- Project Runeberg -  Samleren / 1927 /
166

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sige. Artiklen ledsages af gode Illustrationer, og man
iagttager der synligt Skovgaards store kunstneriske Fremgang
fra Viborgtiden til nu i Domkirken i Lund.

Skovgaard er vel nok Karstens diametrale Modsætning,
tør og mange Gange ubehagelig i Farven, ikke nogen god
Maler, men Skovgaards mægtige dekorative Begavelse er
uomtvistelig. Selv fra en lille Reproduktion af et af
Mosaikarbejderne i Lund slaar dens marvfulde Skønhed en i
Møde. Sandt nok, Viborgbillederne virker ved Siden af
lidt spinkle og underligt afpudsede, men heldigvis skal de
to dekorative Arbejder jo ikke ses Side om Side.

Et glimrende Fotografi danner Artiklens Hoved, man
ser Skovgaard siddende foran sit Arbejdsbord, syslende
med sine Mosaiker. Det minder i sin Stemning om
mystiske hollandske Billeder, hvor man ser en gammel, kroget
jødisk Vekselerer, der dybt inde i Ghettoen, under
Lampens varme Lys veltilpas sidder og tæller sine Skatte.

Lofthus’ Fresko af Skovgaard (der ogsaa er gengivet i
Tidsskriftet), giver sikkert et skævt Billede af ham, i sin
islandske Uldtrøje med det joviale Smil om Munden,
minder han om en Marstalsk Sætteskipper, der har lagt op.

Tor Hedbergs Skildring af Prins Eugen er en ægte
digterisk Forherligelse af hans Kunst. Det maa indrømmes,
Prins Eugen adskiller sig fra flere andre fyrstelige
Personer, der ogsaa dyrker Kunsten, ved virkelig at være
Kunstner, selv om han jo — hvad man nok kan sige uden
Overdrivelse — født under almindelige Vilkaar næppe

havde opnaaet den Position inden for svensk Kunst, han
har nu. (Ja, det skriver Tor Hedberg ganske vist ikke).

Artiklen gengiver flere af Prins Éugens sympatiske, men
lidt blodfattige Arbejder; de virker jo bedst i sort; Farven
har aldrig været hans stærke Side. De ældre Billeder
»Vaar« og Tegningen »Vaarsol paa Engen« er typiske
folden lidt ældre svenske Landskabskunsts noble lidt
elegiske Holdning, nænsomt og indtrængende gjorte og trods
deres udprægede Naturalisme af stærk billedmæssig
Virkning. I Prins Eugens senere Arbejder er Finheden og
Ynden trængt noget i Baggrunden til Fordel for det lidt
flotte og effektmæssige, dog er der i Landskabet »Askby«
fra 1925 med dets kraftige drivende Uvejrsskyer, flænget
af Solens Straaler, der som spidse Vinkler rammer og
spidder Landskabet, noget der tyder paa, at han forsøger at
skabe ny Landvinding for sin Kunst.

Det er sikkert hans Arbejde med de store dekorative
Opgaver, bl. a. i Stockholms Stadshus, der her er
kommet ham til Gode.

Hvis de — forhaabentlig mange —• hvem Kunstens Tarv
ligger alvorligt paa Sinde vidste, hvor betydningsfuldt det er
for bildende Kunstnere at faa Lov at prøve og udvikle
Evnerne paa »praktiske« Opgaver.

Hvis det kunde trænge ind i deres Bevidsthed, hvad
Joakim Skovgaard havde været (eller ikke været) uden
sine store Opgaver, og hvad Willumsen kunde være blevet
til, saa var meget vundet for Kunsten og dermed for de
Unge.

O.M.

MINDRE MEDDELELSER

JEAN COCTEAU

Surrealismen, den sidste Kunstretning
inden for »Ismerne« er nu naaet saa
vidt, at den har faaet sit eget Blad
»La Revolution Surrealisten med André
Breton som Redaktør og sit eget
Udstillingslokale i Paris paa Rue
Godot-cle-Mau-roy 18.

En af dens mest fanatiske Tilhængere er
den franske Kunstner Jean Cocteau.
Foruden ham har blandt andet saa
fremragende Malere som Picasso, Chirico, Max Ernst
og Braque dyrket Surrealismen.

Trods det bliver Surrealismens Tid
sikkert kun af kort Varighed, den er meget
begrænset, den egner sig ikke til at
anvende i det store Format. Den virker for det
meste ved sine Detaljer overdrevet
realistisk udførte.

Fornylig havde Jean Cocteau en
Udstilling i Rue Godot-de-Mauroy. Typisk for
ham kaldte han sine Arbejder »Poésie
Plastique« (han er jo en meget
fremra-gen Digter).

I Modsætning til Pakkassemalerne, som
brugte hele Brædder, Søm og Blikrør,
anvendte han kun smaa Ting som
Bukseknapper, Naale, Piberensere, Papirstrimler
og Tegnestifter. Farven lagde han ikke me-

J e a fl Cocteau: Tete aux punaises

gen Vægt paa. Man kom nærmest til at
tænke paa H. C. Andersen, naar han sad
i sin Fritid og klippede Silhuetter og
klistrede de mærkeligste Ting sammen. I
det store og hele havde hans Udstilling
mere kuriøs end kunstnerisk Interesse.

Paris 1927. P. Bille-Holst.

CARLSBERGFONDET

Carlsbergfondets Indkøbskomité for ung
Kunst har paa Charlottenborgudstillingen
købt et lille Billede af Anna Ancher.
Hvorfor ikke overlade Pengene til Foreningen
for National Kunst, saa sparer Komitéen
Arbejdet og der bliver i alt Fald købt flere
Billeder.

*



BREVKORT FRA FINLAND

Heroppe foregaar der ikke noget inden
for Kunstlivet.

Det unge Maleri er foreløbig kun
Turist-maleri.

Malerne rejser 2 a 3 Maaneder paa
Landet og maler en ca. 60 smaa Prospekter,
saa lever de af at sælge dem om Vinteren.

Den eneste glædelige Ting, der er sket
her, er, at Helsingfors Byraad har
skænket en Byggegrund til en
Udstillingsbygning og Staten har bevilget Pengene til
dens Opførelse. Naar den er færdig, kan
man begynde at tale om Kunstliv i
Finland.

Helsingfors, 3.-6.-27.

William Lønnberg.

Redaktør: Maleren O. V. Borch

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1927/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free