Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGER MØLLER
SØLVSMED
Haandarbejde
Tilkendt Sølvmedaille
Paris
1925
TORDENSKJOLDSGADE 27
BYEN 275 y
Jjntikvitetsforretningen
H. K. MADSEN
SKINDERGADE 40
Telefon Byen 2327 x
-SxS*
Køb og Salg af
SMYKKER □ SØLVTØJ
ANTIKE MAHOGNIMØBLER
HAAKD VÆVIING
AGNES BORG
Undervisning i alle Arter
Kunst-og praktisk Vævning
Vesterbrogade 2 D, 4. Sal. Tlf. Byen 110 6v
Bestilling paa haandvævede Stoffer modtages
Salg af Garn og Væve etc.
Nissens Kunsthandel
Sværtegade 2, Byen 5284 x
Raderinger, Malerier, Rammer,
Porcelæn, Krystal
ENGLISH
IÅILVER,
HOUSE
DET SMAGFULDE HJEM
bliver fuldendt, naar smukke stilrene
Sølv- og Sølvpletting faar den rette
Plads i Hjemmet. Alle, som ejer Smag
for de rene Linier og de smukke
Former foretrækker de mange dekorative
Arbejder fra ENGLISH SILVER
HOUSE, Østergade 13 (tretten), som
er Skandinaviens største Udstilling af
moderne og antike
Sølv- og Sølvpletarbejder og Old-Sheffield.
ENGLISH SILVER HOUSE
UELI?. 13334 & 8381 - ØSTERGADE 13 (tretten) - KØBENHAVN
Skriv efter vort nye ill. Katalog S.
BORELLA HANSEN & CO.
Tlf. 598 HILLERØD Tlf. 598
Kopiering ar antike Møbler
Speciale: Renæssance og Rar ok
Jørgen Larsen
Møbel- & Antikvitetsforretning
Køb og Salg
af Antikviteter
PALÆGADE 4 - TELEFON 8416
Vera Rasmussen
Broderier
Puder
Perlertasker
etc.
Frederiksberggade SfjMezz.opg. i Porten
V. Raadhuspladsen
Byen 2524 y Byen 2524 y
©amle X>aser og figurer
Porcelain og Fajance repareres
Alle Reparationer udføres smukt
Ældste og største Forretning
3erts Sfou ■> Kmtftlltnler
Store Regnegade 22 - Telefon Byen 1755 v.
Venus« efter Giorgone særlig berømt paa
Grund af den fintfølende Opfattelse.
Af moderne Værker gengav Boerner
Feuerbachs »Hafis ved Brønden«,
Böck-lins »De saliges Egn«, Hans Thomas
»Hvile paa Flugten«, sammes
»Børnedans«, Liebermanns »Kvinde med Ged«
og hans »Hørrensning«, »Ryttere ved
Stranden«, Slevogts »Ridderen og
Kvinderne« og Menzels »Bordselskab«, alle
Billeder af overordentligt stort Format. Hans
Mesterskab i Udarbejdelse af de sarteste
Toneovergange viser sig ogsaa i det
forrige Aar fremkomne Værk, Gengivelsen af
Simmlers Kurfyrstebillede i Berlins Tøjhus.
Max Lehrs talte engang om Sortkunst
som en døende Kunst. Om en Kunsts
Eksistens, dens Begyndelse og Udvikling
hører og læser vi stadig. At betegne
Sortkunsten som en døende Kunst er i hvert
Fald nutildags stadig berettiget, da den
trods Overproduktionen af Grafik dog kun
omfattes med ringe Interesse af vore
Grafikere.
En engang blomstrende, nu forsømt
Kunst var Clairobscur-Træsnittet. Det
viser sig endog sjældent paa det
kunsthistoriske Marked. Clairobscursnittet støtter
sig paa den Art Haandtegning, ved
hvilken Tegningen anlægges mørkt paa tonet
Papir og da paa de lyseste Steder
fremhæves med Hvidt. Til Træsnittet maa, for
at opiiaa samme Virkning, anvendes
mindst to Plader, som Grundlag en sort
Stregplade, og en farvet Toneplade, hvor
netop de Steder, der i Aftrykket skal vise
sig hvide, er fjernede. I Stedet for en
Tonplade kan ogsaa anvendes flere, ja,
der fandtes endog Kunstnere, som
fuldstændig overlader Tegningen til Farven og
saaledes renoncerer paa den sorte
Stregplade.
Omkring 1500 benyttede de største
Kunstnere i Tyskland denne Metode,
Bal-dung, Burgkmair, Altdorfer, Wechtlin,
Cra-nach. Dürer har øjensynlig kun haft lidt
tilovers for denne Teknik, hvad der er saa
meget mærkeligere, som netop
hvidtfrem-hævede Tegninger paa tonet Grund ikke
er sjældne blandt hans Værker. Heller
ikke af Holbein kendes vist nogen
Clairob-scursnit. Opfindelsen heraf tilskrives
Træ-snitteren Jost de Negker fra Antwerpen,
der i Augsburg udførte Formsnit efter
Tegninger af Burgkmair og Schäuffelen
til de paa Kejser Maximilians
Foranledning udgivne Tryk, navnlig »Tewerdanck«.
Foruden de trefarvede Clairobscursnit efter
Burgkmair hører Kopien efter Holbeins
»Dødedans« til de mere kendte Arbejder.
I Italien udgav Træsnitteren Ugo da
Carpi (død 1523 i Rom) sig som Opfinder,
der udstedtes 1516 i Venedig et Privile-"
gium paa hans foregivne Opfindelse. Det
er ikke bevist, om han tidligere har haft
Lejlighed til at se tyske Clairobscursnit.
Udnyttelsen og Virkningen af de
forskellige Metoder er i Hovedsagen meget for-
skellige. For de tyske Blades
Vedkommende er det væsentligste vel nok det ved de
med hinanden forbundne hvide Felter
opnaaede Indtryk af levende Bevægelse, for
de italienske ligger det i den ved de store
Flader vundne Karakter af det
monumentale. Stregtegninger synes Carpi f. Eks.
ofte kun at gennemføre som Betoning af
Skyggestederne. Om hans Forstaaelse af
Rafaels Tegningers stærke maleriske
Virkninger vidner hans Gengivelser efter
Rafaels Tæppekompositioner (det
vidunderlige Fiskedræt o. a.) som Kunstneren
udførte 1518.
I Tyskland hensov denne Kunst atter
langsomt i Begyndelsen af det 16. Aarh.,
i Italien plejedes den til ind i det 18.
Aarhundrede. Sin anden Blomstringstid
opnaaede Clairobscurtekniken i
Nederlandene i Hendrik Goltzius’ stort sete
Landskaber og i Christoph Jeghers Gengivelse til
Brug for Plantin-Moretus’ Bogtrykkeri,
hvorved han kom i Forbindelse med
Rubens.
I Frankrig stræbte man efter en
Fuldkommengørelse af Tekniken, idet man
vilde forene den med Raderekunsten, dog
uden Held. Det er forøvrigt ogsaa
meningsløst at forene Dybtrykket, den tynde
raderede Linje, med Højtrykket, den fra
Træstokken trykte Farvetone.
1 det 18. Aarhundrede eksperimenterede
Englænderne i andre Retninger. De
skabte Ideallandskaber med 10 og flere Farve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
