Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FYENS STIFTSMUSEUM
/ Serien vore Provinsmuseer skriver Inspektøren for Odense Bys offentlige Samlinger, Chr. M. K. Petersen om
Fyens Stiftsmuseum. Artiklen er den eneste eksisterende samlede Redegørelse for Museets Historie og Udvikling.
DER er kun gaaet lidt over 40 Aar, siden den
Bygning, som rummer Fyens Stiftsmuseums
Samlinger, blev taget i Brug; men Samlingernes
Grundlæggelse fandt Sted for mere end 100 Aar siden.
Paa Sanderumgaard, en halv Snes Kilometer Øst for
Odense, boede i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede
Ge-hejmekonferensraad Johan Bülow, der er kendt fra
Historien, fordi han 1773’—93 øvede megen Indflydelse ved
Hoffet som en trofast Ven og samvittighedsfuld Raadgiver
for Kronprins Frederik (Frederik VI). Bülow
interesserede sig i høj Grad for alt, der kunde fremme det
aandelige Liv paa Fyn. 1813 var han med til at oprette Fyens
Stiftsbibliotek; da Fyens Stifts literaire Selskab blev stiftet
1815-, ydede han et større Beløb til dets Grundfond, og
Grundlæggelsen af Museet i Odense maa sikkert regnes
ham til Ære.
Som bekendt var der i 1807 paa Forslag af Rasmus
Nyerup bleven nedsat en kgl. »Kommission for Oldsagers
Opbevaring«, der indsamlede Oldsager fra de forskellige
Egne af Danmark til Opbevaring i Universitetsbiblioteket
paa Loftet over Trinitatis Kirke. Johan Bülow havde en
lille Oldsagssamling paa godt et halvt Hundrede Stykker;
men i Stedet for at sende dem til Kjøbenhavn forærede han
dem til det nyoprettede Stiftsbibliotek, for at de kunde
blive til Glæde for Fynboerne. Hans Eksempel fulgtes
straks af enkelte andre, nærmest Sognepræster, og da Prins
Christian Frederik (Christian VIII) som Guvernør over
Fyn tog Ophold i Odense, fik ogsaa han Interesse for
Stiftsbibliotekets Oldsagssamling. Han anbefalede den saa
indtrængende, at Kommissionen for Oldsagers Opbevaring
i August 1818 sendte Stiftsbiblioteket 106 Oldsager.
Desværre viste det sig snart, at den fynske Befolkning
foreløbig var uden Forstaaelse af Samlingens Betydning. Der
kom ingen nye Gaver til den. Efter at have bestaaet i en
Snes Aar omfattede den kun 148 Stykker fra Stenalderen,
24 fra Bronzealderen, 12 fra Jernalderen, 56 fra
Middelalderen og den nyere Tid samt 3 Genstande af
naturhistorisk Interesse. Stiftsbibliotekets Ledelse glemte til sidst
ganske sin Forpligtelse til at værne om Samlingen. Naar
de kjøbenhavnske Museumsmænd kom til Odense, saa de
til deres store Ærgrelse, at de smukke Oldsager fik Lov
til at ligge tæt sammenpakkede og dækkede af et tykt Lag
Støv.
Først i 1860 vaagnede Kærligheden til Museumssagen
igen i Odense, og nu blev der taget fat med Kraft. Det var
ikke længere nogle af Samfundets fornemste Mænd, der
beskyttende vilde tage sig af Befolkningens aandelige Liv,
men selve Borgerskabet, der af historisk Interesse vilde
sætte noget ind paa at værne de fynske Fortidsminder og
skabe Oldsagerne et Opbevaringssted i Fyns Hovedstad.
Man henvendte sig til Staten og fik gratis overladt Brugen
af 2 Værelser i Odense Slots Stueetage: den store Sal
»Rosen« og et rummeligt Sideværelse. Saa gjaldt det om
at faa Penge til Museets Indretning og Drift. Heldigvis
lovede Fyens Stifts patriotiske Selskab at yde et aar-
ligt Bidrag af 20 Rdl. i de 5 første Aar, og der blev
dannet en Forening med 36 Medlemmer, der betalte
2 Rdl. aarlig til Nordisk Museum i Odense.
Foreningens Bestyrelse valgte til Formand Adjunkt C. G. V.
Faber (f. 1822), Statskonsulent Harald Fabers og
Professor Knud Fabers Fader, og til Næstformand Apoteker
Gustav Lotze (f. 1825). Endelig skulde man have noget at
anbringe i Lokalerne paa Slottet. Stiftsbibliotekets 243
Museumsgenstande fik man overladt som »et Laan paa
ubestemt Tid«, men de fyldte ikke ret meget. Man
udsendte da Opfordring til at betænke Nordisk Museum med
Gaver, og Bestyrelsen havde den Glæde at se, at alle
Samfundslag nu forstod Betydningen af, at der paa Fyn
skabtes et Museum, hvor de Oldsager, der havde et mere eller
mindre usikkert Opbevaringssted i de forskellige Hjem,
kunde samles til Oplysning og Glæde for alle. Fra Maj
1860 til Maj 1862 modtog Nordisk Museum ikke mindre
end 900 brugelige Genstande. Selvfølgelig kunde Høsten
ikke vedblivende være saa rig; men man var kommen over
det døde Punkt. Museet var en uomstødelig Kendsgerning.
Straks forholdt Oldnordisk Museum i Kjøbenhavn sig ret
køligt overfor det ny Museum; man var bange for, det
skulde gaa med dette som med Stiftsbibliotekets
Oldsagssamling. Men det varede ikke længe, inden der begyndtes
et for begge Parter særdeles tilfredsstillende Samarbejde.
Da Oldnordisk Museum i Sommeren 1865 foretog den
betydningsfulde Undersøgelse af Viemosen ved Allesø i
Nærheden af Odense og fremdrog flere Tusinde Vaaben og
Brugsgenstande fra Folkevandringstiden, havde Faber og
Lotze ført de nødvendige Forhaandsforhandlinger med
Mosens Ejere og paa anden Maade været behjælpelige ved
Arbejdets Tilrettelæggelse. Til Tak sendte Oldnordisk
Museum derfor Aaret efter 3 Hundrede af de fremdragne
Genstande som Gave, saaledes at Odensemuseet, der selv
havde forskaffet sig et Hundrede Stykker fra Viemosen,
kunde udstille en Samling, der ret alsidigt belyste
Folkevandringstidens Kultur og maatte vække stor Interesse,
fordi den stammede fra den nærmeste Omegn. Iøvrigt
foretog Bestyrelsen i god Forstaaelse med det kjøbenhavnske
Museum selv en Del Udgravninger og kom derved i
Besiddelse af flere udmærkede samlede Fund fra Oldtidens
forskellige Perioder (se Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed og Historie 1868).
Da Nordisk Museum havde bestaaet i 10 Aar, omfattede
Samlingen omtrent halvtredje Tusinde Genstande; men
Bestyrelsen var alligevel ikke tilfreds med, hvad den havde
udrettet. Den fandt, at Samlingen ikke var saa stor og
betydelig, at den i synderlig Grad kunde »tildrage sig
Almenhedens Opmærksomhed og Understøttelse«. Da
aabnede der sig pludselig Mulighed for med eet at komme i
Besiddelse af 7—8 Gange saa mange Oldsager, som man
havde i Forvejen. I den nordvestfynske Landsby Sletterod
fandtes en meget stor Samling. Den tilhørte en af
Danmarks mærkeligste Samlere, den 81-aarige Axel Frederik
Lassen, der under Navnet »Den hvide Doktor« var kendt
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
