- Project Runeberg -  Samleren / 1927 /
138

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Havemand for Roms Haveredskaber og navnlig »PoIitiken«s
Plakat for Kunstnernes Julelotteri med Hesten paa Kongens
Nytorv i Irgrønt paa Baggrund af to kraprøde Dannebrogsflag og
en Antydning af Charlottenborg som den fortonende Baggrund.
Men det er dog,
ligesom Axel
Nygaards
Finhed og
yndefulde Streg ikke
rigtigt
tilfredsstiller Trangen
til Reklamebrøl,
og de
Reklamerende synes da
ogsaa som oftest at foretrække mere
haardhændede og nerveløse Udraabere for
deres Varer. Franskmændene derimod,
der aabenbart har en finere Følelse for
Plakatkunst, tildelte Nygaard
Guldmedalje for hans Plakater paa den tidligere
nævnte Udstilling.

Mens Axel Nygaard som Bladtegner
synes frivilligt at have opgivet
Karikaturkunsten, bortset fra sparsomme og lidt tamme
Bidrag til
Blæksprutten, muligvis i Erkendelse af. de uforholdsmæssige
Ubehageligheder, hvormed et lille
Samfund som det danske reagerer overfor
enhver Art af personligt adresseret Satire,
har Nygaard i en Variant af sin
Vignet-kunst skabt sig et journalistisk Omraade i
»Politiken«! saakaldte
Vejrbilleder, hvor hans lyriske Evne har udfoldet hans Kunsts
skønneste Blomst. Disse yndefulde Smaategninger ind i
Bladets Tekst er i Virkeligheden det mest hele og
kunstneriske Udtryk for Livet i vore Dages Danmark. I
ganske faa Streger giver Nygaard her et Udtryk for
Dagenes skiftende Stemninger. Hvis Max Liebermann har
Ret, Haar han paastaar: »Zeichnen ist weglassen«, saa
har Nygaard virkeliggjort Tegnekunstens Ideal. Og han

har Ret. Thi ikke blot i
Tegnekunst, men i al Kunst gælder det
om at kunne se bort fra alt det
uvedkommende og sige netop det
lidt, som er alt. Og Nygaard kan
sige det, saa ethvert Barn forstaar
det; som H. C. Andersen kall han
paa en Gang tale til baade Barnet
og den
Voksne. — Læg
Mærke til

Børnenes Glæde over disse Vejrtegninger; det
er, som de faar et Æventyr fortalt hver eneste
Dag. Snart er det blot lidt Fuglekvidder i
en Trætop, snart Svanerne i Ørstedsparken,
snart et Par Forelskedes Cykletur i det første
Foraar, snart nogle bøsseraslende
Fastelavns-drenge; Feriebørn, Tivolifyrværkeri,
Kolonihaveidyl, Snesjap, Regnvejr, Solskin og
forelsket Stjernehimmel; Vagtparaden med sit
Tjimtjim, Soldatens Godnatkys paa Hjørnet af
Sølvgade, Børsens Proptrækkerspir og
Domhusets Elefantben, Frelserskirkens
Guldknipling’og Petri og Nikolajs Himmelspir. Ingen
kan faa et Spir til at række helt ind i
Himlen, som Nygaard kan. Ja, dette er
Kjøbenhavn; og det er mere: det er Danmark.
Idyllisk og smilende, uudtalt og nynnende, som en
af disse rigtig ægte, smaa danske Sange uden
store Ord.

Den afdøde norske Maler Ludvig Karsten fortalte mig
engang, at han klistrede Nygaards smaa Vejrtegninger ind i en
stor Bog og førte dem med sig rundt i Verden, og naar han saa
rigtig kom til at længes efter Danmark, saa lukkede han den op,
og saa var
han der. Et [-andetEksem-pel!-]
{+andetEksem-
pel!+} Da
Nygaard og jeg
i 1917 havde

udgivet
»Farbrors
Børnerim«
sammen,
kom den
lille Pige, hvem

de var skrevet til og som kun var 4 Aar,
en Dag med »Politiken« og viste mig en
Tegning af Nygaard og sagde: »Farbror,
læs det Vers, Du har skrevet til mig der!«
Hun havde genkendt Nygaards Streg og
troede, at der fulgte et Børnerim med. Saa
personlig er Nygaards Streg, at selv et
Barn kan kende den. Kan en Kunstner
fejre større
Triumf? Og saadan
er det. Ved Barnets Haand er Axel
Nygaard gaaet ind i hele Danmarks Hjærte,
som H. C. Andersen gjorde det.

Det aandelige Slægtskab mellem Axel
Nygaard og H. C. Andersen, navnlig som
han er i Æventyrene, synes saa
indlysende og iøjnefaldende, at man

har ondt ved at forstaa, at ingen Forlægger har ladet
Axel Nygaard fortsætte der, hvor den rigtige H. C.
An-dersen-Illustrator, Vilh. Pedersen, Ved sin tidlige Død
blev afbrudt i sit Værk. Tiden valgte den Gang med en
vis Ret Lorenz Frölich til at fortsætte hans Gerning, vel
ikke mindst, fordi Frölich i Frankrig havde skabt sig et
stort Navn ved sine Børnebøger. Men med al Respekt for
Lorenz Frölichs udsøgte Tegnekunst kan det ikke
benægtes, at han ikke formaaede at
løse Opgaven i H. C. Andersens
Aand. Det føles, som om én dyb
og uoverstigelig Kløft adskiller de
to Bind Æventyr, som er illustreret
af Vilh. Pedersen, fra de
efterfølgende, som Frölich tegnede
Billeder til. Frölichs Streg var af en
anden Art, den
var for
klassisk paavirket,
for europæisk,

for lidt dansk; den savnede H. C. Andersens
og Vilh. Pedersens jævne, danske Aand,
Ironien, det underfundige Skælmeri, den særlige
Sans for Idyllen og Poesien i Hverdagens
Danmark, netop alle de Egenskaber, som Axel
Nygaard daglig giver os Beviser for, at han
ejer. At Axel Nygaard vilde blive den ideelle
Fortsætter af Vilh. Pedersens
Æventyrillustra-tioner, kan iøvrigt uden Vanskelighed ses af
de altfor sparsomme Illustrationer, han har
tegnet til P. H. Fergos H. C.
Andersen-Udga-ve, skønt denne kun omfatter Improvisatoren,
Lykke Per og Digtene.

Der er i Virkeligheden kun et Navn i dansk
Kunst, som taaler at nævnes sammen med Axel
Nygaards; og det er H. C. Andersens. Som
H. C. Andersen var sin Tids Danmark, er Axel
Nygaard vore Dages Danmark.

Samtlige Illustrationer paa denne Side er gengivet efter Politiken og Magasinet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1927/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free