Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ejnar Nielsen: Job
maleriske Overblik — træder den silhuetterende
Linje-virkning.
Gruppen forestiller Billedhuggeren Andreas Hansen og
hans franskfødte Hustru, der i Begyndelsen af
Aarhundredet levede i Paris, hvor han tjente sit Brød ved at
ciselere for der bekendte .Juvelerfirmaer. Og her paa denne
Kunstnerhybel, højt over rue vaugirards Gadetummel med
Udsigt mod Paris’ Vesthimmel, er Billedet malet under
Forhold, der daarligt kunde tænkes at tilfredsstille en
frodigere Malernaturs selv karrigste Fordringer til Lysforhold
eller Betingelser for en rimelig Afstandsbedømmelse af
Arbejdet, thi foruden den temmelig smalle Altan, hvor
Figurerne er placeret, bestod Lejligheden kun af et Rum, der
med sine nødtørftigste Kvadratalen Gulvflade og låve
Loftshøjde ikke mere end levnede Plads til Maler og
Staffeli. Men Ejnar Nielsen har heller ikke haft Brug for mere
til en Malemaade, der i meget minder om de Kaar, under
hvilke Kunstvævninger bliver til.
Saadan finder vi ham paa Udstillingerne 1896 og 98 i
Billederne »Den syge Pige« og »Den Blinde«. Begge
Billeder vakte en tvetydig Opsigt paa Grund af deres »sære«
Malemaade og dødssvangre Motiver, og navnlig naaede det
sidste Billede først Antagelse efter en hidsig Kamp mellem
Dommerne.
Billedernes Optagelse betød et Brud paa den daværende
Chaiiottenborgudstillings Traditioner, og den unge
Murbrækker bliver Oppositionens Fører. Men enhver Sejr maa
købes dyrt. Den Brynje, han i kvalfulde Enetimer havde
hamret og omgærdet sit urolige Sind med —-> til denne sin
første Dyst — har han siden da ment at maatte bære
tilskue.
Førerskabet tvinger ham til, gennem større og større
Anspændelse, at holde det Sensationens tveæggede Sværd
— som Haanden fører — skarpt. Derfor ser vi ham Aar
efter Aar martre sig selv i tunge Dødssyners pinende
Stemninger, der Gang paa Gang tvinger ham over den Grænse,
som Skønhed og Blufærdighed evigt sætter sig. Hans
Dødedans er ikke et Syndserkendelsens Spejl holdt hen for en
angergiven naadesøgende Hob, men en nutidig
Kunstnertypes hidsige Kamp for sin Sag.
Spørger man nu, hvorledes disse Billeder, der efter lidt
ældre Dages Begreb ikke indeholder paafaldende
Skønhedsværdier dog kan opnaa ihvertfald betingelsesvis
Anerkendelse paa offentlige Samlinger og Kunstmuseer? Ja!
Da kan man svare, at hvor der er Lys, maa der ogsaa være
Skygge, eller at Lyset kan være saa stærkt, at en Skærm
bliver paakrævet.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
