Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den betydelig. Nu bestod den Simonsenske Samling af 810
Medailler, af hvilke 7 var af Guld og 725 af Sølv, og den
kunde købes for 9000 Kr. Herbst tilraadede indtrængende
Lotze, der nu stod som Museets egentlige Leder (Faber
døde 1883’), at sikre Odense Samlingen. Det vilde være »en
Beroligelse for de mange, der med Frygt ser hen til de mod
Ild saa daarligt sikrede Lokaler, hvori vore store nationale
Samlinger maa opbevares«, om Fyn, der i Forvejen havde
en sjælden udmærket og rig Samling danske Mønter paa
Hvedholm, ogsaa fik en ypperlig Samling danske
Medailler. I sin brændende Kærlighed til Museet gik Lotze straks
i Gang med at skaffe de fornødne Penge. Hurtigt
samlede han 6500 Kr. fra fynske Godsejere og fra Borgere i
Odense — selv gav han 500 Kr. — og Odense Byraad
bevilgede Resten af Købesummen til Samlingens Erhvervelse.
Herbst var ogsaa
Museet behjælpelig med at
faa en god Møntsamling.
Han foranledigede først,
at Odense Kommune
modtog op imod 2
Tusinde antike græske og
romerske Mønter som Arv
efter Bankrevisor Ove
Theodor Thomsen (død
Februar 1879). Derefter
tog han sig af Museets
danske Møntsamling.
Museet havde ca. 600
nordiske Mønter, af
hvilke 18 var Guldmønter og
106 større Sølvmønter,
men Resten Smaamønter,
delvis medtagne af Slid. Denne ret beskedne Samling
sendte Lotze over til Undersøgelse hos Herbst, og kort Tid
efter vendte den tilbage i betydelig forbedret Skikkelse.
Ved at sælge omsmeltede daarlige Sølvmønter og
Dubletter og ved at anvende 200 Kr., som Lotze havde stillet til
Disposition, havde Herbst forøget Samlingen med
halvtredje Hundrede Mønter, og Apoteker Alfred Benzon havde
foræret den 9 Guld- og 5 Sølvmønter.
Nu blev et Spørgsmaal, der længe havde optaget Faber
og Lotze, for Alvor brændende. Lokalerne paa Slottet var
ved at blive for smaa, og de kunde aldeles ikke betragtes
som et betryggende Opbevaringssted for de mange
værdifulde Mønter og Medailler. Efter at de nyerhvervede
Samlinger en kort Tid havde været udstillede under behørig
Bevogtning i en lige opført Kommuneskole, blev de derfor
gemte i Lotzes Hjem paa Løveapoteket. Opgaven var
snarest mulig at faa rejst en særlig Museumsbygning. Men
hvorfra fik man den fornødne Kapital? Paa helt bar Bund
stod man ikke. Johan Bülow havde i 1824 stiftet et Legat,
af hvilket der, naar det var vokset til 16,000 Rdl., skulde
anvendes 14,000 Rdl. til »at bygge et Hus i Odense
passende for et Museum, hvori Stiftsbiblioteket kan
opbevares«, medens Renterne af de 2000 Rdl. skulde bruges til
Bygningens Vedligeholdelse. Langt om længe havde
Legatkapitalen nu naaet den forlangte Størrelse. (Det var gaaet
saa langsomt med dens Vækst, fordi Renterne af den først
skulde tilfalde forskellige navngivne Personer, og en enkelt
Museumsbygningen efter Udvideisen 1898
af disse havde holdt sig længe i Live). Sagen frembød
alligevel adskillige Vanskeligheder. Den Sammenknytning
af Museet og Stiftsbiblioteket, Bülow havde tænkt sig, var
absolut ikke heldig. Hertil kom, at 28,000 Kr. langt fra
var nok til en Museums- og Biblioteksbygning.
Gustav Lotze var imidlertid Mand for at besejre alle
Vanskeligheder. Stiftsøvrigheden gik ind paa at dele
Legatmidlerne, saaledes at Halvdelen kunde benyttes til et
Museum uden Bibliotekslokaler, og opildnede af Lotzes
Begejstring skænkede forskellige Privatmænd store Beløb til
et Byggefond. Der kom Bidrag fra »den hvide Doktor« og
fra Odenseanere, der havde haft Lykken med sig i
England (Konsul Vald. Faber, Newcastle, og Brødrene
Delco-myn, London). Ogsaa det offentlige viste Sagen Interesse.
Saaledes gav Fyns Kommunefond 5000 Kr. og Staten
10,000 Kr. Et lignende
Beløb modtoges fra Fyns
Stifts Sparekasse.
Selvfølgelig overtog
Kommunen ogsaa sin Del af
Byggeomkostningerne.
Lige siden 1864 havde
Lotze været en af
Byraa-dets ledende
Personligheder, og ganske
naturligt havde der da lidt
efter lidt udviklet sig et
vist Samarbejde mellem
Byraadet og
Museums-bestyrelsen, og ved
Erhvervelsen af saavel
Lassens Oldsagssamling som
Simonsens
Medaillesam-ling havde Kommunen hjulpet Museet ud over de
økonomiske Vanskeligheder. Nu blev der truffet den Ordning,
at Odense By skulde give Grunden til den ny Bygning og
kontant betale 15,000 Kr. til Opførelsen, og naar saa
Huset var færdigt, skulde det med hele dets Indhold overgives
til Byen mod, at denne forpligtede sig til at sørge for
Museets Fremtid.
I Juni 1883 tog Haandværkerne fat, og den 19de April
1885 fandt Museets højtidelige Indvielse Sted. Den nye
Bygning, der ved en latinsk Indskrift »Museum Civitatis
Othiniensis« angav sig som Byens Ejendom, var ikke noget
arkitektonisk Mesterværk, men den kunde ikke undlade at
tiltrække sig Publikums Opmærksomhed. Den 45 Alen
lange Facade er smykket med korintiske Søjler, med en
Scrafitto Frise efter Tegning af Professor Peters og med
5 Statuer, modellerede af den i Odense fødte Axel Hansen.
Den 5 Alen høje Pallas Athene øverst oppe var skænket af
Lotze.
Med god Grund hædredes Lotze af Byen for det
Museum, han afleverede til den. Ikke blot havde han faaet
rejst en Museumsbygning til en Værdi af ca. 108 Tusind
Kroner; men han havde grundlagt to nye Samlinger
indenfor dens Vægge. Foruden Oldsagssamlingen og Mønt- og
Medaillesamlingen var der nu en Kunstsamling og en
naturhistorisk Samling.
Bedst af disse var den naturhistoriske Samling. Der
fandtes i den nogle Skeletter, en Snes udstoppede Patte-
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
