- Project Runeberg -  Samleren / 1927 /
6

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Statuetten af Kongen med de tre nordiske Rigers Vaabner.

stiske og levende, meget sympatiske Gengivelse af den storej
Sprogforsker Professor Otto Jespersens Træk.

Frederiksborg Museet har jo ikke som Opgave at samle
paa kunstindustrielle Frembringelser. Paa den anden Side
bevirker Museets Forpligtelse til at holde Frederiksborg
som et beboet Slot, at det ved Lejlighed, naturligvis især
naar det drejer sig om Genstande med historisk Præg eller
om mere kostbare Kunstværker, maa bringe nogle Ofre
for at erhverve hjemlige kunstprægede Frembringelser og
derved give Stuer og Sale mere Liv. I det forløbne Aar er
to af saadanne Erhvervelser særlig Omtale værd. I
Efteraaret købte Museet en overordentlig smuk Fajancestatuette
af »Leda med Svanen«, (den er afbildet i »Samleren« Nr.
3, 1926, Side 106), et Skulpturarbejde fra Midten af 18.
Aarhundrede over Motivet fra Københavns Vartegn.
Arbejdets Lighed med en stor Gruppe paa Gisselfeld af
Sabbiner-indens Rov gjorde det stærkt sandsynligt, at Henførelse af
Stykket til Kastrup Fabriken var rigtig, og uanset Stykkets
egne fortræffelige Egenskaber, vilde det da være et
storartet Vidnesbyrd om, efter hvilke høje kunstneriske Maal
man i Frederik V’s Kunstepoke arbejdede. Statuetten passer
fortrinligt ind i Udstyret af nævnte Konges Sal paa
Frederiksborg. Det synes, som om der, efter Erhvervelsen, er
ført afgørende Bevis for, at Henførelsen til Kastrup er
rigtig. Men den kyndige Forsker af hin Periode har endnu
intet offentliggjort om sit Fund.

I Kunsthandelen dukkede i Foraaret tre mærkelige
danske Sølvskrin op. De hørte utvivlsomt til et gammelt og
rigt Toilette fra Christian V’s Tid. Siderne, der var støbte,
fremstillede henholdsvis en Flodgud og en Vandnymfe;

paa Laagene af de to Skrin saas en Fremstilling af
Afrodite, som begræder Adonis Død; alt var omgivet af
pragtfuldt Akantusværk og Blomsterranker. Arbejdet har et
udpræget udansk Udseende, men Skrinene er alle stemplede
med Københavns Stempel og Aarstallene 168-8 og 1692 og
med københavnske Mestermærker. Skrinet fra 1688 har
et skrevet J. K., Mærket for den bekendte københavnske
Guardein, Guldsmeden Johan Kohlmann, som er kendt som
Mester, ikke blot for Figurerne paa Tronstolen, men
ogsaa som den, der har lavet de rige Sølvbeslag paa
Frederik IIl’s og Dronning Sophie Amalies Kister. De to andre
Skrin har Aarstallet 1692 og Mærket J. B., uden al Tvivl
den franske Mester Isac Dubois, som hørte til den store
Sværm af Reformerte, hvem Ludvig XIV’s Religionspolitik
drev til Danmark. Spørgsmaalet bliver nu, om ikke Dubois
har været Mester allerede for det første Skrin fra 1688;
først dette Aar fik han ved Kongens særlige Indflydelse
Mesterretten i København; før denne Tid har han
sandsynligvis arbejdet for Byens største Mester J. Kohlmann.
Men Spørgsmaalet bliver da, om den ejendommelige og
kunstneriske Stil, som spores i Kohlmanns ovennævnte
Arbejder, i Virkeligheden ikke stammer fra Parisermesteren.
Skrinene skal stamme fra den augustenborgske Slægt.
Besynderlig nok melder Kongens Kammerregnskaber fra
Januar 1689 om en Udbetaling paa 116 Rigsdaler 4 Mark til
»Johan Kohlmann for et lidet Skrin, som bleff bortgiffven
til hellig Krist«. Den høje Betaling, vel betydelig over
1000 Kr. i vore Penge, viser, at Skrinet maa have været
meget rigt udstyret. Det kan maaske have været en
Julegave til Grosskansleren Frederik Ahlefeld, som derefter
1692 i Anledning af sin Datters forestaaende Bryllup med
Prins Frederik Vilhelm af Augustenborg har ladet Resten
af Toilettet udføre. Paa den anden Side kan det ogsaa
over Gyldenløverne være naaet til Augustenborgerne, der
ægtede Grev Christian Gyldenløves ældste Datter. Endelig
behøver vel Skrinet jo ikke at være identisk med det i
Regnskaberne omtalte Skrin.

Men jeg har allerede beslaglagt alt for meget af Deres
Elskværdighed. Tilgiv mig. Man taler altid meget om Ting,
der staar ens Hjerte nær.

Jeg forbliver med Tak Deres ærbødige

Sølvskrin udført 1692 i København af lsac Dubois.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1927/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free