Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Hyldetræet kvidrer Fuglen smukt,
paa Gærdet gror den grønne Humleranke,
og Æbleblomsten former sig til.Frugt,
den varme Sommerluft fra Skyen strømmer,
sødt Hjertet drømmer.
Paa Himlen smukke Sommerskyer staa,
og Kløvermarken Røgelse os svinger,
med Vandringsstav hist Ungersvenden kommer
hjem fil Skærsommer.
Hvilken Finhed i den svungne Linie, der strækker sig
fra Fiskens Hale gennem Drengeskikkelsen op igennem de
udhængende Grene; ligeledes er det virkningsfuldt, at
Billedets forreste Plan, i hvilket Figurerne helt udfolder sig,
udmærket balancerer med Billedformatet, som var de
afvejede efter det gyldne Snits Regel. Som af H. Høffding
paavist, ser vi fra venstre til højre, og Øjet møder da paa
en meget intensiv Maade de to Skikkelser. Selve
Bevægelsen er parallel med Billedfladen, hvilket understreges af
Vingerne med den ejendommelige Farverefleks. Figurerne
er rykket saa langt til højre som muligt, Englens<ene
Vingespids er herved blevet afskaaret, vi faar da en
Fornemmelse af, at de to Skikkelser har bevæget sig ud af noget og
endnu ikke helt har standset deres Vandring. Tobias Blik
strejfer halvvejs Beskuerens, noget til Skade for Billedets
verdensfjerne, sluttede Stemning; i senere Behandlinger af
Emnet er Elsheimer bleven klar herover og har ændret
Figurkompositionen. Den blomsteromkransede Sti synes at
skraane ned mod den dybtliggende, blanke Skovsø, de
nedhængende Grene følger Bevægelsen. Vi ser kun lidt af
Søen, men faar dog en Fornemmelse af, at den er meget
større, dels fordi den saa hemmelighedsfuldt skjules af den
frodige Skræppeskov og de blomstrende Valmuer, et
elip-tisk Udtryk, beroende paa Anelsens Magt, dels fordi den
ligger saa dybt. Baggrundslandskabet danner en retvinklet
Trekant med den spidse Vinkel berørende Billedets
Yderkant. Den træbevoksede Skraanings Linier bøjer sig op om
Tobias Hovede som en Glorie.
Englen bærer en rød Dragt og har et hvidt Klæde
fastknyttet over Lænderne, en Farvesammensætning, Elsheimer
yndede. Tobias er iført en lignende Klædning i violette
Farver.
Billedet er gengivet omvendt i en Radering paa den
mest forstaaende og følsomme Maade af Elsheimers
trofaste Ven Hendrick Goudt (B. 56), der efter Elsheimers
Død samlede et rigt Udvalg af hans Tegninger, der
nu findes i Museet i Frankfurt og fornylig er blevet
publicerede.
Adam Elsheimer er født i Frankfurt 1578. Hans Fader,
der var Skrædder, lod Drengen komme i Lære hos Byens
mest ansete Kunstner Philipp Uffenbach, hos hvem han dog
næppe har lært mere end det rent haandværksmæssige.
Allerede i sin Fødeby lærte han den hollandske
Landskabs-kunst at kende gennem Gilles van Coninxloo og Matthias
Schoevaerdts Billeder. De to Kunstnere var blevet
fordrevet fra Antwerpen paa Grund af deres Tro og levede en
Tid i Frankfurt. Tyve Aar gammel drager han hjemme fra
for over München at begive sig til Italien. Efter at have
opholdt sig i Venedig naar han i Aaret 1600 til Rom, hvor
han finder sit blivende Hjem. Her under Sydens Himmel
32
udfolder først hans Evner sig, han lærer at forstaa det
romerske Landskab med dets stærke Lys, store Linjer og
mættede Farver og foretager med sine Landsmænd og
Venner, blandt andet med Paul Brit Udflugter til
Campag-nen og Albanerbjergene. Allerhelst færdedes han dog ene i
de dengang ganske uberørte Egne, hvor man fra de grønne
Højder saa ud over skovrige Dale, hvor den ensomme
Hyrde med sin Faareflok søgte Skygge under de gamle
Stenege. Hans Samtid forstod ikke denne hans Hang til
fortroligt Samvær med Naturen og betragtede ham som
en menneskesky Særling.
Blandt de romerske Kunstnere følte han sig særlig
tiltrukken af Caravaggio, hvis David han endda har kopieret;
af ham faar han Sans for stærke Belysningseffekter.
Ogsaa Carracci, som har malt rene Landskabsbilleder, kan
have paavirket Elsheimer.
Elsheimers Kunst vakte stor Opmærksomhed i Rom, man
saa i den noget ganske nyt. Italieneren Baglione priser
Adamo da Francfort Tedesco som en Mester i at fremstille
smaa Figurer, som han med stor Dygtighed forstod at føje
ind i kostelige Landskaber.
Elsheimer har. ofte behandlet Emnet Tobias og Englen,
og det er særdeles lærerigt at se, hvorledes han stadig
arbejder med Kompositionen. Vort Billede synes at betegne
et tidligt Stadium; Opfattelsen er ikke saa intim og
menneskelig som for Eksempel i Raderingen med samme
Motiv, hvor Englen hjælper den unge Tobias over et Vadested,
og har grebet ham fat i Armen, eller i
Dækfarvetegningen i Berlin, hvor de to Vandrende standser paa Vejen,
idet deres Blikke mødes og hvor deres Skikkelser er saa
tæt forenede, at de billedmæssigt virker som en Helhed.
En Skitse til vort Billede findes blandt Elsheimers
Tegninger (Nr. 5974) i Frankfurt. I flere Blade har han
behandlet Motivet: to Skikkelser, der ledsager hinanden. I
en lignende Tegning sammesteds (Nr. 5893) er Tobias
fremstillet i Færd med at skære Fisken op, medens
Englen vejleder ham i hans Arbejde. I en anden Tegning (Nr.
5047) har Tobias bundet Fisken fast til sit Bælte, en lille
Hund løber fornøjet foran dem.
Hvor egenartet Elsheimers Behandling af dette bibelske
Sujet er, ser man bedst ved at drage Paul Brils Landskab
med Tobias og Englen i Dresden frem til Sammenligning;
Figurerne er her kun en tom Staffage og har ingen
følelsesmæssig eller komposionel Tilknytning til den dem
omgivende Natur.
I Tobias-Billedet som i mange andre Billeder har
Elsheimer fremstillet forskellige Træer og Ranker, hvis Grene
yndefuldt føjer sig sammen og forenes som i et Favntag,
som afspejlede de noget af den sjælelige Harmoni, der
altid hersker mellem de Mennesker, der færdes i hans stille
Landskaber.
I en af sine Oder spørger Horats:
Quo pinus ingens albaque populus
umbram hospitalem consociare amant ramis?
Hin »romerske Maler af den tyske Nation,« saaledes som
Elsheimers Hædersnavn lød, har givet os Svaret gennem
sin Kunst, hvor tyste, drømmende Skikkelser formæler sig
med den tavse Natur.
(Iva^L An’/ U&H-*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
