Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Sammenligning:
Samtidigt Stik af Struensee.
Til Sammenligning:
Flints Stik af Christian den VII.
Nu finder vi dem igen og glæder os
over den Duft af Rokoko, der er ved
dem, men kan ikke frigøre os for de
lidt ringe Tanker, de indgiver os om
det daværende unge Akademi’s
Betydning som Kunstnernes Befordrer.
Endskønt Wiedewelt fra Aaret 1761 var
Professor, og i Perioden 1772—95 tre
Gange — ialt 17 Aar — beklædte den
ansvarsfulde Post som Direktør for
Akademiet, er Begrebet »Skole«
næsten usynbart i dem. En objektiv
Vurdering og Gengiven af Linie, Forhold
og Form er der ikke megen Tale om;
Resultaterne naaes næsten i Blinde, og
mangler derfor ikke saa lidt af den
overbevisende Kraft, som skal gøre
dem til slaaende Karakterbilleder.
Det var endnu en Eckersberg
forbeholdt at danne et solidere
Grundlag for dansk Kunstskole. Ikke for
intet erhvervede han Hædersnavnet:
»Dansk Kunsts Fader«.
IN MEMORIAM CLAUDE MONET
DER er noget umiddelbart komisk i
den Iver, Dagspressen lægger for
Dagen i at give Udtryk for sin
Veneration, naar en eller anden notorisk
Storhed har forladt denne Tilværelse, naar man
drager sig til Minde, hvor mange
Vanskeligheder, den i sin Tid gjorde, hvor mange
Hindringer, den lagde i Vejen, hvor længst
mulig den modsatte sig samme Mands
Anerkendelse.
Jeg finder ikke nogen bedre Maade at
hædre Claude Monets Minde paa, naar det er
blevet mig overdraget at sænke Fanen ved
denne store Kunstners Baare, saaledes som
vi skylder det, end ved at minde om, hvad
Offentlighedens Talerør til at begynde med
mente om denne udødeliges Værker. I
»Figaro« findes eksempelvis følgende aldeles
ikke specielt udvalgte, men fuldkommen
karakteristiske Stykke om Udstillingen i 1876:
»Rue le Péletier er en Ulykkesgade. Paa
Ildebranden i Operaen er fulgt et nyt
Vanheld i Form af en Udstilling hos Durand
Ruel, som det paastaaes, af Malerier. Jeg
traadte derind og for mit Blik viste sig
noget forfærdeligt. Fem eller seks forrykte,
blandt dem en Kvinde, udstiller Billeder.
Folk vred sig af Latter ved Synet af
dem. Mit Hjerte blødte. De tager et Stykke
Lærred, Farve og Pensel, henkaster paa
maa og faa nogle Farveklatter og signerer
det. Det er en Selvforblændelse af samme
Art, som naar de gale paa
Ville-Evrard-anstalten sanker Smaasten op fra Vejen og
indbilder sig, at det’ er Diamanter.«
Der er ingen Grund til paa dette Sted at
optrykke, hvad franske Aviser i disse Dage
Claude Monet. Tegnet af Manet
har skrevet i deres Nekrologer. De, som
læser fransk, har selv kunnet se dem og
oversættes kan deres hyperboliske
Be-gejstrelse (ja Begéjstrelse) ikke. Det maa
for saa vidt ogsaa være tilstrækkeligt at
henvise til det Besyv, Aviserne i vort eget
Land har haft at give med, samtidig med
at enhver ved, at kun ganske enkelte af
hele denne Skoles Arbejder er naaet inden
for vore offentlige Samlingers Mure.
I alt dette er begribeligvis intet
dadelværdigt. Tværtimod. Men det kan ikke
und-gaaes, at de, som staar i Kamp for den
levende Kunst i Nutiden, smager som
Malurt i Skaalen, den underforstaaede
Overenskomst fra alle Sider om at gaa let
henover denne Side af Historien. Det er f. Eks.
ikke rigtigt at Monet i 1874 udstillede et
Billede med Titlen »Impression«, hvis Navn
overdroges paa Skolen. Billedet hed »Soleil
levant. Impression«-. Det var »Charivari«,
som paa det Grundlag lavede den (iøvrigt
glimrende) Vittighed »Les impressionistes«.
Selv om en Anekdote er aldrig saa kendt,
bør den ikke forvandskes.
Mennesket Monet, som i denne
Forbindelse beskæftiger os (hans Værker er
ingenlunde døde), er forbilledlig i sin
urykke-lige Udviklen sig efter sin egen
Personligheds Linje trods alle ydre Storme og al
Kritik.
Panegyriken er forsaavidt forsinket, som
han i den sidste Periode af sin Skaben
ofrede sin Kræfter paa raffinerede
Artisterier, som ikke rummer det dybe
Oplevelses-indhold, som stiller hans Landskaber Side
om Side med Renoirs Figurmaleri.
Broby Johansen.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
