- Project Runeberg -  Samleren / 1927 /
204

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pennetegning fra en Rejse i Spanien. 1884

Hvad Evne han havde i Retning af Fantasi og
Komposition, Evne til at bygge et fortællende Indhold op i fast
Billedrythme, det fremgaar af en Række Tegninger fra
hans yngre Aar, hvis Betydning og Fingerpeg desværre
hverken han selv eller Samtiden havde Øje for. Det var
Tegningerne til Broderen Niels Baches Nordens Historie,
som udkom 1875. Til Fremstillingen af den nordiske
Gudetro og de ældste Sagn benyttedes Constantin Hansens
og Lor. Frølichs
Tegninger til Fabricius’
Danmarkshistorie, og
det blev derfor de
senere Sagaer og den
tidlige Middelalder
som det tilfaldt Bache
at illustrere. Han
gjorde dette Arbejde
meget hurtigt, for det
meste ved Tegninger
direkte paa
Træklodsen, hvilket viser hvor
let og naturligt
Billederne formede sig for
hans Fantasi, og dog
paa en helt ny og
selvstændig Maade.
Ganske som i en Leg
fandt han Formen for,
hvorledes Oldtidens

Fra Vandmøllegaarden (Olie). 1878

Liv kunde have taget sig ud i historisk Virkelighed, med
en Tilknytning til hans egen Tids nordiske Folketyper som
hos ingen anden (undtagen Frøtich). Baade det historiske
og heroiske blev til Liv og Virkelighed under hans Haand,
med en overbevisende stille Ægthed, og tillige med. en
Klarhed og Kraft i selve Kompositionen, som varslede godt
for videre Arbejde ad denne Bane. Desværre førte
Realismen ham i Stedet for ad helt andre Veje, hvor det ikke

var Fantasiens Kraft
eller den monumentale
Komposition, man
søgte.

Dog vil man i
mange af Baches
realistiske Billeder mærke
den fødte Kompositør,
selv om dette for
Nutidens Øjne sløres
noget ved, at han ikke
drog Farven med ind
i Kompositionen som
et samlende
Hovedmiddel. Man kan
fornemme hans Sans for
Liniernes Styrke
allerede i et Par af hans
tidligste Billeder, som
»Paa Vej til
Studemarkedet« (1863) el-

130

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1927/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free