Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvis Kierkegaard paa denne Tegning er fremstillet i den
Alder, jeg har antaget, altsaa omkring 30 Aar, har David
Jacobsen dengang været i Begyndelsen af Tyverne. Hans
Tegning viser Dygtighed, men ogsaa Usikkerhed, hvad
der jo kunde passe meget godt paa det daværende Trin
af hans Uddannelse. Hvorvidt David Jacobsen har kendt
Søren Kierkegaard, derom foreligger der intet oplyst.
Nogle Ungdomsbreve, der muligvis kunde give Oplysning
derom, henligger saa vidt jeg ved stadig i Finland som
en Slægtnings Eje. Men er det rigtigt, at Tegningen
forestiller Søren Kierkegaard — og Sandsynligheden deraf
til-traadtes af samtlige, paa det Tidspunkt mest betydende
Kierkegaard-Forskere —■ kan man vist nok gaa ud fra, at
der maa have ligget et ret nøje Bekendtskab til Grund
for den Sympati, hvormed Modellen er opfattet, saavel som
for selve Tilladelsen til at tegne Kierkegaard i hans
Arbejdsværelse. At David Jacobsen som jødisk Kunstner maa
have kendt Goldschmidt er jo i hvert Fald sandsynligt,
saa meget mere som han efter hans senere Kunst at
dømme sikkert ogsaa har sympatiseret med Corsarens
Opposition mod Høyen. Det er saaledes en saare nærliggende
Mulighed, at David Jacobsen kan have lært Kierkegaard
at kende gennem Goldschmidt.
Ogsaa Klæstrups Tegning har forsaavidt Forbindelse med
Corsaren, som det var ham, der udførte dens Billeder.
Peter Christian Nygaard Mattat Klæstrup var født
29. Maj 1820 i København og levede til 1882. Hans
Fader, en jydsk Præstesøn, havde været Løjtnant i
clen norske Hær, men var efter 1814 traadt ud af
Krigstjenesten og flyttet til Kjøbenhavn, hvor han slog
sig igennem som Oversætter og Privatlærer. Sønnen vilde
være Maler og kom derfor i 1835 ind paa Kunstakademiet,
hvor han 1841 naaede frem til at blive Elev af
Modelskolen samtidig med, at han gik paa Malerskole hos I. L.
Lund. Men de smaa Kaar, hvorunder Familien levede,
gjorde det nødvendigt for ham at udnytte sine Evner paa det
praktiske Omraade ved at arbejde for Træskærere, og han
gik efterhaanden helt over til denne Virksomhed som
Tegner og Illustrator. Foruden til Corsaren var han senere
knyttet til andre Blade af lignende Art, bl. a. var han
Medarbejder ved »Punch«. Som Illustrator har han udfoldet en
betydelig Virksomhed og bl. a. illustreret »Peder Paars«
og Wessel. Desuden har han udført forskellige større Se-
rier af Akvareller og Træsnit: »Tidsbilleder fra Livet i
Danmark under Kongerne Frederik VI, Christian VIII
og Frederik VII« og Billeder fra »Det forsvundne
København«. Han var en rutineret Tegner med ikke saa ringe
Lune og ret paaskønnet af Samtiden.
Hans Tegning af Søren Kierkegaard er signeret med
Kunstnernavn, men ikke betegnet som Kierkegaardportræt.
Selv den flygtigste Sammenligning med H. P. Hansens og
Marstrands Gengivelser vil imidlertid godtgøre dens
Identitet. Den er et rutineret, men ikke dybtgaaende Arbejde
og svarer nærmest til Nutidens Begreb: en Bladtegning,
dog sikkert uden at have været anvendt som saadan.
Datidens Bladtegninger var af en naivere Art, og den
Karikaturtype af Kierkegaard, Klæstrup skabte, som dukker
op i Corsaren for 9. Januar 1846 og som senere, svagt
varieret, blev Corsarens staaende Cliché af Søren
Kierkegaard, har intet andet tilfælles med Klæstrups
Portrættegning af ham, end at de begge fremstiller ham som
Gadefiguren, iført Hat og Overtøj, ligesom den højst
interessante Skitse af Marstrand, af hvilken der her ved elskværdig
Imødekommenhed fra Bymusæets Side bringes en
Gengivelse, vistnok den første.
Skønt Opfattelsen i Klæstrups Tegning ikke røber
noget forudliggende, personligt Kendskab til Modellen,
er den dog afgjort præget af Respekt. Da Portrættet
tillige antyder en yngre Alder end H. P. Hansens
Træsnit — hvis Overdrivelser det heldigt korrigerer
med Hensyn til Holdning og Klædedragt — kan
man formentlig regne med, at den er udført i
Cor-sartiden senest 1844, før Omslaget i Corsarens Forhold til
Søren Kierkegaard.
Angaaende Spørgsmaalet om, hvorfra Tegningen
stammer, har det ikke været muligt at fremskaffe nærmere
Oplysninger. Der vides kun dette, at Tegningen i den
foreliggende Tilstand blev erhvervet paa en Auktion for 30—
40 Aar siden af den nuværende Ejer. For Klargørelsen af
Begreberne om Søren Kierkegaards Ydre har den, ligesom
David Jacobsens Tegning, den Betydning, at den bidrager
til at menneskeliggøre Billedet ved at fjerne
karikaturmæs-sige Overdrivelser, samt at den yderligere fastslaar
Rigtigheden af den Type, man var naaet til at opstille som
en Slags Generalnævner af de hidtil fremdragne
Kierkegaardportrætter. - s?
DET RELIGIØSE GENNEMBRUD I THORVALDSENS UNGDOMSLIV
VII.
Om denne sidste Arbejdsperiode i Rom,
Thorvaldsens Ophold der 1841—42, siger Jacquemont:
»Pendant une année encore il travailla å Rome,
mais seulement å des sujets religieux, comme si l’approche
de la mort eüt réveillé en lui la foi chrétienne.«
Jacquemont er heller ikke her i fuld Overensstemmelse
med de virkelige Forhold, thi det var ikke blot religiøse
Motiver, Relieffer og Omarbejdelsen af Apostlene Andreas’
og Thaddæus’ Statuer, som optog Thorvaldsen i denne Pe- .
riode, men ogsaa Omarbejdelsen af Gratiegruppen. Denne
Konstellation af Opgaven genkalder Situationen fra Tiden
umiddelbart før og efter Rejsen til Danmark 1819, og
deler noget forunderligt rørende ved at se den gamle Mester
under sit sidste Ophold i Rom sysle med de samme
Opgaver, som optog ham i sin Tid, da hans Skaberkraft
naaede Fløj den af sin Formaaen.
Ikke mindst rørende bliver Thorvaldsens Bestræbelser
i denne Periode derved, at de til en vis Grad mislykkedes
for ham, skønt han arbejdede saa ivrigt med
Gratiegruppen, at han end ikke om Natten kunde finde Hvile for sin
Anspændelse. Hans egen Glæde over Resultatet kan ikke
tilsløre, at Gentagelsen præges af Evnernes Aftagen, og
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
