelse af
Detailler. En anden Kunstner,
man kunde antage som
Maler, er Remmert Peters, men
han, som gennem en
Menneskealder kopierede
Portraiter for Kongen, især da
Dronningens Portrait, er vel
ikke absolut fastslaaet for
denne Periode, dog er han
hidtil altid identificeret med
hin ret ubehjælpsomme
fyrstelige Portraitmaler, som
maler Diamanterne med
spinkle hvide
Kvadratstreger paa sort Bund, og han
er ganske forskellig fra
disse Børneportraiters
Maler. Nogen Lighed i
Opfattelsen er der naturligvis til
Stede med de Isaacszke
Billeder (Adrian Matham’s
Stik), men det kan kun
være som fjerne.Forbilleder.
Skulde de kunne være af
David Hartmann, Prinsens
Maler, af hvem, saa vidt jeg
erindrer, intet Værk kendes.
Gælder noget lignende
forresten ikke ogsaa Søren
Kiær?
De øvrige Portraiter er
hovedsagelig en Række
Billeder af Kongefamilien paa
Frederik III’s Tid; hans
Godard Adrian van Reede til Amerongen. Medlem af Generalstaternes Regering.
Hertug Ulrik af Mecklenborg. Formentlig malet af H a n s Knieper.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
