Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NORSK KUNSTNERMONOGRAFI
SIGURD WILLOCH: OLAF ISAACHSEN - H. ASCHEHOUG & CO. - OSLO 1926
Karl Madsen anmelder Sigurd Willoeh’s store monumentale Værk om Olaf Isaachsen, hvis Billeder
er repræsenteret paa Nationalgallerierne i Oslo og Bergen og i de fleste større norske Privatsamlinger.
VED Indgangen til Bergens Billedgalleri hænger
et stort Maleri af Olaf Isaachsen. En
hvidskægget Olding peger for to af sine Venner paa en
Linje i et gammelt Manuskript; Dragterne
antyder en fjern Fortid; Billedets Titel er »Et litterært Fund«.
Kompositionen er banal, Farven tung og død, Figurerne
stivnede i tvungne
Bevægelser og
Hovedpersonen et Uhyre al
Flovhed; kun Bøger
og Papirer er
tækkeligt malede. Hvorledes
har en Kunstner, af
hvem
Nationalgalleriet i Oslo ejer mange
smukke Studier,
kunnet male noget saa
elendigt? Billedet er
endda hverken en
Ungdomsforvildelse
eller et
Alderdoms-værk.
Forklaringen er
givet i Sigurd Willochs
smukke og statelige
Bog. Den beretter
udførligt om Olaf
Isaachsens Liv og
Gerning, skildrer hans
vindende
Personlighed og fremhæver lige
saa redeligt
Manglerne ved hans daarlige
Arbejder som
Fortrinene ved de gode.
Isaachsen evnede et
og vilde noget andet.
Han attraaede det
store og magtede kun
det smaa. Han
manglede alle naturlige Anlæg og nødvendige Betingelser for
at kunne virkeliggøre sine romantiske Drømmerier om
Fortiden. Skønt han gennem mange Aar havde faaet
Undervisning i nogle af Europas mest berømte Kunstskoler,
havde han ikke erhvervet sig tilstrækkelig Dygtighed til
uden Vanskelighed at kunne klare en Komposition eller
behandle en legemsstor Figur. Han var (desværre) først
søgt til Düsseldorf, senere gik han i Paris i Lære hos
Couture og en kort Tid hos Courbet. Desuden havde han
malt adskillige Kopier, især efter Ribera og Baroktidens
Mestre. Paa et Punkt var han overordentlig grundig. I et
Brev til mig fra 1893, hans Dødsaar, har han vidtløftigt
udredet Resultaterne af sine Studier i Malerkunstens Tek-
Syrinbusk. 1881. Tilhører Nationalgalleriet, Oslo
nik hos de gamle Mestre, af sine kemiske Undersøgelser,
personlige Eksperimenter og Erfaringer. De var
aabenbart paalidelige; han hævder med Stolthed, at Billeder af
ham »efter en og tredive Aars Forløb er fuldstændig
uforandrede.«
Naturligvis misbilligede Tidemand, at Isaachsen forlod
Düsseldorf for at rejse
til Paris, »hvor ingen
af Landsmændene har
lært noget, men heller
er gaaet tilbage«.
Men medens
Læretiden i Düsseldorf var
egnet til at lokke ham
ned i de skumle
Afgrunde, hvor han soni
Sisyfus arbejdede
forgæves, har gentagne
Ophold i Paris
hjulpet ham op paa de
lyse Højder, hvor han
aabenbarede sit
koloristiske Talent, og
viste, at han var mere
af en virkelig Maler
end nogen af
Düssel-dorferne. Hans
dybt-stemte Studier af
Sta-burslofter eller andre
fortidsprægede Rum i
norske Bøndergaarde
har kraftige, rigtige
Valører, hvor enkelte
stærke Farvetoner gør
en ejendommelig
Virkning. Det er
udmærkede Arbejder i
deres Art. Endnu
mærkeligere er det
straalende friske, let
og skitsemæssigt behandlede Billede med Syrinbusken,
malt 1861 — ti Aar efter Billedet i Bergen, — af en
Maler, der var født 1835. En Pige i graa Kjole løfter sin
Arm for at plukke en af de violette Blomsterklaser, der
mellem alt det sommergrønne myldrer frem i frodig Fylde
paa den store Busk. Den Poesi, Maleren forgæves havde
eftersøgt i fjerne Tider og i gamle Skrifter, har han her
fundet lige uden for sin Dør. Og dette beskedne Studie
er tilstrækkeligt til at gøre Olaf Isaachsens Navn
uforglemmeligt for enhver, der har besøgt Nationalgalleriet
i Oslo.
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
