Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• BOGEN-
AARG. 1 OKTOBER 1927 NR. 6
BOGKUNSTUDSTILLINGEN
I LEIPZIG
MAN går fra sine besøg på denne
imponerende og repræsentative
udstilling med en lidt flad
fornemmelse af at være blevet snydt for noget
væsentligt. Det er ikke den moderne
bogkunsts skyld; den står overordentlig højt,
så højt, at den næppe, hverken i teknisk
eller kunstnerisk henseende, vil kunne nå
ret meget højere. Og det er, såvidt man
Alfred Kub in. Tyskland. Illustration til
U. C. Andersen
kan se, heller ikke selve de udstillede
værkers Skyld; udvalget er upåklageligt, de
forskellige landes komiteer har taget
hensyn til alle sider. Men det er og bliver en
ret ørkesløs beskæftigelse for en bibliofil,
time efter time at vandre gennem sale fyldt
med bøger som man ikke kan skaffe sig
stort mere at vide om, end hvad man med
ringere ulejlighed og mindre omkostninger
kunde have set sig til i det fortræffelige,
rigt illustrerede katalog.
Hvordan skal man kunne bedømme en
bog, nyde den og lære af den, naar den
ligger lukket og utilnærmelig i en
mu-seumsmistbænk? — og det gør de alle.
Man ser et omslag, et titelblad, i bedste
fald en tekstside og en enkelt illustration.
Eller man præsenteres for en række
originaltegninger, klæbet op på karton og sat
i glas og ramme, og får, uden kommentar
af nogen art, at vide, åt det er
illustrationer til det og det digterværk. Det er det,
jeg kalder at blive snydt. Detaljen som
også »materielt« set — en verden for sig,
en udelelig helhed, et sammenspil af mange
faktorer: type, sats, placering, papir,
format, omslag, illustration o. s. v. Man kan
lige så lidt vurdere en »bibliofiludgave« ud
fra dens titelblad, som man kan bedømme
en roman ud fra førstekapitlet. Enhver
bogynder ved, at det stykke bogkunst, man
ikke kan tage i sin hånd og leve sig ind i,
Willi O eiger. Tyskland. Illustration til
Dostojevski
kender man i virkeligheden intet til.
Intimitet er den første forudsætning for
be-dømmen såvel som for nyden. Og her på
udstillingen kommer man ikke i kontakt
med en eneste bog.
Hvad man får at se, kan ikke i nogen
væsentlig grad ændre ens syn på de store
landes bogkunstneriske standard og
maner.
Tysklands afdeling, som er langt den
største (uhøflig stor i betragtning af
landets rolle som indbyder), røber først og
sidst en fremragende teknisk dygtighed, en
vis tung og solid ensidighed; det er
næsten lutter gediegent arbejde, blot ikke
altid i overensstemmelse med en udlændings
smag. Den »højere« bogkunst,
luksustrykket og navnlig det illustrerede værk,
lykkes kun sjældent for Tyskerne, de har ikke
i tilstrækkelig grad ævnen til at tillæmpe
og underordne sig. Når alt kommer til alt,
er Max Liebermann måske den eneste, som
ejer den rette, så at sige medfødte, natur-
157
Maurice Utril.lo. Frankrig. Illustration.
Litografi
Jean Cocteau. Frankrig. Illustration.
Litografi
sådan, illustrationen som selvstændigt
kunstværk, som isoleret fænomen, har kun
ringe interesse for den, der er kommet for
bogkunstens skyld. Han vil se
enkelthederne på deres plads i værket. En bog er —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
