Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 2. Dele af Kaffeservice. Venedig 1725-40
Markedet og betales med høje Priser. Emil Hannover
anfører, at dette har sin naturlige Aarsag i dets Sjældenhed
i Forbindelse med, at det i Begyndelsen (ligesom
Sévres-Porcellænet) ikke var nogen Handelsvare, men en
Luksusvare, som fabrikeredes for Hoffet og for at kunne tjene
som Gaver fra Kongen og fyrstelige
Personer. Ogsaa det nære Slægtskab med
Capo di Montes Porcellæn, der altid har
været eftertragtet som noget særlig fint
og fornemt, har efter Hannovers Mening
været et medvirkende Moment ved
Bedømmelsen af Buen Retiros Arbejder. I
1924 havde vi imidlertid Lejlighed til hos
en londonsk Handlende at blive stillet
Ansigt til Ansigt med en Samling af flere
Hundrede Stykker af disse Arbejder,
omfattende baade plastiske Arbejder, Vaser og
Brugsgenstande af en saa høj kunstnerisk Kvalitet, at det alene fuldt
ud berettiger det Ry, som Porcellænet fra Buen Retiro har
opnaaet. Og dette gælder ikke alene de skønne og ofte
storstilede Figurgrupper og nydelige brogetmalede
Figurer, om hvilke ogsaa Hannover udtaler Lovord, men lige
saa fuldt de malede Arbejder, der viser, at Fabriken har
raadet over
Malere af stor
kunstnerisk [-Fuldkommenhed.-]
{+Fuldkommen-
hed.+} Farvevalget
virker med sine
fine, let slørede
Farver særdeles
fornemt, og
Udførelsen staar
for de fleste
Maleriers
Vedkommende paa
fuld Højde med
de bedste
Por-cellænsmalerier
fra andre
Fabriker. Dette
gælder dog kun
Buen Retiros Arbejder indtil Carl III’s Død 1788. Efter
denne Tid, indtil Fabriken i 1808 blev nedlagt, kom den
i et vist kunstnerisk Afhængighedsforhold til Sévres og
Wedgewood og tabte derunder sit egenartede kunstneriske
Fysiognomi. At Kendskabet til italiensk Porcellæn heller
ikke kan siges at være udtømmende, selv
ikke blandt Museumsfolk, viser de
afbildede Stykker fra et Kaffeservice, med
hvilket beslægtede Stykker findes ret
hyppigt, f. Eks. ogsaa i
»Victoria-Albert-museet« i London og i »Det danske
Kunstindustrimuseum«. I
Victoria-Albertmuseet er dette Porcellæn etiketteret:
Doccia (Florenz); i vort Museum er en
Kop af Emil Hannover (se »Keramisk
Haandbog« Pag 365 Fig. 555) betegnet:
Venedig 1720—25. Emil Hannover har utvivlsomt Ret, naar
han tilskriver Vezziernes Fabrik i Venedig dette Porcellæn.
Han støtter det paa det nære Slægtskab mellem
Dekoreringen af dette Porcellæn og af Meissnerporcellænet. Fra
denne Fabrik var Christoph Conrad Hunger, der virkede
som Arkanist i Vezziernes Fabrik fra 1720 til 1725,
udgaaet. Emil Hannover anfører, at Hunger snart dekorerede
i Herolds Stil,
snart i det ældste
[-Wienerporcel-læns,-]
{+Wienerporcel-
læns,+} og at han
var saa fortrolig
med den »til
Herolds Stil
knyttede Palet og
Teknik, at end
ikke Bøttgers
[-Perlemoder-glasur-]
{+Perlemoder-
glasur+} fattedes
ham.« Betragter
vi de her
afbildede Stykker af
Kaffeservicet, er
Dekoreringens
nære Slægtskab
med Herolds
Fig. 3. „Buen-Retiro
Fig. 4. Et Par Kopper. Buen-Hetiro ca. 1770
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
